Jeg ser i dag på dr.dk, at biskoppen i Roskilde vil tage en sag op med en præst, som offentligt har udtalt, at hun tror på reinkarnation og mener, at denne tro kan forenes med den kristne tro. Jeg kan kun glæde mig over, at biskoppen reagerer. For selvfølgelig kan man ikke være præst i Folkekirken og så tro på og måske endda forkynde reinkarnation!
Vi har en rummelig Folkekirke - og det er på mange måder godt. For hvis ikke den var rummelig, ville den nu nok være faldet fra hinanden for lang tid siden. Men rummelighed betyder ikke - og må ikke betyde - grænseløshed. Der er og skal være grænser for, hvad præster må tro og forkynde. Vi kan og vil sikkert altid kunne diskutere, hvor grænserne så går - men at der er grænser må være klart. Og Roskildebispen skal have tak for den markering.
Så vil nogle måske mene, at kirken er intolerant, eller at der er tale om heksejagt. Men det er ganske enkelt noget sludder. Der er ikke tale om en kamp mod hverken ytrings- eller religionsfrihed, nej, der er bare tale om, at Folkekirken står på et grundlag (Bibelen og bekendelserne), og hvis ikke man vil stå dér, ja, så kan man jo heller ikke være ansat dér. Og der er heller ikke tale om, at man kan blive brændt på et bål, nej, der er bare tale om, at man kan miste et job, som man jo alligevel ikke kan varetage.
Derfor: Fint med rummelighed! Men afgørende med grænser!
KH H
