En troende præst

Et menighedsråd i Viborg Stift skriver i et jobopslag, at de ønsker en troende præst. I KD citeres flere kirkelige profiler for at tage afstand fra den formulering. Det er da tankevækkende! Og det er da også tankevækkende, at et helt almindeligt menighedsråd i Den Danske Folkekirke overhovedet føler et behov for at putte et så selvfølgeligt ord i opslaget.

For selvfølgelig skal en præst være troende! Sådan! Godt gået, MR i Mejdal! Og så kan de kloge herrer himle op og ned om ordet og klangen og associationerne og retorikken alt det der.

KH H

Armstrongs bekendelse

Jeg er som mange andre i disse dage skuffet over cykelheltens bekendelse af dopingmisbrug. Men ligesom mange andre er jeg heller ikke overrasket. Men altså: Øv! Jeg ku' li' ham - og jeg holdt med ham dengang ...

I modsætning til i hvert fald en del andre, så kan jeg dog godt forstå, at han ikke har villet indrømme sin synd. Jeg kan godt forstå, at han i lang tid har benægtet sit misbrug. Og at han oveni sit misbrug har lagt løgne, angreb og arrogance. Det er nemlig sådan, syndens magt fungerer.

Synd er ikke bare en enkelt smutter hist og her. Nej, det er en magt, som vokser sig stor og stærk, når først den får lov til at spire i et menneskeliv. Det er en kræftsvulst, som breder sig og infiltrerer det sunde væv. Derfor stopper syndens vækst først, når ukrudtet er gravet op med rode eller svulsten skåret ud med kniv.

Så ja, vi kan godt være sure på Armstrong. Det er helt berettiget. Men syndens mekanismer kender vi udmærket godt. For de har været et forbandet vilkår i verden, lige siden slangen fik fristet Eva til smage på syndens sødme. Og det tror jeg egentlig godt, at vi ved ...

KH H