Nu er der gået lidt tid, siden Løkkes dokumentsjusk og overforbrug for alvor rullede i medierne. Og jeg kan ikke finde hoved og hale i den ting (det er der vist ikke så mange, der kan). Men at Løkke og andre i Venstre sikkert har dummet sig på en eller anden måde, det er der nok ikke tvivl om.
Alligevel var det ikke bare Løkke, jeg gik og irriterede mig over. Jeg irriterede mig over hele mediemaskinen og den politiske facon i det hele taget. Der er så meget fokus på sjusk og fusk. Medierne kaster sig over den slags og blæser det op. Politiske modstandere både i og udenfor pågældende parti puster til ilden ... eller gør i hvert fald ikke meget for at slukke den. Det handler åbenbart mere om at sælge nyheder eller sikre magtpositioner end om politik! Øv!
Jeg ville få så meget respekt for en politiker - særligt en politisk modstander - som trådte frem og fx i den aktuelle sag forsvarede Løkke som politiker, og som tydeligt talte for et politisk fokus og ikke et personfokus. En politiker, som påpegede, at vores politiske sympatier og antipatier bør knytte sig til politikernes dagsordner og værdier og visioner ... og ikke så meget til deres person. En politiker, som nægter at bruge beskidte tricks for at sikre sin magt.
For alle politikere fejler. Og tilsyneladende har Løkke fejlet lidt mere og lidt mere kluntet end mange andre. Og det er jo ikke så godt. Og selvfølgelig skal politikere (ligesom alle vi andre) kæmpe for høj moral og personlig integritet. Men fejl og dumhed er faktisk lettere for mig at acceptere end urene tacklinger og skumle rygtedannelser i korridorerne og beskidte personangreb.
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar