I weekenden blev København ramt af terror. Og med rette har det såret os danskere dybt, fordi vi holder af vores tryghed og frihed. Og derfor var op mod 40.000 mennesker i aftes samlet på Østerbro for at mindes de to døde og for at markere fællesskab og sammenhold. Super! Jeg ville gerne have været der.
Og bagefter kommer så debatten. Hvad var det, der skete? Og hvorfor? Og hvem står bag? Og hvad skal vi gøre? Og i den debat kommer vi til at forholde os til islam og islamisme.
Det er politisk korrekt at sige, at det ikke er islam, der står bag terroren. Man vil hellere sige, at det er ekstremisme, der er problemet - for at undgå at pege på en bestemt religion og dermed pege på 1½ milliard mennesker verden over. Og man gør ret i at skelne mellem islam som religion og så den ekstreme islamisme, som terroriserer verden. For mange, mange muslimer verden over er jo fredelige og gode mennesker, heldigvis! Og vi må for alt i verden ikke skubbe alle disse mennesker fra os!
Alligevel må vi vel sige, at der i islam som religion og ideologi ligger spirer til vold og terror. Islamisterne har jo ikke selv fundet på det hele. De har måske nok læst koranen og haditherne selektivt ... men de har ikke selv opfundet deres ekstreme version af islam. Den kommer et sted fra. Og det må både vi og vores muslimske medborgere se i øjnene og forholde os til.
Terroren i København var islamistisk. Og islamisme har rødder i islam.
KH KH
