Nu kører der i medierne en sag om en indvandrer- og sognepræst på Fyn, som døber indvandrere - uden at disse nydøbte efterfølgende bliver medlemmer af Folkekirken. Det må han ikke ifølge den fynske bisp, og alle de andre biskopper er enige.
Jeg forstår godt, at sagen er kompleks, og at vi som præster i Folkekirken er bundet til netop denne gren af den globale kirke. Og det er OK! Men jeg undrer mig dog over den manglende forståelse for, at mennesker med en (sandsynligvis) muslimsk baggrund kan have behov for at tage et skridt ad gangen. Jeg undrer mig over, at der ikke er plads til, at de først kan blive døbt til den kristne tro (hvilket er et stort, stort skridt for dem) og så senere overveje, hvilken gren af den globale kirke, de føler sig hjemme i. Der mangler noget empati her!
Og når vi så ydermere har en Folkekirke, hvor der er plads til alle - stort set uanset hvor meget af den kristne tro de tilslutter sig - og uanset hvor meget eller lidt, de bruger kirken. Ja, så undrer det mig endnu mere, at vi ikke kan lade en storsindet bagdør stå åben for mennesker, som både er flyttet fra et land til et andet og fra en kultur til en anden og nu også fra en tro til en anden.
Come on, biskopper, hvor er rummeligheden i det her? Folkekirken skal først og fremmest være kirke - dernæst medlemsforening!
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar