Jeg så en TV-appetitvækker for et program om nogle piger med downs syndrom. Skønt at se disse smilende mennesker, som beriger vores land. TV-programmet hedder "undskyld vi er her". Jeg har ikke set det ... og kommer nok heller ikke til det, da jeg ikke er den store TV-kigger. Men programmets navn bed sig fast.
"Undskyld vi er her". De har jo absolut intet at undskylde! Det er ikke deres skyld, at de er her. Og det er ikke deres skyld, at de har downs syndrom. De har intet at undskylde!
For noget tid siden hørte jeg en eller anden medieperson udtrykke glæde over, at downs syndrom snart var en udryddet sygdom. I første omgang lyder det jo sympatisk nok. Hvem kan ikke glæde sig over sygdomme, som forsvinder. Men sagen er jo den, at sygdommen ikke kureres. Der er jo ikke fundet behandling. Det er jo ikke sygdommen, man har udryddet. Nej, det er de syge.
Hvordan kan man glæde sig over en behandling, der består i at udrydde de syge?
De har intet at undskylde. Men det har vi som samfund. Vi lever i et land, hvor mennesker udryddes, fordi de er syge. De udryddes bare så tidligt, så vi kan bilde hinanden ind, at de endnu ikke er mennesker.
Det er sygt!
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar