torsdag den 3. december 2015

Ministerhetz

I de seneste uger har der i medierne været en intens hetz rettet mod forskningsminister Esben Lunde Larsen, som jo i al sin tid som minister er blevet angrebet på grund af sin tydelige kristne profil. Nu har det så vist sig, at mange af angriberne ganske enkelt har sjusket med deres journalistik og flere fejl og usandheder er ukritisk blevet blæst op. Pinligt ... når man nu netop har angrebet politikeren for dette: sjusk, fejl og usandheder. Pinligt, pinligt, pinligt!

Heldigvis har flere nu beklaget forløbet, og ministeren går vist nok nogenlunde fri. Spørgsmålet er, om der er nogle stykker i medieverdenen, som ikke helt så let skulle kunne gå fri!

Men! Uden at ville krybe ynkeligt klynkende ind i en offerrolle, så er det altså svært at ryste den tanke af sig, at Esben Lunde Larsen netop har været et nemt offer, fordi han er bekendende kristen. Hvis han havde været muslim eller jøde, så ville det muligvis bare have været tegn på tolerance, at han kunne blive minister. Eller hvis han havde været buddhist, så ville det måske bare have været sympatisk og eksotisk. Eller hvad?

Er det mig, der ser spøgelser ... eller er bekendende kristne et yndet offer i et land, som ikke længere er et bekendende kristent land men bare et land, hvor kristendommen nu engang har sat sit fingeraftryk på historie, kultur og værdier? Er bekendende kristne særligt ramte, fordi de i deres tros-bekendelse på en måde dømmer eller anklager det ikke-tros-bekendende samfund?

Jeg ved det ikke helt (og vil jo nødig anklages for sjusk, fejl og usandheder). Men fornemmelsen er der!

KH H

tirsdag den 3. november 2015

Grænser for rummeligheden

Jeg ser i dag på dr.dk, at biskoppen i Roskilde vil tage en sag op med en præst, som offentligt har udtalt, at hun tror på reinkarnation og mener, at denne tro kan forenes med den kristne tro. Jeg kan kun glæde mig over, at biskoppen reagerer. For selvfølgelig kan man ikke være præst i Folkekirken og så tro på og måske endda forkynde reinkarnation!

Vi har en rummelig Folkekirke - og det er på mange måder godt. For hvis ikke den var rummelig, ville den nu nok være faldet fra hinanden for lang tid siden. Men rummelighed betyder ikke - og må ikke betyde - grænseløshed. Der er og skal være grænser for, hvad præster må tro og forkynde. Vi kan og vil sikkert altid kunne diskutere, hvor grænserne så går - men at der er grænser må være klart. Og Roskildebispen skal have tak for den markering.

Så vil nogle måske mene, at kirken er intolerant, eller at der er tale om heksejagt. Men det er ganske enkelt noget sludder. Der er ikke tale om en kamp mod hverken ytrings- eller religionsfrihed, nej, der er bare tale om, at Folkekirken står på et grundlag (Bibelen og bekendelserne), og hvis ikke man vil stå dér, ja, så kan man jo heller ikke være ansat dér. Og der er heller ikke tale om, at man kan blive brændt på et bål, nej, der er bare tale om, at man kan miste et job, som man jo alligevel ikke kan varetage.

Derfor: Fint med rummelighed! Men afgørende med grænser!

KH H






fredag den 14. august 2015

Evangeliet er dumt!

Jeg har hen over sommeren og også de sidste par dage i flere situationer snakket med mennesker om evangeliet - kernen i vores kristne tro. Rigtig mange mennesker mener, at det vigtigste i vores kristne tro er noget med næstekærlighed og fromhed. Og det er rigtigt nok, at begge dele er vigtige ... men ikke det vigtigste. For det vigtigste er ikke, hvad vi har gjort eller gør, men hvad Jesus Kristus har gjort og gør.

Det ligger i vores natur, at vi da både kan og skal gøre noget. At vi på en eller anden måde skal vinde guddommelig gunst ved at opføre os ordentligt eller udføre bestemte ritualer og øvelser. Og det afspejler sig så vidt jeg ved i alle religioner ... altså undtagen i sand kristendom. I alle andre religioner skal man gøre noget, vide noget eller give afkald på noget for på den måde at arbejde sig op til det guddommelige.

Men i sand og sund kristendom er bevægelsen modsat. Her får vi at vide, at der ikke er noget, vi kan gøre for at arbejde os op til Gud. At vi ikke kan vinde Guds gunst ved gode gerninger eller fromhed. At vi i forhold til Gud er helt hjælpeløse og fortabte. At pladsen i Guds Rige ikke er til salg, ikke kan købes eller fortjenes. Bevægelsen er altså modsat: I stede for troen på, at vi skal arbejde os op til Gud, så må vi finde ro i troen på, at Gud har bevæget sig ned til os.

Jesus Kristus er Gud, der har bevæget sig ned til os. For at samle os op fra det dyb, vi på ingen måde selv kan komme op fra. Og det gør han ved at blive menneske og ved at ofre sig og dø på et kors i vores sted. Evangeliet er budskabet om Jesus Kristus - og det som korsfæstet.

Og se, her vil mange ryste på hovedet. Hvordan kan det være rigtigt? Hvordan kan det være rimeligt, at vores pæne liv ikke giver point? Hvordan kan man have et så svagt menneskesyn? Så lidt tro på menneskets evner og muligheder? Det er da dumt!

Og ja, det er dumt. Evangeliet er dumt! I hvert fald, hvis vi helt selv kan bestemme. For vi vil gerne kunne selv. Vi vil gerne have den stolthed. Det hovmod. Og derfor har mennesker i 2000 år ment, at evangeliet er dumt. Og af den grund har mange afvist evangeliet. De vil ikke finde sig i at få at vide, at de ikke kan arbejde sig op på et niveau, hvor Gud uddeler medaljer. De vil ikke være hjælpeløse. Ka' selv! Vil selv!

Evangeliet er dumt! En dårskab ... sagde folk i den første tid. Men det er kun en dårskab for os "kloge" og stolte mennesker. For Gud er evangeliet visdom og kærlighed og nåde og sandhed ud over alle grænser!

KH H


mandag den 1. juni 2015

Retten Til Liv

Foreningen "Retten Til Liv" har med en plakatkampagne meldt sig ind i den igangværende valgkamp ... ikke som en slags parti, naturligvis, men som meddebattør. Og det er rigtig godt! Kampagnen består i plakater med udfordrende budskaber, som opfordrer vælgerne til at huske de ufødte, når krydset skal sættes.

Jeg glæder mig i den grad over foreningens arbejde! Vel kan de være provokerende ... men de er altid saglige. Oplysninger og tal er troværdige. Og måske består provokationen slet og ret i at fortælle mennesker sandheden. Sandheden om 15.000 ufødte mennesker, som hvert år i Danmark vælges fra. 15.000 mennesker, som ikke kan stemme. 15.000 mennesker, som ingen retssikkerhed har. Uanset årsagen til provokeret abort, så er det bare rystende, at så mange menneskeliv aldrig får en chance. Og vi har brug for en forening som "Retten Til Liv" til igen og igen at minde os om den grusomhed.

Vi roser os som samfund af, at vi har omsorg for vores svage medmennesker: De ældre, de handicappede, de fremmede, de arbejdsløse, de hjemløse, de syge. For også det svage medmenneske har menneskeværd og ret til samfundets støtte og hjælp! Men ... hvorfor i al videste verden gælder det ikke vores ufødte medmenneske? Hvordan i al verden kan man forsvare, at lige præcis dette eneste svage (svageste) medmenneske IKKE skal have omsorg og beskyttelse?

Abortproblematikken må aldrig få ro! For vi må da som rigt, kristeligt og intelligent samfund kunne finde på gode alternativer, som både er gode for mor OG barn! Hvor svært kan det være?

KH H

onsdag den 27. maj 2015

Elsk din politiker!

Man regner med, at statsministeren udskriver valg lige præcis nu! Spændende! Og så går valgkampen for alvor i gang! Og vi skal lytte, tænke, diskutere og til sidst sætte vores kryds.

I valgkampens hede kan tonen blive hård. Og stemningen trykket. Og måske rammes nogle af os af politikerlede, som man kalder det. En lede, som vel rammer os, når vi fornemmer utroværdighed eller ufine metoder eller alt for meget spin. Og den lede er ikke altid så let at ryste af sig.

Og måske bliver den lede til grim snak ... ikke mindst på nettet og særligt på facebook, hvor man så nemt og hurtigt kan skrive noget grimt! Men ... er det nu også OK?

Jeg synes det ikke!

Selvfølgelig skal politikerne gå til hinanden. Selvfølgelig skal der diskuteres og angribes og kæmpes. Og selvfølgelig må vi i et demokratisk land blande os og have holdninger og give udtryk for dem de steder, vi har adgang til. Men ... det skal være ordentligt. Eller rettere: Det skal være næstekærligt. Politikerne er også vores næster. Også dem, som om en lille måned sidder på magten. Og også dem, vi er helt uenige med og dem, vi ikke kan klare synet af. Og vi er faktisk som kristne forpligtet på at være vores politiske lederes forbedere (læs 1 Tim 2,1-2).

Derfor: Lad os kaste os ud i valgkamp og diskussioner. Lad os blande os så meget, vi kan. Men lad os altid gøre det ordentligt uden at glemme forbønnen og næstekærligheden!

KH H

tirsdag den 19. maj 2015

Valgkamp

Valgkampen er i gang. Ikke formelt men uformelt. Alle ved, at der kan komme valg når som helst. Og det er spændende. Vi skal igen lytte til politikerne og bevidne deres mere eller mindre sympatiske magtkampe. Fint nok! Men hvordan forholder vi os egentlig som kristne til hele dette cirkus? Følger vi bare med? Lader vi os besnære af politikernes retorik og medietalent? Lytter og stemmer vi ud fra: What's in it for me? Eller hvad?

Jeg vil ikke lave en guide for, hvordan vi som kristne skal følge valgkampen. Og jeg vil heller ikke pege på ét parti som det eneste parti for kristne (jeg har gode kristne venner, som fordeler sig på i hvert fald 5 forskellige partier). Men jeg vil alligevel så en tanke:

Som kristne er vi kaldet til at lade det dobbelte kærlighedsbud være den vigtigste guideline i livet. Vi skal altså elske Gud og vores næste. Det gælder i hverdagens mange små situationer ... men det gælder jo også i en valgkamp og til den tid i stemmeboksen. Det betyder ikke, at vi kun kan sætte vores kryds ud for troende kristne mennesker. Men det betyder vel, at vi må forholde os til partiers politik og politikeres mærkesager ud fra vores kristne etik og værdier. Og derfor kunne vi jo passende have sådan nogle spørgsmål i baghovedet:

- Hvordan skaber vi et samfund, som bedst muligt giver vores næste - og særligt vores svage og svageste næste - gode forhold? Hvilket parti er bedst til det? Hvilke politikere vil vi helst have i spidsen for det?

- Hvilke kristne værdier mener vi er afgørende i vores samfund? Disse værdier må vel afgøre vores valg i højere grad end fx vores økonomiske egeninteresser eller vores personlige tryghed.

- Hvilket samfund giver de bedste rammer for Kirkens liv og vækst uden at prøve at gøre Kirken til en religiøs kopi af det gennemsækulariserede samfund?

- Find selv på flere overvejelser og spørgsmål: ...

Det er i virkeligheden ikke særlig dybsindigt eller filosofisk. Og det skal det heller ikke være. Det handler ikke om fine eller hyperintellektuelle overvejelser men om at lade vores tro gennemsyre vores liv. Troen skal ikke ud af det offentlige liv og heller ikke ud af stemmeboksen!

KH H

tirsdag den 28. april 2015

Konfirmation - et JA for livet!

I denne tid er det højsæson for konfirmationer. Og det er festligt og godt! Dejligt at fejre vores unge mennesker! Og dejligt at fejre deres JA til forsagelsen og troen på den Treenige Gud - og samtidig fejre Guds JA til dem!

I min tale til mine konfirmander for en god uge siden opfordrede jeg dem til at lade deres JA være et JA for livet. Et evigt JA - ligesom Guds JA er et evigt JA. Og det er en vigtig opfordring. For alt for ofte falmer det unge menneskes JA til Gud, så det med tiden bliver sådan et lidt blødt og føjeligt JA, som former sig og får mindre og mindre indflydelse på livet. Et JA, som måske nok er til stede som teori, tradition eller kultur ... men ikke et JA, som livet bøjer sig under. Og det er ikke godt. Et JA til Gud må jo netop altid være et JA til Gud som Gud, som Herre, som Konge og et JA til Guds vilje og planer - sådan som han har åbenbaret det for os i de bibelske skrifter.

Jeg mødte i weekenden et par på min egen alder (altså omkring de 40). Vi havde en god samtale, og det viste sig, at de var i fuld gang med at planlægge nogle måneder, hvor de ville bruge tid på at søge Gud og hans vilje for deres liv, og hvor de også ville bruge tid på mission og diakoni et eller andet sted i verden. De holdt altså begge fast i deres JA til Gud. Og de ønskede fortsat at leve i det JA. De ville ikke lade jobs og hus bestemme!

Jeg blev glad af at møde dem. For de levede jo netop det JA, som jeg opfordrede mine konfirmander til at leve. Og på den måde blev de et forbillede for mig og for mange andre.

Og dermed denne opfordring til alle - ikke bare konfirmanderne: Lad jeres JA til Gud være et JA for livet. Og hvis JA'et gennem årene er blevet parkeret et eller andet ligegyldigt sted, så find det frem, puds det af og lev det! Nu!

KH H

tirsdag den 21. april 2015

Ensomhed

I denne tid sætter DR fokus på ensomhed, og det er rigtig godt! For ensomhed ser ud til at være et meget stort problem i vores samfund. Mange mennesker er ensomme. Og det gælder mennesker i alle aldre.

På en måde kan det jo godt undre. For vi lever jo i foreningsdanmark, hvor alle har adgang til at melde sig ind i eller dukke op til alt muligt mærkeligt! Tilbud er der masser af. Men hvorfor er der så alligevel mange ensomme?

Hmm ...

Måske er det sådan, fordi det opleves lidt skamfuldt at indrømme ensomhed. For så er man åbenbart ikke så vellidt. Eller også er man bare ikke så sjov at være sammen med. Eller hvad?

Måske kan ensomheden også til dels fremmes ved vores konstante digitalisering. Vi kan være "sammen" med mennesker via nettet ... uden at skulle vise nogen det triste ansigt eller de trætte øjne. Og vi kan både købe ind, gå i banken og snakke med lægen over nettet.

Eller måske skyldes ensomheden vores generelle travlhed (eller i hvert fald at mange har travlt). Når først arbejde, familie og husholdning er blevet håndteret, ja, så orker vi ikke at invitere naboen på en kop kaffe.

Uanset hvad, så skal der en bevidst indsats til for at bryde ensomheden. Og det er en indsats, som vi også virkelig må tage på vores skuldre som kristne og som kirke. Den ensomme må selv tage initiativ - så langt kræfter og muligheder rækker. Og som kirke og kristent fællesskab må vi have gode rammer, som ikke kun er fyldt med gudstjeneste og undervisning, men hvor der også er god plads til fællesskab, hygge og snak ... og dermed venskab! Og som kristne mennesker må vi i vores hverdag i nabolag og på arbejde være opmærksomme på det medmenneske, som kunne have brug for en ven. Måske den ven skulle være mig! Og måske det venskab er vigtigere end en pænt poleret bil og en nydelig forhave!

KH H

tirsdag den 7. april 2015

Kristus er opstanden!

Jeg ved godt, at jeg har skrevet et indlæg om det tidligere ... men gentagelse fremmer som bekendt forståelsen: Vi har lige fejret påske i landets kirker. Påsken handler om Jesus Kristus, som led, døde og opstod for vores skyld. Det er centrum i den kristne tro! Jesus blev menneske (julens budskab) for at være vores stedfortræder (påskens budskab).

Jeg er sikker på, at mange præster i landets kirker har forholdt sig til den debat, som i nogle måneder har fundet sted i medier og aviser, nemlig debatten om, hvorvidt Jesu opstandelse var en konkret, fysisk opstandelse. Og det er også oplagt. For det skal slås fast igen og igen i generation efter generation, at Jesus er opstået fysisk, konkret og virkeligt!

De første disciple så ham, rørte ved ham, spiste med ham, snakkede med ham! Han var ikke bare en varm følelse indeni dem. Og han var ikke bare en eksistentiel oplevelse af, at livet trods alt giver mening. Sådan noget diffust plidder-pladder ville de første frygtsomme disciple næppe blive forvandlet af. Den slags ville de næppe dø for. Men det ville de for den virkeligt opstandne Jesus Kristus!

Jesus er fysisk, konkret og virkeligt opstået fra de døde - og dermed har han besejret vores fysiske, konkrete og virkelige død! Enhver, som i troen knytter sig til ham, har håb om en fysisk, konkret og virkelig opstandelse og håb om gensyn og evigt liv! Vi fatter det ikke ... men der er som bekendt så meget, kvinder og mænd ikke forstå!

Rigtig glædelig påske!

KH H

tirsdag den 24. marts 2015

Mission2015

Jeg har i weekenden medvirket på konferencen Mission2015, som Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Netværk har arrangeret sammen. Jeg havde kun mulighed for at være med halvdelen af tiden. Konferencens fokus var mission i Danmark.

Jeg glæder mig så meget over, at disse fire organisationer på den måde står skulder ved skulder i ønsket om at nå flere mennesker i vores land med evangeliet om Jesus Kristus. Der er så mange mennesker i vores land og endda hele områder i vores land, som har brug for at lære Jesus Kristus at kende. Og vi er som kristne og som kirke kaldet af vores Herre til at være med i hans mission.

Jeg håber virkelig meget, at disse gode organisationer og alle de gode mennesker, der var med på konferencen, vil tage en glød med hjem, puste til den og lade ilden brænde lokalt. Jeg håber, at flere må få mod til at leve deres liv åbent som kristne og til at dele deres tro med andre. Og jeg håber, at flere må blive sat i gang som forbedere for naboer, venner, kolleger, lokalområder, byer og ja, hele Danmark!

KH H

tirsdag den 17. februar 2015

Islamistisk terror i København

I weekenden blev København ramt af terror. Og med rette har det såret os danskere dybt, fordi vi holder af vores tryghed og frihed. Og derfor var op mod 40.000 mennesker i aftes samlet på Østerbro for at mindes de to døde og for at markere fællesskab og sammenhold. Super! Jeg ville gerne have været der.

Og bagefter kommer så debatten. Hvad var det, der skete? Og hvorfor? Og hvem står bag? Og hvad skal vi gøre? Og i den debat kommer vi til at forholde os til islam og islamisme.

Det er politisk korrekt at sige, at det ikke er islam, der står bag terroren. Man vil hellere sige, at det er ekstremisme, der er problemet - for at undgå at pege på en bestemt religion og dermed pege på 1½ milliard mennesker verden over. Og man gør ret i at skelne mellem islam som religion og så den ekstreme islamisme, som terroriserer verden. For mange, mange muslimer verden over er jo fredelige og gode mennesker, heldigvis! Og vi må for alt i verden ikke skubbe alle disse mennesker fra os!

Alligevel må vi vel sige, at der i islam som religion og ideologi ligger spirer til vold og terror. Islamisterne har jo ikke selv fundet på det hele. De har måske nok læst koranen og haditherne selektivt ... men de har ikke selv opfundet deres ekstreme version af islam. Den kommer et sted fra. Og det må både vi og vores muslimske medborgere se i øjnene og forholde os til.

Terroren i København var islamistisk. Og islamisme har rødder i islam.

KH KH



tirsdag den 27. januar 2015

Menighedsfakultetet i Århus

I sidste uge var jeg på kursus på Menighedsfakultetet i Århus (MF). Stedet hvor jeg for efterhånden mange år siden har fået støbt mit faglige, teologiske fundament. Det var dejligt igen at være i huset, hilse på gamle studiekammerater og undervisere og også at få solid og inspirerende undervisning. Jeg husker og oplever fortsat MF som et sted med meget høj faglighed og videnskabelighed. Fantastisk!

Derfor undrer det mig igen og igen, at dette sted ikke i vores ellers åh så frie land kan godkendes af staten som uddannelsessted med godkendte eksamener og med SU-berettigelse. Jeg kender godt argumenterne om, at et bekendelsesbundet sted ikke kan godkendes. Men jeg er ganske enkelt ikke enig i de argumenter!

Ingen teologi er nemlig forudsætningsløs! Hverken teologien på universiteterne eller på MF eller på Dansk Bibel Institut i København. Det afgørende bør ikke være forudsætningerne men bevidsthed om og indrømmelse af egne forudsætninger og desuden naturligvis et højt fagligt niveau. Og på de fronter er MF mindst lige så godt med som universiteterne!

Derfor, kære Stat: Drop nu det uddannelsesmonopol!

Og derfor, kære Kirkefolk: Støt MF! Det er en vigtig investering i kirkens liv!

KH H