tirsdag den 12. april 2016

Ateisterne tror!

Ateistisk Selskab bruger for tiden nogle penge på at få folk til at melde sig ud af Folkekirken. Og det har de selvfølgelig lov til. Og det ser også ud til at virke, i hvert fald skriver KD, at ca. 3000 mennesker har gjort det i kølvandet på kampagnen. Og på en måde kan jeg jo sagtens forstå, at folk melder sig ud. Hvis de rent faktisk ikke tror på, at der findes en gud, så er det da helt oplagt ikke at være medlem af en kristen forening, også selvom man mister nogle rettigheder i forbindelse med kirkelige handlinger.

Desuden tænker jeg jo ikke først og fremmest mig selv som ansat i en forening, der skal skrabe så mange medlemmer sammen som muligt. Det er godt med mange medlemmer, fordi vi så har flere midler til at lave kirke for. Men jeg er ikke præst for at hverve medlemmer til Folkekirken. Jeg er præst for at "hverve" medlemmer til Guds Rige! Og dér kan man jo være medlem, uanset om man nu er medlem i Folkekirken eller ej. Så når jeg vil modsige Ateistisk Selskab, så er det faktisk ikke så meget for at hindre medlemsflugten fra Folkekirken, nej, så er det for at hindre medlemsflugten fra Guds Rige!

Der er mange emner, man kan diskutere i mødet med den benhårde ateisme. Men dét, jeg vil pege på lige nu, er, at Ateistisk Selskab jo selv er en slags religion eller trosretning. Måske ikke sådan formelt set. Men dog sådan, at ateisterne bygger på et trosgrundlag: De tror, at der ikke findes en gud. De ved det ikke ... selvom de gerne vil fremstille deres tro som viden (læs selv på deres hjemmeside). Ateisterne tror! For det er lige så umuligt at modbevise Guds eksistens som det er at bevise Guds eksistens, og derfor må man nødvendigvis tro. Ateisterne tror!

Og når nu ateisme er tro, så er det altså lidt usympatisk (næsten religiøst sekterisk), at de er så skråsikre i meget af deres retorik.

KH H

tirsdag den 5. april 2016

Så bliver fundamentalist-kortet trukket igen!

I kølvandet på nogle afsløringer om imamer og deres uhyrlige udtalelser bag moskeernes lukkede døre bliver fundamentalist-kortet trukket igen og stukket op i næsen på såkaldt kristne fundamentalister. Til dels er det jo forståeligt nok. Men så alligevel ...

Problemet med denne sammenkobling er, at ordet "fundamentalist" jo i den brede befolkning betyder fanatisme, aggression og i høj grad vold. Og det passer ganske enkelt ikke på de kristne miljøer, som "bare" er fundamentalister på den måde, at Bibelen er fundament for deres tro og liv.

Jeg er selv sådan en kristen, der har Bibelen som fundament for min tro og for mit liv. Og ja, det betyder, at jeg har nogle holdninger, som ikke er main-stream i vores land. Holdninger, som præger mit liv som kristen, og som har betydning for min tjeneste som præst. Men det betyder sandelig ikke, at jeg med vold og magt vil presse min etik og mine værdier ned over hovedet på hele samfundet. Og det betyder heller ikke, at jeg vil forfølge, true eller på andre måder skade mennesker, som mener noget andet eller lever på en anden måde end mig.

Derfor, alle tolerance-fundamentalister, ateist-fundamentalister og alt-muligt-andet-fundamentalister: Vi har alle et fundament, som vi står på, bygger på og lever efter. Vi er mere eller mindre bevidste om det. Så måske skal man ikke for hurtigt bruge fundamentalist-stemplet men snarere se efter, hvordan mennesker lever i mødet med hinanden og som borgere i samfundet.

KH H