I de seneste uger har der i medierne været en intens hetz rettet mod forskningsminister Esben Lunde Larsen, som jo i al sin tid som minister er blevet angrebet på grund af sin tydelige kristne profil. Nu har det så vist sig, at mange af angriberne ganske enkelt har sjusket med deres journalistik og flere fejl og usandheder er ukritisk blevet blæst op. Pinligt ... når man nu netop har angrebet politikeren for dette: sjusk, fejl og usandheder. Pinligt, pinligt, pinligt!
Heldigvis har flere nu beklaget forløbet, og ministeren går vist nok nogenlunde fri. Spørgsmålet er, om der er nogle stykker i medieverdenen, som ikke helt så let skulle kunne gå fri!
Men! Uden at ville krybe ynkeligt klynkende ind i en offerrolle, så er det altså svært at ryste den tanke af sig, at Esben Lunde Larsen netop har været et nemt offer, fordi han er bekendende kristen. Hvis han havde været muslim eller jøde, så ville det muligvis bare have været tegn på tolerance, at han kunne blive minister. Eller hvis han havde været buddhist, så ville det måske bare have været sympatisk og eksotisk. Eller hvad?
Er det mig, der ser spøgelser ... eller er bekendende kristne et yndet offer i et land, som ikke længere er et bekendende kristent land men bare et land, hvor kristendommen nu engang har sat sit fingeraftryk på historie, kultur og værdier? Er bekendende kristne særligt ramte, fordi de i deres tros-bekendelse på en måde dømmer eller anklager det ikke-tros-bekendende samfund?
Jeg ved det ikke helt (og vil jo nødig anklages for sjusk, fejl og usandheder). Men fornemmelsen er der!
KH H
