Praktisk teologi

Jeg læser i dag i Kristeligt Dagblad, at undervisere og forskere efterlyser mere praksis på teologistudiet. Og jeg kan da kun klappe i mine små hænder! For ja! Selvfølgelig nytter det ikke noget, at kirkens præster primært har arbejdet med sprog og med filosofisk og historisk teologi!

Nu håber jeg så bare, at universiteterne ikke er for stolte til at skele til de to private konkurrenters erfaringer. Menighedsfakultetet og Dansk Bibel Institut har i mange år koblet konkret praksis og erfaring til studiet i en erkendelse af, at langt de fleste teologer ender som præster, der helt praktisk skal lede og organisere og vejlede menigheder i praktisk og konkret tro og trosliv.

Men, men ... universiteterne har jo i mange år mere eller mindre ignoreret de to frie fakulteter og aldrig anerkendt deres niveau eller berettigelse. Så hvorfor skulle de tage deres praktiske tænkning alvorligt nu?

Stat og kirke

Efter at ritualsagen blev landet i foråret, fornemmer man, at stat-kirke-sagen snart for alvor bliver sluppet ud i debatten. Og hvad skal man mene?

Jeg ved det faktisk ikke.

Af principielle årsager og i kølvandet på en katastrofal indblanding i kirkens sager fra politikernes side - ja, så mener jeg, at stat og kirke skal skilles! Selvfølgelig! Der er et eller andet helt galt, når kirken er i lommen på de folkevalgte politikere, som jo altså tydeligvis slet ikke altid har sans eller fornemmesle eller forståelse for de kirkelige forhold!

Men! Spørgsmålet er jo, om ikke tidsåndsnissen for længst er flyttet ind på kirkens loft og derfor kan regere i kirken - uanset om staten skubber på eller ej. Jeg tror det. Og derfor vil der vel ikke være stor praktisk eller teologisk forskel på, om kirken er i lommen på den ene eller den anden.

KH H