onsdag den 19. september 2012

Sig noget ...!

Og så ser jeg lige, at der jo af og til er nogen, der kigger ind på min blog. Det er fedt! Bare lige ét ønske: Sig noget! Det bliver kun sjovere og mere interessant af lidt diskussion og debat!

KH H

Er Folkekirkens dåb god nok?

Jeg ser i dag på Kristeligt Dagblads hjemmeside, at den russisk ortodokse kirke i Moskva tilsyneladende ikke længere vil anerkende en dåb foretaget i Folkekirken. Det er en konsekvens af det nye ritual for vielse af homoseksuelle.

Det er ret vildt! Der er næppe mange, der i praksis vil komme i klemme på den konto. Men det er et meget klart signal, for det må jo betyde, at den russisk ortodokse kirke anser det nye ritual for at være et frafald af dimensioner. Ja, det betyder vel egentlig, at de ikke anerkender Folkekirken som kristen kirke ... eller hvad?

Nu er det jo ikke så let at trække et nyt ritual tilbage igen. Og det vil jo heller ikke ske. Men udmeldingen fra Moskva må da virkelig give stof til eftertanke hos de kirkelige ledere, som har kæmpet ritualet igennem: Andre kristne kirker anser det for at være et frafald!

KH H

tirsdag den 18. september 2012

Pas på din familie

Jeg ser i dag, at Kolding kommune nu vil gøre noget ekstra for at undgå skilsmisser. Hvor er det godt! Og hvor er det dejligt, at der er nogen, som vil kæmpe for familien - og ikke imod den. Og hvor er det dejligt, at der er nogen, som tør sige det tydeligt, at skilsmisser er et problem. Et problem for familierne, børnene og samfundet.

Jeg mener selvfølgelig ikke, at mennesker skal skubbes ud på et sidespor, hvis de er blevet ramt af skilsmisse. Jeg er fuldstændig klar over, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt, at ægtefæller går fra hinanden. Og i sådanne situationer skal de fraskilte og især deres børn have den nødvendige støtte. Men i mange, mange tilfælde kunne en skilsmisse have været undgået. Hvis ægtefællerne havde plejet deres ægteskab. Hvis de havde fået den nødvendige hjælp. Hvis der ikke var gået automatik i skilsmissen som udvej i en ægteskabelig krise.

Så ja! Jeg hepper på Kolding Kommune! Godt gået. Kæmp for familien, som er en af de helt afgørende byggesten i vores samfund!

KH H

lørdag den 1. september 2012

Undskyld vi er her!

Jeg så en TV-appetitvækker for et program om nogle piger med downs syndrom. Skønt at se disse smilende mennesker, som beriger vores land. TV-programmet hedder "undskyld vi er her". Jeg har ikke set det ... og kommer nok heller ikke til det, da jeg ikke er den store TV-kigger. Men programmets navn bed sig fast.

"Undskyld vi er her". De har jo absolut intet at undskylde! Det er ikke deres skyld, at de er her. Og det er ikke deres skyld, at de har downs syndrom. De har intet at undskylde!

For noget tid siden hørte jeg en eller anden medieperson udtrykke glæde over, at downs syndrom snart var en udryddet sygdom. I første omgang lyder det jo sympatisk nok. Hvem kan ikke glæde sig over sygdomme, som forsvinder. Men sagen er jo den, at sygdommen ikke kureres. Der er jo ikke fundet behandling. Det er jo ikke sygdommen, man har udryddet. Nej, det er de syge.

Hvordan kan man glæde sig over en behandling, der består i at udrydde de syge?

De har intet at undskylde. Men det har vi som samfund. Vi lever i et land, hvor mennesker udryddes, fordi de er syge. De udryddes bare så tidligt, så vi kan bilde hinanden ind, at de endnu ikke er mennesker.

Det er sygt!

KH H