OL

I disse OL-tider er det svært at undgå at følge lidt med, hvis man da enten tænder for fjernsynet, går på nettet eller åbner avisen. Og det er jo fint og festligt! Og så er det spændende at følge nogle konkurrencer og inspirerende at se disse toptunede atleter, som virkelig træner og kæmper og gør deres yderste for at vinde! Sejt!

En tanke slog mig: Paulus har sikkert oplevet OL eller noget lignende på første hånd. Han skriver sådan her i sit første brev til korintherne: Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Wow! Hvor mange af os magelige danskere tænker om vores kristne liv og tro på denne måde? Ikke mange, tror jeg! Og i hvor høj grad præger denne måde at tænke på vores tolerante, rummelige, folkelige kirke? Ikke i høj grad, tænker jeg!

Vi har desperat brug for det, som man gennem tiderne har kaldt vækkelse. Vækkelse betyder, at nogen, som sover, bliver rusket vågen. Vækkelse er ruskelse! Danmarks kristne sover! Danmarks kirke sover! Og vi må bede vores Herre om vækkelse, ruskelse, så vi igen melder os på banen for at kæmpe for sejren!

Måske lidt OL-kiggeri kan ruske op i os?

KH H