tirsdag den 14. oktober 2014

Kristeligt Forbund for Studerende (KFS)

I disse dage er mine to drenge på lejr i Skanderborg. Det er Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som igen i år afholder Discipeltræf. Det glæder mig virkelig meget. For KFS er også en vigtig del af min historie - både som deltager og senere som medarbejder.

Visionen om at være kirke blandt gymnasieelever og studerende i Danmark er vigtig. Som studerende er man midt i en stor brydningstid, som kan få afgørende betydning for resten af livet. Man kæmper med faglige udfordringer. Man træffer valg om fremtidigt job og karriere. Man støder ind i mennesker, som bliver venner for livet, og måske møder man endda sin kommende ægtefælle. Og så tumler man jo også med de store spørgsmål om troen, livet, døden og meningen med det hele.

KFS ønsker at være en aktiv medspiller - både som støtte til de kristne studerende, som udfordres på mange måder, men også som samtalepartner for de mange ikke-kristne studerende midt i deres formnings-tid. Mange af disse studerende er fremtidens ledere i erhvervsliv, forskning, samfund og kirke.

Derfor må jeg varmt opfordre til forbøn og støtte til KFS, som jeg er overbevist om er en af landets vigtigste kirkelige organisationer.

KH H

tirsdag den 7. oktober 2014

Hjemløse i Danmark

Igen i dag kan man læse om en hjemløs, som er død - måske på grund af en for langsom ambulanceudrykning. Det ved man jo ikke, men sagen undersøges.

I kirken møder vi af og til hjemløse, som kommer forbi. Som regel kommer de for at bede om penge, så de kan købe lidt mad. Mange af dem er tilsyneladende faldet igennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet og ligger nu et sted på bunden.

Jeg er klar over, at hjemløseproblematikken er kompliceret. Og jeg er klar over, at der kan være alle mulige forklaringer på, hvorfor folk havner på gaden og aldrig rigtig kommer videre. Og jeg skal nok lade være med at spille klog på et område, som jeg ikke kender nok til.

Men: Jeg undrer mig alligevel over, at det er så svært at gennemskue, hvad en hjemløs stakkel skal gøre for at komme ind i velfærdssystemet. Jeg undrer mig over, at man ikke på en eller anden måde kan samle flere af dem op og give dem en hjælp, som rent faktisk er en hjælp på den lange bane (hvilket 200 kr. fra kirken jo ikke er). Jeg kunne ønske et grundigere opsamlings- og støttearbejde. Og jeg kunne ønske mig konkrete materialer og konkret hjælp til os, der møder disse stakkels mennesker, så vi rent faktisk kan hjælpe dem.

Et rigt velfærdssamfund som det danske må kunne tage bedre hånd om de svage.

KH H