tirsdag den 10. december 2013

Dåb og Folkekirken

Nu kører der i medierne en sag om en indvandrer- og sognepræst på Fyn, som døber indvandrere - uden at disse nydøbte efterfølgende bliver medlemmer af Folkekirken. Det må han ikke ifølge den fynske bisp, og alle de andre biskopper er enige.

Jeg forstår godt, at sagen er kompleks, og at vi som præster i Folkekirken er bundet til netop denne gren af den globale kirke. Og det er OK! Men jeg undrer mig dog over den manglende forståelse for, at mennesker med en (sandsynligvis) muslimsk baggrund kan have behov for at tage et skridt ad gangen. Jeg undrer mig over, at der ikke er plads til, at de først kan blive døbt til den kristne tro (hvilket er et stort, stort skridt for dem) og så senere overveje, hvilken gren af den globale kirke, de føler sig hjemme i. Der mangler noget empati her!

Og når vi så ydermere har en Folkekirke, hvor der er plads til alle - stort set uanset hvor meget af den kristne tro de tilslutter sig - og uanset hvor meget eller lidt, de bruger kirken. Ja, så undrer det mig endnu mere, at vi ikke kan lade en storsindet bagdør stå åben for mennesker, som både er flyttet fra et land til et andet og fra en kultur til en anden og nu også fra en tro til en anden.

Come on, biskopper, hvor er rummeligheden i det her? Folkekirken skal først og fremmest være kirke - dernæst medlemsforening!

KH H

tirsdag den 3. december 2013

Danmark er et godt land!

I dag kan man på DRs hjemmeside læse, at organisationen Transparency International kårer Danmark som verdens mindst korrupte land - sammen med New Zealand. Det er rigtig godt! Vi kan så ofte fokusere på alt det, der går dårligt, på utroværdige politikere, på urimeligheder og sociale skævheder. Og det er fint nok at brokke sig og være kritisk.

Men når der er gode nyheder, så skal vi også glæde os og være taknemlige over at bo i et land, som fungerer godt! Et land, hvor de forskellige myndigheder holder hinanden i ørerne og sørger for, at korruption og fusk ikke så let kan lykkes!

Og så skal vi vende vores tak til Gud. Vi tror på, at det er Gud, der som opretholder sørger for gode vilkår i vores land. Vi skal takke ham for gode ledere! Og bede ham om at velsigne disse ledere og give dem visdom og retfærdighedssans.

KH H

tirsdag den 19. november 2013

Lokalt ansvar

I dag skal vi vælge vores lokale politikere. Det er mennesker, som ønsker at tage ansvar for vores lokale og regionale forhold. Så det er vigtige mennesker. Og det er vigtigt, at vi stemmer. Og vigtigt, at vi stemmer på de rigtige folk. Folk, som er seriøse og dygtige, og som virkelig vil gøre alt, hvad de kan for at leve op til den tillid, vi viser dem.

Og så er det efter min mening også vigtigt, at vi ikke bare stemmer ud fra, hvad der passer bedst til vores egne, små behov. Vi skal hellere overveje, hvad der er vores grundlæggende værdier - og så stemme på folk, der bedst repræsenterer disse værdier.

Mine grundlæggende værdier er det, man kunne kalde en kristen etik. En etik, der er funderet i Bibelen og i min tro på, at Gud ved, hvad der er bedst. Og en etik med fokus på min næste - og med særligt fokus på min svage og udsatte næste.

Men mit ansvar stopper jo ikke med et kryds. Jeg skal jo selv i min hverdag og i mit lokalområde fremme de selvsamme værdier, som jeg ønsker at fremme i lokalpolitikken. For det er jo ofte dér, de vigtigste forhold afgøres: I mødet mellem mennesker i nabolag, på arbejde, i familierne. Dér afgøres den lokale trivsel og glæde.

KH H

tirsdag den 12. november 2013

Fængslende beretning

I søndags så jeg i nyhederne, at man i Vestre Fængsel inspireret af et svensk projekt vil tilbyde fanger en form for retræte eller klostertilværelse. Det giver en mulighed for ikke bare at være låst inde men for også at reflektere over sig selv og Gud og livet som menneske - og det sætter den straffede ind i en proces med forandring (eller forvandling) i det indre. Fængselspræst Erik Adrian leder projektet.

Jeg blev så glad for at se det indslag! Hvor er det fantastisk, at Gud eller stilhed eller beretninger fra Bibelen kan have en så forvandlende kraft, så det ligefrem kan ses og registreres i kriminalitetsstatistikkerne!

Og samtidig tænkte jeg: Ja, selvfølgelig! Hvis de hårdeste kriminelle skal have håb om virkelig forandring, så må der et under til. Og virkelige undere er nu engang Guds værk!

KH H

tirsdag den 29. oktober 2013

Højmesse på hverdage?

Flere præster og biskopper argumenterer for tiden for, at højmessen skal flyttes fra søndag formiddag til et tidspunkt i hverdagene, hvor det passer bedre for den travle familie.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå de frustrationer, der ligger bag sådan en tanke. Og jeg er helt med på, at vi i folkekirken hele tiden skal være der for folket. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at undre mig. Det er som om kirken i de senere år i flere tilfælde kommer løbende efter folket som en logrende, legesyg hund, der løber rundt om sin ejer for at få opmærksomhed.

Jeg tror ikke, at kirken vinder hverken troværdighed eller større opbakning ved hele tiden at løbe efter folket. Jeg tror, at vi som kirke skal blive ved med at gøre det, vi gør - men vi skal selvfølgelig gøre det godt. Højmessens problem er ikke tidspunktet - det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror snarere, det kan være oplevelsen af gudstjenestens/prædikenens irrelevans, distance og manglende ægthed. Eller også manglende menneskelig varme i kirkens fællesskab.

Yes ... det var en hurtig lille morgentanke herfra!

KH H

tirsdag den 22. oktober 2013

Troværdige ledere

Den sidste uges aviser har været optaget af Lars Løkke Rasmussens overforbrug i forbindelse med rejser. Jeg har ikke gidet at sætte mig særlig meget ind i det. Men sagen er dum for en toppolitiker, som gerne vil være statsminister igen.

Igen og igen popper den slags sager op i medierne. Og medier og journalister elsker også at snuse sig frem til sådan noget - som hyæner snuser sig frem til dødt kød.

Jeg synes, det er noget møg! Nogle sager bliver helt sikkert af hyæne-journalister blæst op til mere, end de er. Men der er jo nu nok alligevel noget om snakken - i hvert fald i flere af den slags tilfælde. Og det er noget møg. Et lands politiske ledere må være troværdige. Det er bare ikke nok med kloge og gode ord. Hvis deres liv ikke svarer nogenlunde til ordene, så udhules ordgydernes troværdighed.

Sådan er det i politik. Sådan er det også for forældre i hjemmene. Sådan er det for ledere og præster i kirken. Ja, sådan er det nu nok overalt.

Ord og liv hænger sammen. For begge dele kommunikerer til omverdenen og fortæller, hvem og hvad vi er.

KH H

onsdag den 9. oktober 2013

Troende præst

Igen er der debat om sognekirkers stillingsopslag. Endnu et menighedsråd ønsker en præst, som tror på det, han prædiker.

Jeg synes, det er tankevækkende, at det er nødvendigt i et stillingsopslag at understrege, at præsten skal tro på Gud - sådan som vi bekender troen i trosbekendelsen. Det må betyde, at det bare ikke er en selvfølge med sådan en troende præst. Men det burde det jo være! Selvfølgelig skal en præst i den Danske Folkekirke da tro på det bekendelsesgrundlag, som kirken bygger på! Ja, jeg fatter faktisk ikke helt, at man overhovedet vil være præst, hvis man ikke tror på kirkens bekendelse. Jeg gad i hvert fald ikke!

Det betyder ikke, at en præst ikke kan komme i tvivl. Eller at en præst skal have let ved at tro. Eller let ved at tro på "hele pakken". Men troen på Gud, som vi møder ham i Bibelen og i Folkekirkens bekendelsesgrundlag - den tro må være præstens grundtro. Alt andet er noget pjat!

Og derfor kan jeg i hvert fald godt forstå menighedsråds behov for tydeligt at søge om en troende præst!

KH H

onsdag den 11. september 2013

Jeg er kreationist

I KD læser jeg i dag, at evolutionsteorien er under pres i Europa. Flere og flere tilslutter sig troen på, at verden og mennesket er skabt af Gud eller af en gud. Det kan jeg kun glæde mig over.

Alt for længe har evolutionsteorien haft karakter af bevist videnskabelig sandhed. Og alt for længe har evolutionsteorien derfor haft monopol på at blive doceret på landets skoler og studiesteder. Og alt for længe har man haft held af at få det til at lyde som om diskussionen mellem evolution og skabelse er en diskussion mellem klog videnskab og dum tro.

Evolutionsteorien er en videnskabelig teori - et forsøg på at forklare verdens tilblivelse. Skabelsesteorien er også en videnskabelig teori - et forsøg på at forklare verdens tilblivelse. Begge teorier har nogle trosmæssige forudsætninger. Enten troen på, at Gud ikke er der ... eller i hvert fald ikke spiller en rolle. Eller troen på, at Gud er der og absolut spiller en rolle. Diskussionen er altså videnskab overfor videnskab. Og tro overfor tro.

Jeg mener ikke, at evolutionsteorien skal ignoreres i undervisning i Danmark. Men jeg mener, at troen på skabelse skal præsenteres på lige for med troen på evolution. Det er ganske enkelt det mest redelige!

Og ja, jeg bekender gerne: Jeg er kreationist. Ikke aggressiv og hidsig. Men dog kreationist. Jeg tror på, at Gud virkelig er der. Og jeg tror på, at han har skabt verden og mennesket. Og så synes jeg faktisk også, at den verdensforklaring har færre videnskabelige huller end den hæderkronede evolutionsteori.

KH H

torsdag den 29. august 2013

Færre unge ægtepar bliver skilt

På dr.dk læser man i dag, at færre unge ægtepar bliver skilt end for nogle år siden. En af de positive forklaringer er, at mange af de unge deltager i kurser og forløb, hvor de lærer at tale sammen og (i hvert fald til dels) forstå hinanden. Desuden er det blevet mere legitimt at fortælle det, hvis der er noget, der trykker.

Det er en god nyhed. Alt for mange ægteskaber går i stykker. Og prisen er virkelig høj. Den er høj for de to, som tidligere hørte sammen. Og den er høj for de børn, som kommer i klemme. Og den er høj for samfundet, hvor ægteskabet og kernefamilien nu engang er basale forudsætninger for tryghed, trivsel og stabilitet.

Mit håb er, at alle ægteskaber må lære af den slags nyheder. Lære at kommunikere. Deltage i gode kurser og forløb ... og ikke først som sidste paniske forsøg på at redde et havareret forhold. Og kæmpe for det, der er godt!

Og så er det også mit håb, at vores samfund må se det som en vigtig opgave at værne om ægteskab og familie. Det er en uvurderlig investering i mennesker og samfund.

KH H

fredag den 16. august 2013

Hospice i livmoderen

Kristeligt Dagblad fortæller i dag om en ny tendens til, at forældre vælger at fuldføre en graviditet, selvom scanning viser, at barnet lider af en alvorlig sygdom og sandsynligvis vil dø inden eller i forbindelse med fødslen. Det kaldes "hospice i livmoderen" og giver forældre tid og ro til at komme igennem en svær tid. I Danmark er der dog kun ganske få (endnu), der vælger den vej. De fleste vælger en provokeret abort.

I en tid, hvor den provokerede abort er blevet gjort alt for selvfølgelig og normal kan jeg kun glæde mig over, at flere vælger at lade naturen (eller Gud?) råde igennem graviditeten. Gid læger og andre sundhedspersoner og -myndigheder vil støtte denne nye trend i stedet for at gøre sig til herre over et forsvarsløst menneskes liv og død.

KH H

torsdag den 15. august 2013

En ny sæson ... en ny start!

I dag er min sommerferie forbi. Jeg har slappet af, dovnet og hygget mig. Og det er bare lækkert. Men nu er der damp på kedlerne igen!

Jeg tænker, at en ny sæson er en god mulighed for en ny start. Måske gik man i stå med at deltage i gudstjeneste eller andre gode ting. Måske gik man i stå med at sørge for ro, eftertanke og bøn i hverdagen. Måske gik man i stå med at pleje vigtige relationer.

En ny sæson kan være en ny start. En mulighed for igen at prioritere rigtigt og klogt på både hverdage og særdage! En mulighed for at genstarte det, gode, der gik i stå. En mulighed for at justere kursen ... måske bare en lille smule. Knække dårlige vaner.

Jeg vil i hvert fald prøve at give mig selv en ny og god start.

KH H

fredag den 24. maj 2013

For 40 år siden ...

For 40 år siden sagde det danske folketing ja til fri abort. Loven er sikkert blevet justeret hist og her, men fri abort betyder vel, at man frit kan få fjernet et ufødt barn, hvis det bare er yngre end 12 uger. Og at aborten er fri betyder vel, at man ikke behøver anden grund til abort, end at barnet er uønsket.

I dag viser en undersøgelse, at 90% af befolkningen går ind for fri abort ... men at 80% af befolkningen alligevel har etiske skrupler med hensyn til abort. Altså en slags ja med dårlig samvittighed.

16.000 aborter om året i Danmark! Det er rigtig mange medmennesker, som aldrig fik lov til at give verden deres første vræl! Det er mere end 40 aborter om dagen! Altså: 40 ufødte børn, som fjernes ... hver eneste dag bare i Danmark! Det er omkring 1 barn per halve time! Hallooooo! Det kan godt være, at de børn aldrig fik lov til at vræle på jorden, men de råber bogstaveligt talt til himlen!

Jeg forstår selvfølgelig godt, at mødre og fædre kan vælge en abort. For det er jo blevet gjort normalt. En normal og anerkendt og lovlig løsning på et "problem". Og læger kan eventuelt anbefale abort eller teknificere eller dehumanisere barnet, så man kan bilde hinanden ind, at det, der fjernes jo ikke er et barn ... endnu!

Men det er det! Et menneske er et menneske ved undfangelsen. Et ufødt barn er et barn. Den afgørende forskel på et ufødt og et født barn er, at det ufødte barn (selvom det måske er vores allersvageste medmenneske) ingen rettigheder eller retssikkerhed eller magt eller stemme har!

Jeg vil ikke slynge om mig med anklager om bevidst drab eller sammenligne med ondskab og udryddelser i historien, men jeg må sige det tydeligt: JEG FATTER IKKE, AT SÅ MANGE MENNESKER I VORES CIVILISEREDE OG SÅKALDT KRISTELIGE LAND IKKE KAN FORSTÅ, AT FRI ABORT BETYDER, AT VI LEGALISERET DRAB PÅ MENNESKER, HVIS BARE DE ER MEGET SMÅ!

Vi må kunne løse problemet bedre! Hvis vi da kan se problemet gennem det svovlholdige røgslør, som får os til at knibe øjnene i!

KH H

onsdag den 8. maj 2013

I Søren Kierkegaards kølvand

I søndags fyldte Søren Kierkegaard 200 år. Det er alligevel noget. Det er blevet fejret og fejres hele året med foredrag og en masse andet. Og det er faktisk ret godt.

Selv er jeg ikke Kierkegaard-nørd eller sådan noget. Jeg har kun læst nogle af hans værker. Og nogle bøger om ham. Så jeg skal ikke forsøge at give en indføring i hans univers. Men jeg har dog en tanke:

For Søren Kierkegaard var det vigtigt, at troen på Kristus ikke bare var en historisk viden men en personlig - eksistentiel - tro. Han forsøgte at tale til hiin enkelte. Og hvis dette års fejring af den danske teolog og filosof kunne bevæge flere af Sørens landsmænd fra en historisk eller kulturel kristendom til en personlig eller eksistentiel kristentro, ja, så tror jeg, han vil klappe i sine små forfatterhænder.

Jeg håber derfor, at fejringen ikke bare bliver højtravende filosofisk snak, som holder både Søren og Kristus på afstand - men snak, der udfordrer hiin enkelte til et valg, et spring.

KH H

torsdag den 14. marts 2013

Ny pave

Katolikkerne har fået ny pave. Tillykke til dem. Det fortælles om ham, at han tordner mod homoseksuelle, at han er ret konservativ, og at han kæmper for de fattige - hvilket nok er grunden til, at han vil kalde sig Frans, opkaldt efter fattigmunken Frans af Asissi. Pave Frans den Første.

Med lynets hast markerer danske politikere som skeptiske på grund af hans umoderne og for tiden ikke-politisk-korrekte holdninger. Øv!

Hvorfor i alverden ikke bare glæde sig over, at et tilsyneladende fromt, oprigtigt troende, åndeligt menneske skal være vejleder og leder for 1.000.000.000 mennesker. Kirkens opgave er nu engang ikke først og fremmest ligestilling. Kirkens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Derfor: Hvis paven er med til at skabe og styrke troen på Jesus Kristus, så siger jeg bare: Tillykke! Hvis han så oveni købet har mod til at tale sandt - også når det er politisk ukorrekt - så siger jeg bare: Tillykke endnu engang!

KH H

mandag den 21. januar 2013

En troende præst

Et menighedsråd i Viborg Stift skriver i et jobopslag, at de ønsker en troende præst. I KD citeres flere kirkelige profiler for at tage afstand fra den formulering. Det er da tankevækkende! Og det er da også tankevækkende, at et helt almindeligt menighedsråd i Den Danske Folkekirke overhovedet føler et behov for at putte et så selvfølgeligt ord i opslaget.

For selvfølgelig skal en præst være troende! Sådan! Godt gået, MR i Mejdal! Og så kan de kloge herrer himle op og ned om ordet og klangen og associationerne og retorikken alt det der.

KH H

lørdag den 19. januar 2013

Armstrongs bekendelse

Jeg er som mange andre i disse dage skuffet over cykelheltens bekendelse af dopingmisbrug. Men ligesom mange andre er jeg heller ikke overrasket. Men altså: Øv! Jeg ku' li' ham - og jeg holdt med ham dengang ...

I modsætning til i hvert fald en del andre, så kan jeg dog godt forstå, at han ikke har villet indrømme sin synd. Jeg kan godt forstå, at han i lang tid har benægtet sit misbrug. Og at han oveni sit misbrug har lagt løgne, angreb og arrogance. Det er nemlig sådan, syndens magt fungerer.

Synd er ikke bare en enkelt smutter hist og her. Nej, det er en magt, som vokser sig stor og stærk, når først den får lov til at spire i et menneskeliv. Det er en kræftsvulst, som breder sig og infiltrerer det sunde væv. Derfor stopper syndens vækst først, når ukrudtet er gravet op med rode eller svulsten skåret ud med kniv.

Så ja, vi kan godt være sure på Armstrong. Det er helt berettiget. Men syndens mekanismer kender vi udmærket godt. For de har været et forbandet vilkår i verden, lige siden slangen fik fristet Eva til smage på syndens sødme. Og det tror jeg egentlig godt, at vi ved ...

KH H