I dag fortæller Kristeligt Dagblad, at det for tiden diskuteres, om kristendomsundervisningen på folkeskolerne skal gøres obligatorisk. Som det er nu, er faget det eneste fag, som man af religiøse årsager kan bliver fritaget for.
Jeg synes, at diskussionen er spændende. Og jeg tænker at forsalget er godt. Jeg er helt med på, at kristendomsundervisning ikke kan eller må være forkyndende. Og jeg er også helt med på, at der meget vel kan være lærere i faget, som jeg meget nødig ville have til at undervise mine børn om den kristne tro. Men jeg tror dog, at det er helt afgørende, at vi som folk bliver meget mere bevidste om vores kristne arv og værdier i en tid, hvor både andre markante religioner (ikke mindst islam) og også en aggressiv ateisme hele tiden udfordrer med et andet livssyn og dermed med en anden kultur og etik. Jeg møder i hvert fald som præst alt, alt for mange mennesker, som ganske enkelt er helt blanke mht. kristen tro!
Det vigtigste redskab for vores land og folk i mødet med stærke overbevisninger er at vide, hvem vi selv er, hvad vi selv tror på, hvad vi selv er rundet af. Hvis vi er glade for vores land og folk og kultur (også uden at blive ekstreme nationalister), så må vi gøre noget for at værne om den og styrke den - både for de mennesker, som er pæredanske og for dem, der kommer hertil.
Vi kan ikke hindre stormen i at rase mod vores hus. Men vi kan godt sikre, at vores hus er bygget på et solidt fundament.
KH H
