mandag den 29. december 2014

Jeg er en idiot!

Jyllandsposten har lavet en undersøgelse blandt præster, der (ikke overraskende) afslører, at der er en del præster, som ikke tror på fx Gud som skaber og Jesu fysiske opstandelse. Og i kølvandet på denne undersøgelse står ledere i kirkens forskellige organisationer i kø for at blødgøre og modificere kristendommen, så det hele er noget udviklingsegnet og fortolkningsfrit og ikke-statisk misk-mask. Ja, én går endda så vidt, så hun kalder dem for idioter, som læser Bibelen bogstaveligt. ...

Ergo ... jeg er en idiot!

Nu ved jeg jo godt, at man under bogstavelig læsning kan mene lidt forskelligt. Men anyway: Jeg gør, hvad jeg kan for at læse Bibelen bogstaveligt og forstå Bibelen bogstaveligt. Jeg tror på, at Gud har skabt verden, og jeg tror ikke på, at det hele er opstået ved et tilfældigt big bang og så har udviklet sig derfra (det er i øvrigt også videnskabeligt set ret usandsynligt). Jeg tror også på, at Jesus fysisk stod op fra de døde med en krop, som kunne ses, røres ved og spise mad. Vel var der ikke vidner, da Jesus tog det første skridt ud af graven. Men det var der så sandelig umiddelbart efter. Og jeg tilslutter mig Paulus, der siger, at hvis Jesus ikke opstod fra de døde, så ville vores tro være latterlig og forgæves (læs 1 Kor 15).

Helt ærligt! Hvis Bibelen og kristendommen bare er en fortolkningsramme - og hvis fortolkningen ikke begrænses til det rimelige, så flyder det hele jo! Sund og sand fortolkning betyder jo ikke, at man kan mene hvad som helst!

Nå, men hvis min tro gør mig til idiot, så er jeg gerne det. Så længe jeg er en idiot, der i tro, tilbedelse og forkyndelse knytter mig og andre til den opstandne og levende Jesus Kristus!

KH H

tirsdag den 16. december 2014

Flere skoler går i kirke

Jeg glæder mig i dag over, at der ifølge KD er en stigende tendens til, at skoler giver plads til kirkelige arrangementer som tilbud til deres elever. I denne tid er det jo særligt julegudstjenester og sådan noget. Efter en periode med tendens til afstand - sikkert af hensyn til muslimske mindretal på skolerne - ser det ud til at bøtten vender. Og det er godt.

Vores land og kultur bygger på kristne værdier og på kristen tro. Og det er ganske enkelt dumt at ignorere den kendsgerning i et misforstået forsøg på at være religiøst neutral (spørgsmålet er nemlig, om positionen "religiøst neutral" overhovedet findes). Vi bombarderes gennem medier af andre kulturers og religioners livssyn, og hvis vi og de kommende generationer skal kunne stå fast i dette møde, ja, så må vi have noget at stå fast på. Et udgangspunkt. En identitet. Selvfølgelig skal udgangspunktet være frit, så der ikke er tale om trostvang. Men det skal dog være der.

Derfor: Velkommen til skolerne, som nu begynder at få større frimodighed til at være åben overfor den lokale kirke og den nationale protestantiske kristendom.

KH H

tirsdag den 2. december 2014

Adventstiden

I søndags var det første søndag i advent. Og dermed er adventstiden skudt i gang. Det er en tid, som for mange af os i høj grad kommer til at handle om julefrokoster, juleafslutninger, julefester og juleforberedelser. Og det er sådan set fint nok.

Dog er det jo værd at bemærke, at adventstiden egentlig er forberedelsestid og fastetid. Et periode, hvor vi bliver stille og modtagelige overfor det under, at Gud blev mennesket Jesus Kristus. Og at han gjorde det for vores skyld! Adventstiden er tid til eftertanke og tak. Og tid til (igen eller for første gang) at byde denne Jesus Kristus velkommen i vores liv, hverdag og virkelighed.

Jeg ved godt, at kun få af os vil have mulighed for at vente med alt julehalløjet til adventstiden er ovre. Men jeg ved også, at vi alle kan lade adventstidens eftertænksomme tone sive ind i også disse travle dage med stille morgener eller aftner og med pauser med tid til bøn og tak og eftertanke. Spørgsmålet er, om vi vil!

KH H

fredag den 7. november 2014

Opfordring til utroskab

Et firma i Danmark reklamerer ret ivrigt for deres tilbud om at skabe gode rammer for affærer og utroskab! De maser på i både radio og på plakater. Det er ret rystende. De beskriver utroskaben som noget positivt ind i de ellers åh så kedelige hverdagsrammer og -relationer. Men jeg gad nok vide, om folkene bag det her er klar over konsekvenserne af deres firma. Eller rettere: Jeg er bange for, at disse mennesker faktisk er helt klar over, hvad de laver og udmærket ved, at de ødelægger ægteskaber og familier ... for at tjene penge!

Den 15-årige Oliver Ryborg skriver i Politiken et brev til ovennævnte firma og siger blandt andet: "Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor upassende det er at give voksne mennesker »spænding i tilværelsen« på bekostning af børnene, der kan få ødelagt deres tro på ægteskabets værdier – for ikke at tale om deres tro på kærligheden."

Han har fuldstændig ret! Utroskaben og affærerne er egoistiske og ødelæggende både for ægteskaber men så sandelig også for børnene, som det går ud over. Og det er ødelæggende for vores samfund. Det er ganske enkelt både menneskeligt og kristeligt forkert at opfordre til utroskab!

Så tak til denne dreng, som tør tale, hvor andre tier! Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.

KH H

tirsdag den 14. oktober 2014

Kristeligt Forbund for Studerende (KFS)

I disse dage er mine to drenge på lejr i Skanderborg. Det er Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som igen i år afholder Discipeltræf. Det glæder mig virkelig meget. For KFS er også en vigtig del af min historie - både som deltager og senere som medarbejder.

Visionen om at være kirke blandt gymnasieelever og studerende i Danmark er vigtig. Som studerende er man midt i en stor brydningstid, som kan få afgørende betydning for resten af livet. Man kæmper med faglige udfordringer. Man træffer valg om fremtidigt job og karriere. Man støder ind i mennesker, som bliver venner for livet, og måske møder man endda sin kommende ægtefælle. Og så tumler man jo også med de store spørgsmål om troen, livet, døden og meningen med det hele.

KFS ønsker at være en aktiv medspiller - både som støtte til de kristne studerende, som udfordres på mange måder, men også som samtalepartner for de mange ikke-kristne studerende midt i deres formnings-tid. Mange af disse studerende er fremtidens ledere i erhvervsliv, forskning, samfund og kirke.

Derfor må jeg varmt opfordre til forbøn og støtte til KFS, som jeg er overbevist om er en af landets vigtigste kirkelige organisationer.

KH H

tirsdag den 7. oktober 2014

Hjemløse i Danmark

Igen i dag kan man læse om en hjemløs, som er død - måske på grund af en for langsom ambulanceudrykning. Det ved man jo ikke, men sagen undersøges.

I kirken møder vi af og til hjemløse, som kommer forbi. Som regel kommer de for at bede om penge, så de kan købe lidt mad. Mange af dem er tilsyneladende faldet igennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet og ligger nu et sted på bunden.

Jeg er klar over, at hjemløseproblematikken er kompliceret. Og jeg er klar over, at der kan være alle mulige forklaringer på, hvorfor folk havner på gaden og aldrig rigtig kommer videre. Og jeg skal nok lade være med at spille klog på et område, som jeg ikke kender nok til.

Men: Jeg undrer mig alligevel over, at det er så svært at gennemskue, hvad en hjemløs stakkel skal gøre for at komme ind i velfærdssystemet. Jeg undrer mig over, at man ikke på en eller anden måde kan samle flere af dem op og give dem en hjælp, som rent faktisk er en hjælp på den lange bane (hvilket 200 kr. fra kirken jo ikke er). Jeg kunne ønske et grundigere opsamlings- og støttearbejde. Og jeg kunne ønske mig konkrete materialer og konkret hjælp til os, der møder disse stakkels mennesker, så vi rent faktisk kan hjælpe dem.

Et rigt velfærdssamfund som det danske må kunne tage bedre hånd om de svage.

KH H

tirsdag den 23. september 2014

Mødet mellem Vesten og Islam

Jeg læser for tiden bøger om Islam, fordi jeg gerne vil prøve at forstå, hvad der foregår i hovedet og hjertet på både de ekstreme og de moderate muslimer ... det drejer sig trods alt om verdens næststørste religion! Og samtidig en religion, hvis tilhængere alt for ofte kommer i rampelyset på grund af handlinger, som for mange af os er komplet uforståelige!

Henrik Ertner Rasmussen skriver på et tidspunkt sådan her i sin lille men udmærkede bog "Islams trosverden": Vestens fremtid afhænger i høj grad af hvilke strømninger der vil sejre i islam. ... Men først og fremmest afhænger Vestens fremtid af europæernes og amerikanernes ønske om at bevare den kristne tro som forpligtende livsgrundlag samtidig med at religionsfrihed og frisind sikres som umistelige goder.

Jeg tror, at Henrik Ertner Rasmussen har ret. For det første: Det har afgørende betydning for verden og verdensfreden, hvilke strømninger i islam, der får størst opbakning. Derfor er det rystende, at IS verden over finder tilhængere, som tiltrækkes af denne vanvittige grusomhed. Og derfor er det bydende nødvendigt, at vores muslimske medborgere viser os, at islam er og kan være noget helt andet end IS og lignende! For det andet: Den såkaldt kristne verden (inkl. Danmark) har brug for at finde tilbage til de kristne rødder og tilbage til kristen tro. For mødet mellem Vesten og Islam er ikke kun politisk. Det er også åndeligt. Og i sidste ende er det kun Guds Ånd, der kan give os den nødvendige modstandskraft i et åndeligt møde.

Det er i hvert fald mit håb og min bøn, at mødet med islam må skabe en kristen vækkelse her i vores land!

KH H

tirsdag den 16. september 2014

Forfølgelse af kristne i Danmark

Jeg så i dag på KD's hjemmeside en kort artikel af Nasar Khader, som fortæller, at kristne arabere her i Danmark bliver udsat for chikane og vold af muslimske arabere. Og det i så høj grad, så den interviewede kvinde i artiklen ikke ønskede at få sit navn i avisen.

Det er dybt problematisk, at mennesker, som flygter fra Mellemøsten på grund af forfølgelser, oplever lignende ting i det såkaldt kristne land, som de er flygtet til. De har på en særlig måde brug for omsorg og støtte. Og de har brug for, at samfund og kirke vil favne dem og tale deres sag.

Derfor blev jeg i dag særligt glad for vores arbejde i Vigerslev Kirke, som kaldes Greater Love. Et arbejde, som netop i høj grad handler om at skabe gode kirkelige rammer for kristne med arabisk sprog og kultur. Vores kristne brødre og søstre skal ses og anerkendes som dem, de er.

Samtidig kunne jeg godt håbe på og ønske, at der fra den Danske Folkekirke kom mere fokus på denne gruppe, som kun sjældent bliver set eller hørt af medier og politikere.

Tak til Nasar Khader, fordi han har sat ord på netop denne problematik.

KH H

tirsdag den 9. september 2014

Danske muslimer taler ud om IS

Endelig kom det. I dag kan man læse, at danske muslimer tydeligt fordømmer IS og tager afstand fra denne ekstreme og voldelige organisation:

De skriver sådan her (ifølge DR's hjemmeside): Dansk Muslimsk Union (DMU) fordømmer organisationen IS, dens brutalitet, dens drab på uskyldige mennesker, dens gidseltagning af begrebet kalifat og dens misbrug af islam som religion til at retfærdiggøre grusomheder og forbrydelser mod menneskeheden.

Jeg vil ikke sige, at det fjerner mine bange anelser med hensyn til islam som religion og ideologi. Men det viser dog, at også muslimer er vidt forskellige, og at de ser vidt forskelligt på, hvordan man skal arbejde for udvidelsen af islam og islams magtområde.

Derfor: Tak til DMU for en klar udmelding. Den har jeg håbet på i ganske lang tid.

KH H

tirsdag den 2. september 2014

Yahya Hassan

Ja, ja, jeg ved godt, at det er sent i forhold til den debat, Yahya Hassans bog vakte for noget tid siden. Men jeg har altså ikke fået læst bogen før nu. Til gengæld forstår jeg godt, at den skabte debat, for det er virkelig rystende læsning! Jeg fornemmer, at digtene er nogenlunde ærlige beskrivelser af hans barndom og ungdom (men da det er digte, kan man jo ikke være helt sikker).

Hvis digtene bare en lille smule svarer til virkeligheden i dele af det muslimske miljø, som er her i Danmark, så er det jo dybt problematisk! Så er der en masse børn, som opdrages med tæsk og hårdhed og hyklerisk religion. Og børn, som senere bliver unge, der tager denne destruktive opdragelse med sig ud i verden.

Jeg ved ikke, hvordan man skal håndtere de problemer. Men jeg ved, at problemerne skal håndteres. Og for hver gang det sker, at beretninger som Hassans og for noget tid siden også Akkaris dukker op på boghylderne, så må vores kære politikere altså tage affære på en eller anden måde. Ikke som en kamp mod muslimer men som en kamp mod et miljø, som er ødelæggende både for børn og unge og for det danske samfund.

KH H

tirsdag den 26. august 2014

Fyldt af noget godt!

Jeg har netop i søndags haft den glæde at tage imod mit nye konfirmandhold! Det er altid skønt! Dejlige unge mennesker er klar til nogle måneder med fokus på den tro, som de i foråret skal bekræfte.

I den forbindelse gav jeg forældrene (og konfirmanderne) en meget tydelig opfordring til at gribe denne chance for at snakke om noget godt og vigtigt i hjemmene: Om Gud, om tro, om liv, om død, om sandhed, om løgn og alt sådan noget! Alt for ofte ender vi med kun at snakke om vejr og vind og weekendens fodboldkampe.

Jeg tænker, at vi alle er fyldt af noget. Både af godt og af skidt. Både af stærke ting og svage ting. Og at vi skal sørge for at lade os fylde af det gode ... eller rettere: Den Gode! Vi skal lade os fylde af Gud. For Gud er god og stærk og virkelig og sand! Og i en tid, hvor materialisme og ateisme og nu også en meget ekstrem form for islam hellere end gerne vil fylde os ... i sådan en tid må vi sikre os, at vi allerede er fyldt op at det og den Gode, så der ikke er plads til de andre "ånder", som banker på.

Troen på Gud, som har åbenbaret sig for os i Jesus Kristus, er det grundlag, vores land og samfund og værdier er bygget på. Og det er absolut på tide, at vi netop som et såkaldt kristent land og samfund igen besinder os på, at vi ikke kun vil have kristne værdier men også Kristus selv!

KH H

tirsdag den 12. august 2014

Robin Williams

En af mine favoritskuespillere er død. Robin Williams. Han er kendt for mange gode film - men helt særligt har det været for mig at se Døde Poeters Klub, hvor han er en lærer, som får stor indflydelse og tænder håb og lys og glæde hos en flok kostskoledrenge. Og en lignende rolle har han som psykologen, der i Good Will Hunting får hjulpet vidunderbarnet med den destruktive livsbagage.

Så lad mig da i dag anbefale de to film. Og lad mig med dem opfordre til at blive inspireret af et par filmkarakterer, som ser noget værdifuldt i det enkelte menneske, og som ønsker at gøre denne verden til et bedre sted. Og lad mig opfordre til, at man griber dagen (Carpe Diem) - hvilket er et hovedtema i Døde Poeters Klub.

Hver dag er en gave fra Gud! Og vi må gribe den som sådan. Og leve den og glæde os over den. Og fylde mening i den - både for os selv og andre.

KH H

onsdag den 30. juli 2014

Tillykke, Helle T

Helle Thorning-Schmidt har valgt ikke at være medunderskriver på en erklæring, som alle de andre nordiske socialdemokratiske ledere bakker op om. En erklæring, som fordømmer Israels handlinger i Gaza. Hun vil hellere bakke op om EU's mere nuancerede erklæring. Palæstinensere i Danmark er skuffede. Israelere i Danmark ønsker hende tillykke. To ret forudsigelige reaktioner.

Jeg vil ikke ønske hende tillykke men alligevel sige, at jeg har stor respekt for en leder, som tør gå imod sådan et fælles-nordisk pres. Det kræver mod.

Konflikten i Israel-Gaza er kompliceret og kræver derfor nuancerede udtalelser og erklæringer.

KH H

tirsdag den 22. juli 2014

Israel

Nu er der igen uro i og omkring Israel. Hamas har sendt missiler ind over Israel. Og Israel svarer igen med en massiv offensiv i Gaza og nu måske også på Vestbredden. Politikere og almindelige mennesker verden over forholder sig til problematikken.

Jeg synes, det er svært at gennemskue konflikten. Og derfor også svært at finde ud af, hvad jeg skal mene. Det betyder, at jeg ikke sådan holder med nogen. Og så alligevel: Israel er omkranset af lande og terrororganisationer, som tydeligt ønsker at udslette Israel. Fjender, som ikke ønsker fred. Og som derfor ikke arbejder for fred. Så når disse fjender angriber Israel, så forstår jeg godt, at det lille jødiske land er nødt til at reagere hårdt og kontant. Jeg forstår godt, at Israel investerer stort i forsvaret. Og jeg forstår godt, at Israel i disse dage gør, hvad der er muligt for at ødelægge Hamas' infrastruktur. Jeg har altså forståelse for, at Israel har indledt en offensiv i Gaza for at lamme Hamas' aktiviteter.

Den store sorg og katastrofe er, at Hamas er en fjende, der skjuler sig blandt civile, som ikke har noget med konflikten at gøre. Befolkningen i Gaza er jo hverken kun terrorister eller kun civile men en blanding. Og derfor går krigshandlingerne, som er målrettet den ene gruppe også ud over den anden. Og det er virkelig en sorg, at Israels angreb koster mange civile menneskeliv. Jeg ville ønske, at Israel kunne lave en mere præcis offensiv, som ikke kostede så mange uskyldige menneskeliv. Og jeg synes, det er på det punkt, verdens ledere må lægge pres på landet. Israel må gøre så meget som overhovedet muligt for kun at ramme Hamas.

Offensiven i sig selv er altså forståelig og sikkert også nødvendig for livet og trygheden i Israel. Men drabene på de uskyldige er en katastrofe.

KH H

tirsdag den 17. juni 2014

Sommerferie og gudstjeneste

For mange af os nærmer sommerferien sig med raske skridt. Og det er jo ganske enkelt skønt! Vi har brug for at holde fri, finde hvile, få pulsen godt ned og alt det der. Sådan har Gud nu engang bygget os.

Men det er jo ikke alt, vi skal holde sommerferie fra. Vi skal ikke holde sommerferie fra at spise. Heller ikke fra at sove. Og heller ikke fra at holde gudstjeneste! Gud skal ikke sættes på stand-by!

Derfor denne lille opmuntring: Når du nu skal holde ferie, så brug det som en mulighed for netop at finde tid og ro til gudstjeneste. Find evt. frem til gudstjenester i det land, du måtte besøge. Eller tag i hvert fald en bibel og salmebog med på rejsen, så du sammen med dine kan læse søndagens tekster og bønner og salmer og tænke over eller snakke om, hvad Gud vil sige til os i dag. Eller vær nysgerrig og besøg spændende kirker og arrangementer dér, hvor du bor. Eller tag ud i sommerlandet, hvor forskellige organisationer holder bibelcamping med undervisning og gudstjenester.

Ligesom ugens fridag i Bibelen kaldes både hviledag og helligdag, sådan kunne vi passende kalde feriedagene for både hviledage og helligdage. Dage, hvor der jo netop er tid og ro til at søge Gud!

KH H

tirsdag den 10. juni 2014

Løkke & Co.

Nu er der gået lidt tid, siden Løkkes dokumentsjusk og overforbrug for alvor rullede i medierne. Og jeg kan ikke finde hoved og hale i den ting (det er der vist ikke så mange, der kan). Men at Løkke og andre i Venstre sikkert har dummet sig på en eller anden måde, det er der nok ikke tvivl om.

Alligevel var det ikke bare Løkke, jeg gik og irriterede mig over. Jeg irriterede mig over hele mediemaskinen og den politiske facon i det hele taget. Der er så meget fokus på sjusk og fusk. Medierne kaster sig over den slags og blæser det op. Politiske modstandere både i og udenfor pågældende parti puster til ilden ... eller gør i hvert fald ikke meget for at slukke den. Det handler åbenbart mere om at sælge nyheder eller sikre magtpositioner end om politik! Øv!

Jeg ville få så meget respekt for en politiker - særligt en politisk modstander - som trådte frem og fx i den aktuelle sag forsvarede Løkke som politiker, og som tydeligt talte for et politisk fokus og ikke et personfokus. En politiker, som påpegede, at vores politiske sympatier og antipatier bør knytte sig til politikernes dagsordner og værdier og visioner ... og ikke så meget til deres person. En politiker, som nægter at bruge beskidte tricks for at sikre sin magt.

For alle politikere fejler. Og tilsyneladende har Løkke fejlet lidt mere og lidt mere kluntet end mange andre. Og det er jo ikke så godt. Og selvfølgelig skal politikere (ligesom alle vi andre) kæmpe for høj moral og personlig integritet. Men fejl og dumhed er faktisk lettere for mig at acceptere end urene tacklinger og skumle rygtedannelser i korridorerne og beskidte personangreb.

KH H

tirsdag den 6. maj 2014

Virkelige relationer

For et par dage siden så jeg en lille video, som var lagt ud på facebook. En video, som poetisk og tankevækkende opfordrer til at lukke øjnene op for den virkelige verden og de virkelige mennesker, der myldrer rundt omkring os - i stedet for at sidde med næsen nede i en smartphone eller en computerskærm for at pleje relationerne dér. Og selvom sådan en video jo karikerer vores virkelighed, så var den dog meget tankevækkende. Og så fik den mig til at lave en lille observation: Jeg cyklede en kort tur i lokalområdet og lagde mærke til, at ca. hver anden fodgænger på min tur gik med opmærksomheden rettet mod sin smartphone.

Nu er det jo ikke forkert at bruge smartphones og være på facebook og den slags. Og det er jo ikke forkert at glæde sig over de mange mennesker, man på forskellige måder kan holde kontakt med derude. Men videoen har dog ret i, at de sociale medier jo ikke må frarøve os de virkelige sociale fysiske relationer, hvor man besøger hinanden, ser hinanden i øjnene, rører ved hinanden, fornemmer hinanden og snakker sammen, spiser sammen, griner sammen. Ligesom de sociale medier ikke må frarøve børnene legen ude i haven, skrammer på knæene, huler i træerne, myggestik og bål i haven.

Jeg ved godt, at det kan lyde lidt romantisk. Eller gammeldags. Men det er jeg nok ligeglad med. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi lever ude i den virkelige verden, så sociale medier kun bliver et hyggeligt krydderi. Og jeg vil gerne slå et slag for, at vi som kirke er med til at sikre virkelige møder og relationer mellem mennesker, som ikke kan nøjes med at vise de pæne billeder og fortælle de gode historier på en skærm.

KH H

tirsdag den 29. april 2014

Konfirmander

På søndag skal jeg igen holde konfirmationsgudstjeneste. Det glæder jeg mig til. Det er altid noget helt særligt at få lov til at stå dér ansigt til ansigt med den enkelte konfirmand oppe ved alteret. Og det er noget særligt at høre deres JA og også at fortælle om Guds JA til dem.

I medierne er der altid på denne tid af året en del snak om konfirmandernes tro - eller mangel på samme. Og i den forbindelse har jeg lyst til at sige, at det er min fornemmelse, at langt de fleste konfirmander (dog næppe alle), som jeg har med at gøre, faktisk først og fremmest konfirmeres, fordi troen betyder noget for dem. Selvom de til tider i undervisningen er trætte og umotiverede og irriterende, så er der dog mange gode situationer, hvor de virkelig lytter eller selv siger noget, som er stærkt og personligt. Jeg håber bare, at den tro, som ofte er spinkel og skrøbelig, får lov til at leve og vokse og trives, selvom den ofte ikke støttes eller italesættes positivt i hjemmene, på skolerne og i samfundet.

Selvfølgelig er konfirmanderne teenagere og i fuld gang med den vanskelige udvikling fra barn til voksen. Og selvfølgelig betyder tøjet og gaverne og festen en masse. Men der oppe ved alteret ... dér er det konfirmandens JA til Gud og Guds JA til konfirmanden, der fylder ... uanset hvilke signaler det unge menneske har brug for at udsende.

Jeg ønsker alle konfirmander en glædelig dag!

KH H

mandag den 14. april 2014

Stillezoner

Jeg så i en avis, at flere kommuner vil arbejde på at lave stille områder, som skal lyddæmpes i forhold til trafikstøj, og hvor larmende arrangementer skal begrænses. Grønne områder, hvor naturen for lov til at tale sit tavse sprog. Det er en rigtig god idé.

I en tid, hvor der (i hvert fald i byerne) næsten altid er støj og musik og muzak og snak, kan det være en rigtig, rigtig god idé at søge stilhed regelmæssigt. Jeg er sikker på, at det er sundt for både krop og sjæl. Og især sundt for det travle og til tider stressede menneske, som knokler for at leve op til tidens, jobbets og familiens krav.

Og måske kan denne stilhed så bruges på at bede en bøn til Gud og lytte til hans hvisken. For han er der jo. Og måske har han noget at sige. Også til det moderne, danske bymenneske. Jeg tror det!

Shhh ...

KH H

tirsdag den 8. april 2014

Bibelselskabet 200 år!

I år fylder Det Danske Bibelselskab 200 år. Og det er en ret stor begivenhed, som er værd at fejre og markere. Først og fremmeste fordi Bibelen er det vigtigste fundament i den kristne tro. Som kristne tror vi på, at Gud åbenbarer sig gennem Bibelen. At han dér fortæller om sig selv, om os, om livet, om døden, om retfærdighed, og om en masse andet. Og det er jo faktisk ret fantastisk!

Alligevel er bibelkundskaben i den danske befolkning ringe. Det skriver i hvert fald Kristeligt Dagblads journalist. Og jeg tror, det er rigtigt. Gad vide, hvad der kunne lave om på denne manglende bibelkundskab? Gad vide, hvad der kunne motivere den almindelige dansker til at læse denne bog? Gad vide, hvad der skal til?

Skal vi slå på Bibelen som Guds åbenbaring? Skal vi slå på Bibelen som verdens mest solgte og læste bog nogensinde? Skal vi slå på Bibelen som den afgørende tros- og kulturbærer i Danmark? Skal vi slå på Bibelen som sproglig og litterær trendsætter gennem tiden? Skal vi slå på, at vi som dansk og kristeligt folk vil miste vores kerneidentitet i mødet med andre kulturer og religioner, hvis vi ikke kender vores tro og kultur? Skal vi slå på, at man som døbt menneske bør kende dåbens indhold?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi som kristne og som folk mister noget helt, helt fundamentalt, hvis vi løsriver os fra denne bog over alle bøger!

Tillykke til Bibelselskabet - og fortsat god kamp for bibellæsningen i Danmark!
KH H

tirsdag den 1. april 2014

Carl Oluf og jeg

For tiden læser jeg bøger af den svenske prædikant Carl Oluf Rosenius. Prædikanten, som næsten har guru-niveau i nogle kirkelige kredse, hvor børn vokser op med daglig læsning af hans andagter. Og som er fuldstændig ukendt i andre kredse.

Selv er jeg ikke vokset op med Carl Oluf. Og jeg har gennem tiden ikke læst meget af ham. Men nu skulle det være. Og jeg er glædeligt overrasket over hans enkle og ofte enfoldige forkyndelse af Jesus Kristus som Guds vej til redning for os mennesker. Han taler karskt om synd (som vi jo ikke har så meget lyst til at snakke om i dag). Men han gør det ikke, for at få alle til at have det dårligt med sig selv. Nej, han gør det, for på den baggrund at kunne tale om den frihed, som Jesus Kristus har givet os ved sin død og sin opstandelse. Og det er stærkt. Som en læge, der har mod til at fortælle om sygdommens virkelighed og alvor for derved at kunne pege på behandlingens nødvendighed. Og for derved at glæde patienten med en behandling, der helbreder.

Carl Oluf Rosenius er et fantastisk oplæg til den kommende påske, hvor vi i kirkerne netop igen vil zoome ind på Jesu død og opstandelse og glæde os over, at den Gud, som virkelig findes også virkelig elsker os syndere meget mere, end vi kan forstå.

Glædelig for-påske!

KH H

torsdag den 27. februar 2014

Homoseksualitet i Uganda

I Uganda har præsidenten gennemført en lov, som betyder, at homoseksuelle kan idømmes livstidsstraf på grund af deres seksualitet. Loven har vakt harme i hele verden - og senest har John Kerry sammenlignet loven med nazisme og apartheid. Og lad det være sagt med det samme og tydeligt: Jeg deler absolut harmen. Jeg mener bestemt ikke, at homoseksualitet skal kriminaliseres! Homoseksuelle skal have samme borgerlige rettigheder som heteroseksuelle.

Og alligevel er der noget, der skurrer. Diskrimination af homoseksuelle har det med for tiden at vække stor harme blandt politikere og i medierne. Fint nok. Men spørgsmålet er, om det kun er en retfærdig harme - eller om det også er en strategisk harme. Det er i den vestlige verden blevet politisk korrekt (både i samfund og i kirke) at støtte de homoseksuelle og kæmpe deres sag. Det giver stemmer. Og ... måske er det med til at øge harmen over Uganda og ligesindede!? Jeg tror det.

Og igen får jeg så lyst til at skele til de forfulgte kristne. Hvornår eller hvor ofte har politikere og medier talt med store bogstaver overfor lande, hvor mennesker diskrimineres (mister rettigheder, fængsles, dræbes) på grund af deres tro på Kristus? Hvorfor er det ikke politisk korrekt at kæmpe den sag? Trækker det ikke stemmer? Eller er det handelsmæssigt for dyrt? Eller frygter man religionskonflikten for meget?

Jeg ved det ikke. Men jeg synes, der er noget skævt her ... selvom jeg i dag ikke kan beskrive det helt skarpt i denne blog.

KH H

fredag den 21. februar 2014

Aktiv dødshjælp for børn

I Belgien har man tilsyneladende bestemt, at også børn skal have ret til aktiv dødshjælp. Og i dag har jeg så læst en kommentar af Pernille Vigsø Bakke om den sag. Hun argumenterer imod aktiv dødshjælp - og energisk imod aktiv dødshjælp for børn! Og det skal hun have ros for. Derfor: Tak til Pernille Vigsø Bakke! Jeg er helt enig i meget af det, hun skriver og håber sandelig ikke, at Danmark nogensinde kommer lige så langt ud som Belgien.

Men ... så kommer der alligevel noget snigende: Aktiv dødshjælp for børn handler vel om, at børn skal kunne bede om at blive slået ihjel, fordi deres liv er uudholdeligt eller fuldstændig håbløst. Og når vi er imod aktiv dødshjælp for børn, så er vi vel samtidig for aktiv livshjælp for disse selvsamme børn, ikke?

Og så kommer min tanke: Hvorfor ikke tænke på samme måde om de ufødte børn? Provokeret abort tillades, og argumentet er jo ofte netop frygten for et uudholdeligt eller fuldstændig håbløst liv for disse stakkels børn. De ufødte børn er bare endnu mindre end de børn, der kan bede om aktiv dødshjælp. De ufødte børn kan ikke selv være med til at vurdere deres livssituation og fremtid. Det må andre gøre. Og det gør de. Hver eneste dag. I Danmark.

Jeg fatter ganske enkelt ikke, at vi i vores såkaldt kristelige land ikke i langt, langt højere grad bruger Pernille Vigsø Bakkes argumenter imod aktiv dødshjælp for børn som argumenter imod den frie abort. Her er fem ud af hendes seks argumenter:

1) Se menneskelivet som skabt og givet (som en gave).
2) Når nogen har en ret til at blive slået ihjel, så pålægger man også nogen pligten til at udføre handlingen.
3) I langt de fleste tilfælde, er det pårørende til den uhelbredeligt syge, der indleder snakken om dødens ”befriende” komme.
4) Alle internationale konventioner vedrørende menneskelivet handler om at opretholde menneskelivets ukrænkelighed og dets beskyttelse mod overmagt, vold, sygdom, ensomhed, sult og død. Derfor er der noget undergravende i at skabe en ny rettighed som handler om det modsatte, menneskelivets udslettelse.
5) Smerte og død er en del af menneskelivet, desværre også i børnehøjde, som vi kan og skal tale om og håndtere - ikke noget vi skal lave et ”quick-fix” på.

Belgien er langt ud med deres aktive dødshjælp for børn. Men har Danmark ikke præcis samme kurs, når vi i mange år har praktiseret "aktiv dødshjælp" for ufødte børn? Jeg synes det!

KH H

tirsdag den 18. februar 2014

Forfulgte kristne

Nordkorea er igen i mediernes søgelys. Der er lavet en rapport, som beskriver nogle af de mange menneskerettighedskrænkende ting, der er sket i det lukkede land i løbet af de sidste par årtier.

Nordkorea er også år efter år i fokus, når organisationen Åbne Døre laver en liste over de lande i verden, hvor forfølgelsen af kristne er værst. Jeg tror, at Nordkorea topper listen igen og igen.

Som danskere i et trygt og godt samfund med ytringsfrihed og religionsfrihed kan det være svært at forstå og tro på, at kristne rundt omkring i verden forfølges groft ... bare fordi de er kristne. Men det sker. Og det sker i mange lande. Og det sker måske i højere grad i vores tid end nogen sinde før! Kristne isoleres, krænkes, fængsles eller dræbes på grund af deres tro!

Og det fører mig til dagens tanke: Jeg ved ikke, hvor meget vores danske politikere ved om kristenforfølgelser i andre lande. Og jeg ved heller ikke, hvor meget de gør ved det. Men jeg fornemmer, at det ikke er et tema, der fylder ret meget. Og det undrer mig så meget! Det er politisk korrekt at understrege religionsfriheden her i landet. Og det er politisk korrekt at sikre, at ingen minoriteter i Danmark krænkes. Men er det politisk tabu at påpege religions-U-frihed og krænkelse af religiøse mindretal i andre lande? Er det kun en politisk lækkerbisken, når det handler om krænkelser på grund af seksuel orientering, jf. debatten i forbindelse med vinter-OL i Rusland?

Hvor er den politiker, der tør hamre næven i bordet overfor diktaturer og stater, som forfølger kristne?

KH H

mandag den 10. februar 2014

Pas på miljøet - det er Guds skaberværk

Jeg prøvede på en hjemmeside sådan en beregner, der kunne fortælle mig lidt om, hvor meget forurening flytrafikken står for - sammenlignet med en række almindelige husholdningsapparater. Det var ret chokerende for mig, som gennem tiden trods alt har været i luften en del gange.

Jeg mener ikke, at det så nu er uetisk at flyve. Men jeg mener dog, at vi skal tænke os meget om, før vi gør det. Vel er det nemt. Og vel er det for tiden billigt. Men hvis vores smukke natur skal betale prisen ... så kan der hurtigt komme en sur efterregning.

Som kristne har vi et ansvar for den verden, Gud har skabt. Det kan vi se på de allerførste sider i Bibelen. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal melde os ind i Greenpeace eller lignende. Men det betyder, at vi skal leve ansvarligt. Og det betyder, at vi skal værne om vores miljø og træffe gode valg. Både i vores hverdag og i vores ferier.

Hvis det så betyder en flyrejse mindre og en cykelferie mere ... so be it!

KH H

tirsdag den 4. februar 2014

Ny kirkeminister

Efter SF's exit fra regeringen er der blevet flyttet rundt på taburetterne på Christiansborg. Og i den forbindelse blev også opgaven som kirkeminister flyttet. Manu Sareen er ikke længere folkekirkens chef. Nu hedder ministeren Marianne Jelved.

Jeg ved ikke nok om MJ til at kunne sige en masse for eller imod. Men jeg fornemmer, at hun har sans for det kirkelige, og jeg mener, at hun selv bekender en kristen tro. Og det er i sig selv godt, for så må hun jo have en god mulighed for at lytte og for at behandle kirken og ikke mindst kirkens indre anliggender med respekt. Og det er virkelig godt.

Desuden kender jeg hende som den minister, der havde mod og styrke til at gå imod biskoppens indstilling til lukning af københavnske kirker. Og uanset om man nu mener det ene eller andet i den sag, så er det godt, at hun evner at se nøgternt på en sag og træffe en beslutning - tilsyneladende uden hensyn til, om beslutningen er populær.

At Manu Sareen så stopper som kirkeminister, kan jeg kun glæde mig over. Jeg har i ham ikke set mange hensyn til kirkens liv. Og jeg fornemmer heller ikke meget personligt kirkeligt hjerteblod i ham. Han er sikkert en flink fyr ... men han har trampet rundt i de kirkelige bede. Og det ærgrer jeg mig over.

Måske bliver kirkepolitikken ikke meget anderledes ... men måden at gå til opgaven på bliver helt sikkert anderledes.

KH H

tirsdag den 14. januar 2014

Kirke, mission og omvendelse

For tiden er der diskussion om ordene mission og omvendelse. Biskoppen i Århus mener tilsyneladende, at disse to ord er ubrugelige i kirken ... samtidig med at han hævder at missionere, når han prædiker og holder foredrag. Hmmm ...

Om det er et retorisk stunt, som jeg er for dum til at gennemskue, ved jeg ikke. Men: Det er altså til grin, at man som biskop kan sige, at kirken ikke skal missionere og omvende folk til den kristne tro! Det er vel ligesom det, vi er her for! Mission i bred forstand er jo selve kirkens DNA - det blod, der løber og skal løbe i kirkens årer. Og derfor er bispens udtalelser jo syge ... en slags blodprop i kirkens livskredsløb!

KH H