tag:blogger.com,1999:blog-78012515649005209312024-02-08T20:16:21.142+00:00"Præstetanker" af Henrik LaursenHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.comBlogger109125tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-52932522413938855002017-08-15T08:05:00.001+00:002017-08-15T08:05:17.751+00:00Religiøs lavalder?Jeg har lige læst et debatindlæg i Politiken, hvor formand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm gør sig til talsmand for en slags religiøs lavalder, så det skal være forbudt for børn og unge under 18 at bekende sig til en tro. Hans ærinde er at undgå en slags hjernevask af uskyldige og ukritiske børn. Og det lyder da sympatisk nok.<br />
<br />
Men jeg har alligevel lyst til at sige, at forslaget jo er helt ude i skoven! Trosneutralitet findes ganske enkelt ikke! Ateisme (som AS kæmper så indædt for) er <u><i>ikke</i></u> trosneutralitet men en <i><u>tro</u></i> på, at Gud eller guder ikke findes. Og alle børn bliver i deres hjem udsat for forældrenes trospåvirkning. Også børn i ateistiske hjem. Det er uundgåeligt! Og det er nødvendigt! For ellers bliver børnenes verden indskrænket til det, der kan måles og vejes.<br />
<br />
At børnene så i skolerne skal møde andre holdninger og desuden tåle kritik af egen religiøs eller ateistisk tro, det er jeg helt med på.<br />
<br />
KH H<br />
<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-1125843514220154142017-08-08T09:13:00.001+00:002017-08-08T09:13:54.985+00:00Folkekirken - kirke eller borgerservice?Hen over sommeren har der igen være noget debat om vielse af homoseksuelle i Folkekirken. Den debat er nu nok kommet for at blive! Denne gang blev debatten sat i gang af politiker Mogens Jensen, som inspireret af den svenske statsminister gav udtryk for, at vi som folkekirkepræster skulle tvinges til at vie homoseksuelle.<br />
<br />
Jeg har slet ikke fulgt nøje med i debatten men har dog læst et og andet. Og derfor nedenstående tanke (som ikke handler om vielse af homoseksuelle men om Folkekirkens væsen):<br />
<br />
Jeg er med på, at stat og folkekirke her i landet hænger sammen, og at det kan være svært at skelne mellem de to ting. Og derfor forstår jeg jo egentlig godt Mogens Jensens ærinde. Men ... alligevel hopper kæden jo helt af. Og det er der for mig at se i hvert fald to gode grunde til:<br />
<br />
1) Første gode grund har flere peget på, nemlig Folkekirkens lange og stærke og vigtige frihedstradition. Vi har i Danmark bygget kirke med vide rammer og stor rummelighed, så der netop er plads til folket. Den ensretning, som Mogens Jensen lægger op til, strider ganske enkelt imod vores tradition.<br />
<br />
2) Den anden gode grund er for mig at se vigtigere, og det er, at Folkekirken jo ikke har grundloven og menneskerettighederne som primært grundlag men Bibelen og 5 bekendelsesskrifter. Det er dét grundlag, vi bygger kirke på. Folkekirken er ikke borgerservice eller hospital men kirke. Og vi har i kirken pligt til at adlyde Gud ... også når magtfulde mennesker vil tvinge os til noget andet.<br />
<br />
Yes ... bare dette lille dryp i en debat, som er stor og omfattende og nogle gange temmelig betændt!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-63802690504346279812017-05-23T07:01:00.002+00:002017-05-23T07:01:15.603+00:00Samtaler om dåbI denne tid er der gang i et fremstød her i Valby-Vanløse Provsti. Fremstødet skal opmuntre og opfordre nybagte eller snart-nybagte forældre til i hvert fald at snakke om og overveje dåb af deres barn. Der er videoer på facebook og plakater i bybilledet. Og så inviteres der til et lækkert formiddagsarrangement om en måneds tid. Alt dette er fint og godt (og det mener jer - helt uden ironi)!<br />
<br />
Der er dog en vigtig overvejelse: Hvad er Folkekirken? Er det en medlemsorganisation eller en kirke?<br />
<br />
Det rigtige svar er naturligvis, at Folkekirken er begge dele. Men når jeg spørger, så er det jo, fordi den megen snak om dåb - ikke bare i dette provsti men i hele København - på en særlig måde er sat i gang på grund af et markant faldende medlemstal i Folkekirken - særligt her i Københavns Stift.<br />
<br />
Og så tænker jeg bare:<br />
<br />
Hvor er det vigtigt, at vores samtaler om dåb (og om tro og alt muligt andet) ikke handler om at få medlemmer i foreningen og penge i kassen men om at få mennesker til at træde ind i Guds Rige. For Folkekirken er og skal først og fremmest være kirke. Og kirkens formål er at lede mennesker til Kristus og ind i Guds Rige. Om de så bliver medlemmer af netop vores forening, ja, det er dybest set lige meget!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-81346512429967419852017-03-21T07:54:00.000+00:002017-03-21T07:54:07.369+00:00Ensomhed og fællesskabJeg skal have en bisættelse - igen! Dem er der jo mange af i en præsts arbejde. Og for det meste er det en fin afsked for familie og venner. Men af og til er der bare ingen pårørende. Ingen familie. Ingen venner. Ingen kolleger. Ingen! Kun bedemanden og kirkens personale. Og det er trist.<br />
<br />
Nogle gange er der helt oplagte forklaringer: Afdøde blev måske meget gammel og har for længst mistet sine kære. Eller afdøde har ganske enkelt ikke ønsket et socialt liv og har måske endda bevidst ødelagt sine relationer. Men af og til er der bare tale om et ensomt menneske, som ikke selv har haft evne eller mod til selv at bryde ud af sin ensomhed.<br />
<br />
Jeg tror, at ensomhed er en epidemi! Jeg tror, at der er virkeligt mange mennesker, som er ensomme. Midt i byens mylder af mennesker går de rundt ... og føler sig alene.<br />
<br />
Og jeg mener, at vi som kristne og kirke har et ansvar ind i den epidemi. En ansvar for som gode kolleger og naboer at række ud til vores ensomme næste, tilbyde fællesskab og venskab. Og et ansvar for som kirke at have åbne og inviterende og varme fællesskaber.<br />
<br />
I Vigerslev Kirke, hvor jeg er præst, har vi en visionsformulering, der hedder "fællesskab med Gud - fællesskab med hinanden". Og alle kirker kan vel skrive under på, at det er det, vi vil. Men hvor er det afgørende, at det ikke bare er ord men konkret liv og handling!<br />
<br />
KH H<br />
<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-34304363703519243332017-03-16T13:19:00.001+00:002017-03-16T13:19:19.318+00:00Skal præster omvende muslimer?Jeg ser i dag en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor flere folkekirkepræster svarer benægtende på spørgsmålet om, om de skal eller vil arbejde på at omvende muslimer til kristen tro. Nu ved jeg jo godt, at man skal tage deres kort udsagn med et gran salt, for hvordan er de helt præcist blevet spurgt? Og hvordan har de lige forstået spørgsmålet? Hvad tænker de, når de hører ordet mission?<br />
<br />
Men uanset hvad, så er det da bekymrende, at mange præster åbenbart "bare" vil have sympatisk dialog om tro og liv ... uden på en eller anden måde at arbejde for eller bede om omvendelse for de muslimske samtalepartnere.<br />
<br />
Jeg er med på, at det kan blive meget konfrontatorisk, hvis man i et område med mange muslimer stiller sig op på gader og stræder og råber op. Og jeg ved godt, at mission altid skal være mission med både respekt, kærlighed og omtanke. Men sympatisk dialog uden et ønske om omvendelse til tro på Jesus Kristus er bare ikke godt nok! Vi snakker ikke bare om vores tro, fordi det er vigtigt for os. Men også fordi vi er overbevist om, at Jesus Kristus, som vi tror på, er sandheden og vejen og livet ... både for os selv og for vores muslimske næste!<br />
<br />
Jesus indledte sit offentlige virke med at kalde mennesker til omvendelse og tro. Det var hans mission. Og det er dybest set også vores mission i Folkekirken.<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-36152028181530877192017-01-05T12:36:00.001+00:002017-01-05T12:36:40.182+00:00Vækst i kirkerne - hvordan?I en tid, hvor der ofte i Folkekirken snakkes om faldende dåbstal, udmeldelser og dermed faldende medlemstal er det interessant, at finde ud af, hvad der skal til for at skabe vækst i kirkerne. Og det er der jo folk, der debatterer og undersøger. Og lige i dag er jeg blevet gjort opmærksom på sådan en undersøgelse, som blev nævnt i Washington Post i går. <br />
<br />
I undersøgelsen har nogle forskere arbejdet med 22 kirker/menigheder i Canada og i den forbindelse fået 2200 mennesker fra disse menigheder til at besvare et spørgeskema. Det interessante i undersøgelsen er (helt kort fortalt), at de mere konservative kirker (konservative mht. syn på fx Bibelen, Jesu opstandelse og Guds svar på bøn) er de kirker, der er i vækst, mens de mere liberale kirker er de kirker, der sygner hen. <br />
<br />
Citat: <i>Conservative Protestant theology, with its more literal view of the Bible, is a significant predictor of church growth while liberal theology leads to decline.</i><br />
<br />
At dette er tilfældet kan der selvfølgelig være flere forklaringer på, og jeg skal undlade at spille alt for klog på området. Men i hvert fald giver det stof til eftertanke i en Folkekirke, hvor den liberale teologi i årtier har været dominerende. Spørgsmålet er, om det også giver stof til handling!?<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-80999315318809463592017-01-03T14:55:00.002+00:002017-01-03T14:55:55.961+00:00Gamle præsterFor nogle vil dette indlæg nok være kedeligt ... men pyt, det er jo frivilligt, om man vil læse med! Det handler om tankerne om at hæve præsternes pensionsalder til 72 år i stedet for de nuværende 70 år. <br />
<br />
Idéen er ikke ny men bliver nu af politikere genoptaget i forbindelse med den nuværende og efter al sandsynlighed stigende præstemangel. Og faktisk synes jeg i udgangspunktet, at idéen er god. For mange præster vil sikkert være friske nok i både krop og ånd til at give et par år mere. Og desuden handler det vel om at beholde folk på arbejdsmarkedet så længe som muligt, så de kan bidrage til statskassen så længe som muligt. Og det er helt OK. <br />
<br />
Men! <br />
<br />
Hvis politikerne ikke giver andre end præsten selv mulighed for at nedlægge veto, så kan det give problemer. Vi har som præster en tendens til at tro, at vi er meget begavede og desuden meget beåndede at lytte til, og derfor kan jeg frygte, at mange præster ganske enkelt ikke selv har fornemmelse for, hvornår de bør stoppe. Derfor bør det lokale menighedsråd i høj grad kunne afgøre denne sag i de enkelte tilfælde. Måske skal de så lokkes lidt til at beholde den "gamle præst" ... men det må man så gøre. Afgørende er det, at de kan få lov til at sige nej. <br />
<br />
Jeg håber i hvert fald, at nogen siger nej til mig, hvis jeg absolut bør stoppe men bare ikke har fattet det selv!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-25714504451534943702016-12-12T14:55:00.001+00:002016-12-12T14:55:18.199+00:00Hvorfor vente?I mit arbejde møder jeg ofte mennesker, som ligger på deres dødsleje. Og når de ligger dér, begynder de at tænke på liv og død og Gud. Og det er jo godt, for det er jo sidste chance for at forholde sig til de store spørgsmål. Bedre sent end aldrig, som man siger. <br />
<br />
Men jeg kan alligevel blive ved med at undre mig over, hvorfor så mange mennesker venter med at forholde sig til de største og vigtigste spørgsmål, til de ligger lige for døden. Hvorfor ikke undersøge sagerne med det samme og så forholde sig til dem? Hvorfor vente?<br />
<br />
Jeg ved selvfølgelig godt, hvilke grunde, der kan være. Det kan både handle om opvækst, tradition, miljø, psykologi og en masse andet. Men jeg vil alligevel udfordre disse grunde. For hvis der er en Gud, ja, så er intet vel vigtigere end at finde ud af, hvem han er, og hvordan man kobler sig på ham. Og hvis der er et liv efter døden, ja, så er intet vel vigtigere end at finde ud af, hvordan man får del i det liv. <br />
<br />
Derfor: Gør det nu! Vent ikke! Begynd fx 2017 med at opsøge en kirke, der tilbyder et Alphakursus eller kristendomskursus og hop med på det. Undersøg sagerne, før du ligger ansigt til ansigt med døden! Gør det nu!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-82427114471286841582016-10-18T05:49:00.000+00:002016-10-18T05:49:02.674+00:00Spis sammen!Jeg har netop sendt en nyhedsmail til folk i og omkring Vigerslev Kirke, hvor jeg er præst. Jeg reklamerer for tre ting, som finder sted i løbet af de næste 10 dage ... og i forbindelse med to af disse ting er der fællesspisning (til den tredje ting - gudstjenesten - er der "kun" kirkekaffe). Når vi samles i kirken, spiser vi næsten altid sammen. Vi smiler nogle gange ad det og kalder kirken for "mad-kirken". <br />
<br />
Men hvor er det godt, at der næsten altid er "måltidsfællesskab" i kirken. Hvor er det godt, at vi ikke kun sidder på rækker og lytter. Eller kun snakker om åndelige ting i bibelgrupper eller andet. Hvor er det godt, at vi spiser sammen, sidder ved bordene og snakker om hverdagens små og store emner. For lige dér ved bordene mødes vi som dem, vi er og i øjenhøjde med hinanden. Og vi viser hinanden, at hverdagen og det almindelige menneskeliv er vigtigt både i kirken og såmænd også for Gud. <br />
<br />
Kristen tro er nemlig ikke en verdensfjern tro, som kun handler om store filosofiske emner men en tro, som gennemtrænger hele livet i alle dets små og store detaljer. Og kirkens fællesskab er derfor heller ikke et filosofisk fællesskab men et fællesskab af almindelige mennesker. <br />
<br />
Så i dag bare dette lille og ganske jordnære pip: Spis sammen!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-33771269769533594102016-09-28T07:36:00.002+00:002016-09-28T07:36:29.423+00:00Religiøse samlinger på gymnasierneIgen er der et gymnasium, som vil lukke helt for religiøse møder på skolen. Beslutningen kommer efter et uheldigt møde for muslimer ... men rammer alle, som gerne vil mødes omkring deres tro inkl. de kristne, der samles i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Når jeg skriver "igen", så er det, fordi samme problematik mødte mig, da jeg var generalsekretær i KFS. <br />
<br />
I den konkrete problematik mener jeg, at de enkelte gymnasier skal lave rammer og regler for alle de foreninger m.m., som ønsker at mødes på skolen og så lade disse rammer bestemme, hvem der kan samles, og hvem der ikke kan. Det kan ikke være rigtigt, at man føler sig nødsaget til at forbyde alle religiøse samlinger, fordi én gruppe opfører sig dårligt. Der bør være plads til religiøse grupper og deres møder, så længe disse ikke bryder skolens spilleregler. Og det er der (mindst) to gode grunde til: <br />
<br />
Den ene grund er, at de unge på studiestederne da skal have lov til at lave de grupper og foreninger, de har lyst til. <br />
<br />
Og den anden grund er, at det jo i sig selv er samfundsdannende, at man på en skole sætter nogle rammer indenfor hvilke der er forsamlings- og religionsfrihed. Sådan fungerer vores samfund - og dét bør et gymnasium afspejle. Hvis ikke et gymnasium skal være med til at danne vores unge mennesker til et liv i et multireligiøst samfund, hvem skal så?<br />
<br />
KH H<br />
<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-28809488330735761322016-08-30T08:13:00.001+00:002016-08-30T08:13:11.072+00:00Dødsmetal i kirken?Hen over weekenden har der været mediedebat, fordi Langnæskirken i Århus har lagt hus til en koncert med dødsmetalbandet Solbrud. Koncerten fandt sted i går. Jeg kender ikke bandet godt nok til at vurdere, om det er et antikristent eller ligefrem satanistisk band ... men det er dét, der antydes i debatten, og det brudstykke af en sangtekst, som jeg har set, er da også meget mørkt og makabert. <br />
<br />
Nu ved jeg jo godt, at der findes kristne metalmusikere, som kombinerer den hårde musik med livets og troens kampe. Og jeg vil ikke udelukke, at sådan et band med rette kunne spille i en kirke. Så det er ikke genren i sig selv, der er problemet. Men det er sandelig et problem, hvis en kirke har lagt hus til et band, som i sin grund og i sine værdier og i sit budskab skriger imod kirkens grund, værdier og budskab. Hvis det er det, der er sket, så fatter jeg ganske enkelt ikke Langnæskirkens folk! <br />
<br />
Og så fra det konkrete eksempel til det mere generelle: <br />
<br />
I vores tid hører jeg jævnligt, at der i en sognekirke har været arrangementer eller forkyndere, som står for noget helt andet end kirken. For noget tid siden var det en imam, der fik taletid. Ofte er det yoga (uden kristen tolkning), der (så vidt jeg ved) får plads i kirkerummet. Og der er sikkert mange flere eksempler. <br />
<br />
For mig er det er sygdomstegn. Et tegn på en kirke, som ikke længere tror på sit eget budskabs sandhed og kraft. Og som ikke længere tror på, at kristen tro og al mulig anden tro ikke uden videre kan forenes. En kirke, som er blevet sandhedsrelativistisk og hyperrummelig. Og dermed en kirke, som står i fare for at blive irrelevant. <br />
<br />
Kirken tjener én Herre - og kun én! Og kirken forkynder én Herre - og kun én! Og det er den Jesus Kristus, som siger, at han er Vejen, Sandheden og Livet! Ikke bare en vej blandt mange, en sandhed blandt mange og et liv blandt mange!<br />
<br />
KH H<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-78768906688739612512016-08-22T07:09:00.000+00:002016-08-22T07:09:44.463+00:00Kristendomsundervisning i folkeskolenEn ny undersøgelse viser, at det er en generel tendens, at man i folkeskolerne forfordeler undervisning i kristendom i forhold til andre religioner. Det er tilsyneladende problematisk, fordi loven siger, at religionerne skal have lige behandling i faget. <br />
<br />
Men så mener jeg, at loven bør laves om! <br />
<br />
Jeg mener ikke, at man i folkeskolen skal forkynde kristen tro (det må vi præster tage os af), men jeg mener helt bestemt, at kristendom skal have en grundigere gennemgang end alle de andre religioner - af den simple grund, at vores land er formet af og bygget på den kristne tro. Vores mange værdier og vores kulturelle tone er formet af kristen tro. Og derfor må man da i folkeskolen gøre noget ekstra ud af det. <br />
<br />
Dette ekstra fokus bliver i denne tid mere og mere påkrævet, fordi der kommer mange til vores land, som ikke kender Danmarks kristelige grundtone. Disse nye danskere skal selvfølgelig frit kunne tro, som de vil. Men de skal samtidig have et grundigt kendskab til dansk kultur - inkl. Danmarks kristelige fundament!<br />
<br />
Ovennævnte undersøgelse peger derfor på en for mig glædelig tendens. Og hvis tendensen strider imod folkeskoleloven, ja, så mener jeg, at det er loven og ikke den konkrete prioritering i undervisningen, der skal laves om!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-9307085728661323782016-08-09T06:22:00.000+00:002016-08-09T06:22:16.298+00:00OLI disse OL-tider er det svært at undgå at følge lidt med, hvis man da enten tænder for fjernsynet, går på nettet eller åbner avisen. Og det er jo fint og festligt! Og så er det spændende at følge nogle konkurrencer og inspirerende at se disse toptunede atleter, som virkelig træner og kæmper og gør deres yderste for at vinde! Sejt!<br />
<br />
En tanke slog mig: Paulus har sikkert oplevet OL eller noget lignende på første hånd. Han skriver sådan her i sit første brev til korintherne: <i>Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! </i><i>Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. </i><i>Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. </i><i>Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.</i><br />
<div>
<i><br /></i></div>
<div>
Wow! Hvor mange af os magelige danskere tænker om vores kristne liv og tro på denne måde? Ikke mange, tror jeg! Og i hvor høj grad præger denne måde at tænke på vores tolerante, rummelige, folkelige kirke? Ikke i høj grad, tænker jeg!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Vi har desperat brug for det, som man gennem tiderne har kaldt vækkelse. Vækkelse betyder, at nogen, som sover, bliver rusket vågen. Vækkelse er ruskelse! Danmarks kristne sover! Danmarks kirke sover! Og vi må bede vores Herre om vækkelse, ruskelse, så vi igen melder os på banen for at kæmpe for sejren!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Måske lidt OL-kiggeri kan ruske op i os?</div>
<div>
<br /></div>
<div>
KH H</div>
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-61554763070699400092016-08-02T08:37:00.000+00:002016-08-02T08:37:06.994+00:00En ny begyndelseFor de fleste af os er sommerferien nu forbi eller i hvert fald snart forbi. Og forhåbentlig har vi fået ladet batterierne op, så vi er klar til en ny omgang hverdage. Og det kan betyde, at vi giver os selv en ny start. Skolebarnet har måske fået en ny skoletaske. Den studerende har måske købt sig en ny computer. Og alle vi andre har måske bare lagt os i selen for mere punktlighed, større effektivitet eller bedre kvalitet i arbejdet. <br />
<br />
Jeg tænker, at begyndelsen efter en sommerferie også kan være en ny begyndelse i livet med Gud. En beslutning om trofast at opsøge og prioritere det kristne fællesskab og gudstjenesten. Eller om at afsætte tid hver dag til bøn, bibellæsning og stilhed. Eller måske en beslutning om at tilmelde sig noget nyt: En bibelgruppe eller noget undervisning. Eller om at bidrage med noget som frivillig i de mange kirkelige aktiviteter, der findes. <br />
<br />
Jeg tror i hvert fald, at det er oplagt, at man efter en sommerferie lige stopper op og overvejer, om der er nogle beslutninger eller prioriteringer, der skal være anderledes. <br />
<br />
KH H<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-89111316641770967482016-07-27T08:13:00.000+00:002016-07-27T08:13:11.366+00:00Kristenforfølgelse i Danmark?Terroren fortsætter med at trække sit blodige spor hen over denne sommer. Senest er det en præst i det nordlige Frankrig, som i Allahs navn blev dræbt i sin kirke. Det betyder, at terroren i Europa har fået en ny - men ikke overraskende - drejning. Nu er det ikke bare tilfældige mennesker på en strand eller i et tog, der bliver ramt. Nej, nu er der også tale om målrettet terror med kristne. <br />
<br />
Forfølgelse af kristne er ikke nyt. Det har altid fundet sted og finder også sted i dag rundt omkring i verden. De fleste steder er der tale om myndigheder (oftest i islamiske lande), der mere eller mindre voldsomt bekriger de kristne og den kristne tro. Men nogle steder er det mere tilfældige grupper, som optændt af had går til angreb. Og nu altså også i Frankrig. I Europa. I vores område. Det rykker tæt på. <br />
<br />
Som sagt bør det ikke overraske os. Både Jesus og Paulus har for længst forberedt os på, at vi som kristne vil blive udsat for forfølgelse, ligesom de selv blev det. Måske har vi følt os sikre her i vores såkaldt kristelige hyggeland. Men det er slut nu. Også her kan den tilfældige terror mod kristne pludselig dukke op. <br />
<br />
Så hvad skal vi gøre? <br />
<br />
Tjah ... som samfund skal vi selvfølgelig arbejde for sikkerhed og tryghed på en eller anden måde, og politikerne skal tage terrortruslen alvorlig og turde sætte ord og handling på, at den terror, som sandsynligst vil ramme vores land, har rødder i islam (jeg taler ikke om krig mod islam men ærlighed og åbenhed omkring den terrortrussel, vi møder i vores del af verden). <br />
<br />
Men som kristne og i kirken skal vi noget andet. Her skal vi nemlig først og fremmest ved at holde os tæt til Jesus Kristus sørge for at være klar til at dø (uanset om døden kommer snigende som alderdom eller sygdom eller angriber pludseligt som ulykke eller terror). Og så skal vi ellers elske vores fjender og bede for dem, der forfølger os. Sådan følger vi vores Herre Jesus Kristus. Og sådan viser vi verden, at Jesus Kristus er fundamentalt anderledes end alle andre religiøse hovedpersoner. Og at den kristne tro adskiller sig fra al anden religiøsitet. <br />
<br />
KH H<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-85366620953858176172016-07-19T05:27:00.001+00:002016-07-19T05:27:44.270+00:00Frygt ... ikke!I disse uger er vi gennem medierne igen vidne til forfærdelige angreb på uskyldige mennesker. Sidste uge var det et angreb på en strand i Nice. I går var det et angreb på tilfældige mennesker i et tog i Tyskland. Og i morgen ... er det måske lige her. På mit sted. I min by. På den perron, hvor jeg venter på et tog. Hvem ved?<br />
<br />
Når den slags sker, så rammes vi nemt af frygt. Selvfølgelig gør vi det. Og så er der hver gang nogle meningsdannere, som siger, at vi ikke skal frygte. Nej, vi skal være glade, vi skal feste, vi skal smile, vi skal forsamles, vi skal færdes, vi skal leve, vi skal ikke lade os kue, vi skal ikke bukke under for terror og had, vi skal ikke frygte. For så har terroristerne jo vundet over vores frihed og demokrati og kultur. <br />
<br />
Men virker denne formaning til ikke-frygt? Jeg tror det ikke. For hvis dette liv er det eneste, vi har, så må vi da nødvendigvis frygte døden. Og ikke mindst en død, som på et uventet sted og et uventet tidspunkt og fra en uventet person kan slynge sit grimme fjæs lige op i ansigtet på os som trold af en æske. <br />
<br />
Det siges, at der i Bibelen står "frygt ikke" 365 gange. Én gang til hver dag i året. Jeg ved ikke, om det passer, men tanken er smuk. Hver dag opmuntres vi altså til ikke at frygte. Ikke sådan tag-dig-nu-sammen-og-frygt-ikke-de-onde-og-mørke-kræfter-i-vores-verden-agtigt. Ikke som en spark i røven, der skal få os til at bekæmpe frygten. Men som en kærlig forkyndelse af, at vi ikke behøver at frygte, når vi hører sammen med den Gud og Far, som i sin Søn Jesus Kristus har vist os, at han er stærkere end den død, der så let kan skræmme os. Hvorfor frygte terror og ondskab, når vi hører sammen med den opstandne Jesus Kristus?<br />
<br />
Der er en verden til forskel på meningsdannernes formaning til i egen kraft ikke at frygte og så den bibelske forkyndelse af befrielse fra frygt ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Formaningen skal vi i egen kraft leve op til. Forkyndelsen har Jesus Kristus bogstaveligt talt levet op til for os!<br />
<br />
Derfor: Frygt ikke!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-57208144270268224062016-06-21T08:36:00.002+00:002016-06-21T08:36:39.442+00:00Obligatorisk kristendomsundervisningI dag fortæller Kristeligt Dagblad, at det for tiden diskuteres, om kristendomsundervisningen på folkeskolerne skal gøres obligatorisk. Som det er nu, er faget det eneste fag, som man af religiøse årsager kan bliver fritaget for. <br />
<br />
Jeg synes, at diskussionen er spændende. Og jeg tænker at forsalget er godt. Jeg er helt med på, at kristendomsundervisning ikke kan eller må være forkyndende. Og jeg er også helt med på, at der meget vel kan være lærere i faget, som jeg meget nødig ville have til at undervise mine børn om den kristne tro. Men jeg tror dog, at det er helt afgørende, at vi som folk bliver meget mere bevidste om vores kristne arv og værdier i en tid, hvor både andre markante religioner (ikke mindst islam) og også en aggressiv ateisme hele tiden udfordrer med et andet livssyn og dermed med en anden kultur og etik. Jeg møder i hvert fald som præst alt, alt for mange mennesker, som ganske enkelt er helt blanke mht. kristen tro!<br />
<br />
Det vigtigste redskab for vores land og folk i mødet med stærke overbevisninger er at vide, hvem vi selv er, hvad vi selv tror på, hvad vi selv er rundet af. Hvis vi er glade for vores land og folk og kultur (også uden at blive ekstreme nationalister), så må vi gøre noget for at værne om den og styrke den - både for de mennesker, som er pæredanske og for dem, der kommer hertil. <br />
<br />
Vi kan ikke hindre stormen i at rase mod vores hus. Men vi kan godt sikre, at vores hus er bygget på et solidt fundament. <br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-50075254252038159992016-05-31T08:11:00.002+00:002016-05-31T08:11:39.320+00:00Nej til abort - ja til support!I forskellige sammenhænge har jeg mødt mennesker, som har valgt at få et barn, som de vidste ville give store udfordringer. Det kan være et barn med et alvorligt handicap eller alvorlig sygdom. Eller det kan være en situation, hvor moderen er alene og har svært ved at overskue tingene. Og da jeg jo absolut er modstander af provokeret abort, så har jeg enorm respekt for dem, der har valgt at beholde deres barn på trods af meget store udfordringer! De fortjener et kæmpe skulderklap!<br />
<br />
Men de fortjener meget mere end det. For hvis vi som kristne og som menighed virkelig mener vores nej til provokeret abort, ja så må vi samtidig sige et stort ja til de forældre, der vælger livet for deres barn - uanset hvad. Og det ja skal ikke bare være et skulderklap i ny og næ, selvom skulderklap jo er rare at få. Nej, det skal være et praktisk og konkret ja. Måske kan man hjælpe med at passe barnet; måske kan man lave mad eller gøre rent eller købe ind; måske kan man ordne haven eller hjælpe med papirer og økonomisager; eller måske kan man noget helt andet. I hvert fald: Mennesker, som har valgt livet og dermed i visse situationer valgt udfordringerne og byrderne - de mennesker skal have venners og ikke mindst menighedens helt konkrete hjælp og støtte. <br />
<br />
Hvis vi som kristne og som menighed skal kunne se os selv i øjnene, når vi siger nej til provokeret abort, ja, så må vi sandelig også stå klar med support, så udfordringer og byrder ikke bare ligger på nogle få skuldre men på mange. <br />
<br />
KH H<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-91514886388267436502016-05-25T06:53:00.002+00:002016-05-25T06:53:33.759+00:00Gør som han siger!I søndags holdt jeg gudstjeneste. Teksten var afsnittet i Matthæusevangeliet, som kaldes dåbs- eller missionsbefalingen. Det er dér, hvor Jesus sender sine disciple ud i verden for at gøre alle folkeslagene til hans disciple ved at døbe dem og ved at lære dem at holde alt det, som han har befalet. Og det er dette sidste, jeg gerne vil dryppe en kommentar på. Jesus siger, at vi - hans disciple - skal lære at holde alt det, som han har befalet. Jesus kræver lydighed. Men hvorfor mon? Ja, det er der flere gode grunde til: <br />
- Vi skal være lydige, fordi Jesus er vores Herre og derfor ham, der bestemmer. <br />
- Vi skal være lydige, fordi det er det bedste for os selv, vores næste og vores verden. <br />
- Og ... så skal vi være lydige for at ære Jesus Kristus!<br />
<br />
Jeg er ved at læse Richard Dawkins bog "The God Delusion" - en ret voldsom ateistbog. Dawkins blev sammen med tre andre hardcore ateister kendt for nogle radikale angreb på al religion for nogle år siden. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Men det er tankevækkende, at en primær anledning til deres angreb er <i>oplevelsen af religiøse mennesker, som handler eller taler ondt!</i><br />
<br />
Og så ser jeg i dag en notits om en eller anden præst, som jeg ikke kender, men som har misbrugt sin status og autoritet og på en eller anden måde været skyld i overgreb på en masse børn i sin kirke. Jeg kender ikke historien godt nok til at vurdere, hvad der er sket. Men det er heller ikke sagen her. Sagen er, at <i>såkaldt kristne mennesker, som handler eller taler ondt er skyld i andre menneskers vrede og flugt fra kirke og tro ... og dermed fra Jesus Kristus</i>. <br />
<br />
Hvis vi som kristne lever eller taler ondt, forkert, ulydigt, så vanærer vi Jesus Kristus. Hvis vi som kristne lever og taler godt, sandt, lydigt, så ærer vi Jesus Kristus. Hvis vi vanærer Jesus Kristus, så skubber vi mennesker væk fra ham. Hvis vi ærer Jesus Kristus, så hjælper vi mennesker hen til ham. <br />
<br />
Der er altså flere gode grunde til, at vi skal lære at holde det, som Jesus har befalet. Men en af de vigtigste grunde er Jesu Kristi ære. Nok ikke så meget for hans skyld. Men for verdens skyld. For <i>verdens møde med Jesus Kristus er (næsten altid) først et møde med hans disciple ... på godt og ondt</i>. <br />
<br />
Derfor dette opråb til alle os, der bekender os til Jesus Kristus: <i>Gør som han siger!</i> Ikke krybende som for en hård diktator. Men med glæde for en Frelser og Herre, som har elsket os urimeligt højt og ofret sig selv for os. Gør som han siger! Til hans ære! Og til menneskers frelse!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-21724068570732033252016-04-12T06:02:00.002+00:002016-04-12T06:02:49.677+00:00Ateisterne tror!Ateistisk Selskab bruger for tiden nogle penge på at få folk til at melde sig ud af Folkekirken. Og det har de selvfølgelig lov til. Og det ser også ud til at virke, i hvert fald skriver KD, at ca. 3000 mennesker har gjort det i kølvandet på kampagnen. Og på en måde kan jeg jo sagtens forstå, at folk melder sig ud. Hvis de rent faktisk ikke tror på, at der findes en gud, så er det da helt oplagt ikke at være medlem af en kristen forening, også selvom man mister nogle rettigheder i forbindelse med kirkelige handlinger.<br />
<br />
Desuden tænker jeg jo ikke først og fremmest mig selv som ansat i en forening, der skal skrabe så mange medlemmer sammen som muligt. Det er godt med mange medlemmer, fordi vi så har flere midler til at lave kirke for. Men jeg er ikke præst for at hverve medlemmer til Folkekirken. Jeg er præst for at "hverve" medlemmer til Guds Rige! Og dér kan man jo være medlem, uanset om man nu er medlem i Folkekirken eller ej. Så når jeg vil modsige Ateistisk Selskab, så er det faktisk ikke så meget for at hindre medlemsflugten fra Folkekirken, nej, så er det for at hindre medlemsflugten fra Guds Rige!<br />
<br />
Der er mange emner, man kan diskutere i mødet med den benhårde ateisme. Men dét, jeg vil pege på lige nu, er, at Ateistisk Selskab jo selv er en slags religion eller trosretning. Måske ikke sådan formelt set. Men dog sådan, at ateisterne bygger på et trosgrundlag: De tror, at der ikke findes en gud. De ved det ikke ... selvom de gerne vil fremstille deres tro som viden (læs selv på deres hjemmeside). Ateisterne tror! For det er lige så umuligt at modbevise Guds eksistens som det er at bevise Guds eksistens, og derfor må man nødvendigvis tro. Ateisterne tror! <br />
<br />
Og når nu ateisme er tro, så er det altså lidt usympatisk (næsten religiøst sekterisk), at de er så skråsikre i meget af deres retorik. <br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-11951046947544823412016-04-05T05:51:00.000+00:002016-04-05T05:51:34.938+00:00Så bliver fundamentalist-kortet trukket igen!I kølvandet på nogle afsløringer om imamer og deres uhyrlige udtalelser bag moskeernes lukkede døre bliver fundamentalist-kortet trukket igen og stukket op i næsen på såkaldt kristne fundamentalister. Til dels er det jo forståeligt nok. Men så alligevel ...<br />
<br />
Problemet med denne sammenkobling er, at ordet "fundamentalist" jo i den brede befolkning betyder fanatisme, aggression og i høj grad vold. Og det passer ganske enkelt ikke på de kristne miljøer, som "bare" er fundamentalister på den måde, at Bibelen er fundament for deres tro og liv. <br />
<br />
Jeg er selv sådan en kristen, der har Bibelen som fundament for min tro og for mit liv. Og ja, det betyder, at jeg har nogle holdninger, som ikke er main-stream i vores land. Holdninger, som præger mit liv som kristen, og som har betydning for min tjeneste som præst. Men det betyder sandelig ikke, at jeg med vold og magt vil presse min etik og mine værdier ned over hovedet på hele samfundet. Og det betyder heller ikke, at jeg vil forfølge, true eller på andre måder skade mennesker, som mener noget andet eller lever på en anden måde end mig. <br />
<br />
Derfor, alle tolerance-fundamentalister, ateist-fundamentalister og alt-muligt-andet-fundamentalister: Vi har alle et fundament, som vi står på, bygger på og lever efter. Vi er mere eller mindre bevidste om det. Så måske skal man ikke for hurtigt bruge fundamentalist-stemplet men snarere se efter, hvordan mennesker lever i mødet med hinanden og som borgere i samfundet. <br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-82440997344747456442016-03-22T07:25:00.001+00:002016-03-22T07:25:44.619+00:00Glædelig påske!Nu er vi midt i påskeugen, og det er godt. Påsken er den helt centrale højtid i kirkeåret. Den handler om Jesus Kristus, som på korset tager vores dom på sig. Og som i opstandelsen besejrer vores død. Og det er et godt budskab. For dommen og døden er vores to allerstørste problemer, som vi ganske enkelt ikke kan gøre noget ved selv! En dag skal vi dø - og vi kan ikke gøre noget ved det! Og en dag skal vi stå til regnskab overfor den fuldkomne Gud og hans målestok, og vi har ikke en chance! Kun i Jesus Kristus kan vi frit og trygt gå både døden og dommen i møde. Det er det, påsken handler om!<br />
<br />
Så hvad med at dukke op til påskens gudstjenester og høre påskens budskab. Ikke bare som teologisk foredrag men som ord til lige præcis dig!<br />
<br />
Glædelig påske!<br />
<br />
KH H<br />
<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-70529774962017363122016-03-01T09:27:00.000+00:002016-03-01T09:27:03.667+00:00God forkyndelseEn række kirkelige organisationer (i den konservative ende af den kirkelige skala) har sammen lavet en omfattende undersøgelse af, hvad god forkyndelse er. 1785 tilhørere og 406 forkyndere har bidraget til undersøgelsen. Konklusionen lyder sådan her: <br />
<br />
<i>God forkyndelse er: Kristus-centreret og bibelsk, frigørende og forpligtende med henblik på hverdagen og evigheden. </i><br />
<i><br /></i>
"Kristus-centreret" betyder, at Jesus Kristus og evangeliet om ham er i centrum. <br />
"Bibelsk" betyder, at forkyndelsen bygger på det bibelske budskab og i tillid til Bibelens troværdighed. <br />
"Frigørende" betyder, at evangeliet om frihed i Kristus lyder klart. <br />
"Forpligtende" betyder, at et kristent menneske har Kristus som Herre og skal adlyde ham. <br />
"Hverdagen" betyder, at forkyndelsen skal være og opleves relevant. <br />
"Evigheden" betyder, at forkyndelsen skal have evighedens glæde og alvor som horisont. <br />
<br />
Som præst tænker jeg, at denne konklusion er virkelig god! Og jeg vil bestræbe mig på, at lade disse stikord være en slags lakmus-prøve på min forkyndelse. For kristen forkyndelse er ikke at dele egne meninger og småfilosofiske tanker med mennesker. Nej, det er at forkynde Kristus ind i hjertet og livet på nutidens mennesker med evigheden for øje. <br />
<br />
Og jeg ønsker, at den vision for god forkyndelse må blive grebet af alle kristne forkyndere i vores land, så vi må opleve et fornyet Danmark, som med glæde kan hejse det korsmærkede flag!<br />
<br />
KH H<br />
<br />Henrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-2288010222306273092016-02-09T09:48:00.000+00:002016-02-09T09:48:08.775+00:00BryllupstalerJeg havde i weekenden den fornøjelse at vie et dejligt ungt par. Og i den forbindelse holdt jeg jo en tale om ægteskabet - om det at ville hinanden, at ville elske og ære. Og til festen senere var der jo også en masse gode ord om ægteskabet til det skønne par. Rigtig godt!<br />
<br />
Og så var det jo lige, jeg tænkte: Hvor mange af os, som har været gift i 5, 10, 15, 20 eller flere år lever rent faktisk efter de gode råd og vejledninger, som vi har hørt eller endda selv sat ord på gennem tiden? Hvor mange af os elsker virkelig vores ægtefælle - ikke bare med følelser men også med konkret liv i ord og handling? Hvor mange af os ærer virkelig den anden i hverdagens mange forskellige relationer og situationer? Hvor mange af os lever barmhjertigt, tålmodigt, tilgivende?<br />
<br />
Jeg håber, at det kan siges om mange af os. Men jeg kan samtidig godt frygte, at ægtefællen i for mange tilfælde bliver en selvfølge, én man tager for givet. Og sådan må det ikke være eller blive!<br />
<br />
Derfor: Du eller I, som har været gift i kortere eller længere tid - husk at elske og ære med følelser, med evne, med vilje med det hele og hele tiden! Husk at leve det, som vi siger til nygifte! Husk at leve det, som blev læst dengang i kirken! Husk det nu! Det er vigtigt og godt og en helt fantastisk fornuftig investering i livets vigtigste relation!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7801251564900520931.post-61950897703503028212016-02-02T07:36:00.002+00:002016-02-02T07:36:34.962+00:00ReinkarnationJeg læser i dag på DR's nyhedshjemmeside, at præsten, der sidste år blev kendt for at tro på reinkarnation, er tilbage på jobbet. I artiklen fremgår det ikke, om hun har skullet trække sine udtalelser tilbage. Der er bare nogle bløde og rosende ord om roskildebiskoppens rummelighed. Jeg ved ikke lige, hvad det betyder. <br />
<br />
Men uanset hvordan ordene i den sag er faldet, så er det altså vigtigt at slå fast, at reinkarnation ikke hører til i den kristne tro. Vi tror som kristne på, at vi efter dette liv skal opstå. At vi derefter skal stå til regnskab overfor Gud. Og at enhver, som tror på Jesus Kristus derefter som frelser og herre skal få del i det evige liv på den nye jord. <br />
<br />
Reinkarnation i vestlig forstand er (så vidt jeg husker fra min undervisning med nu afdøde Johannes Aagaard) en sær fusion mellem østlig reinkarnationstanke og så vestlig udviklingstanke, sådan at reinkarnation pludselig er noget godt. I den oprindelig østlige form er det at blive genfødt "fortabelse" og det at blive opløst "frelse". Interessant, at vi kan tro på noget, som er vores egen, vestlige fordrejning af østens oprindelige tro!<br />
<br />
Selvfølgelig er det i orden, at mennesker, som tror på reinkarnation er medlemmer af Folkekirken. Og selvfølgelig er de mere end velkomne til at deltage i kirkens gudstjenester og aktiviteter. Og selvfølgelig skal vi som kirke efter bedste evne tale et sprog og lave arrangementer, som appellerer til netop disse. Men vi skal ikke forkynde deres tro! <br />
<br />
Så ja - Folkekirken skal være meget rummelig på kirkebænkene! Men ikke på prædikestolen!<br />
<br />
KH HHenrik Laursenhttp://www.blogger.com/profile/01290107744397373484noreply@blogger.com0