tirsdag den 29. oktober 2013

Højmesse på hverdage?

Flere præster og biskopper argumenterer for tiden for, at højmessen skal flyttes fra søndag formiddag til et tidspunkt i hverdagene, hvor det passer bedre for den travle familie.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå de frustrationer, der ligger bag sådan en tanke. Og jeg er helt med på, at vi i folkekirken hele tiden skal være der for folket. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at undre mig. Det er som om kirken i de senere år i flere tilfælde kommer løbende efter folket som en logrende, legesyg hund, der løber rundt om sin ejer for at få opmærksomhed.

Jeg tror ikke, at kirken vinder hverken troværdighed eller større opbakning ved hele tiden at løbe efter folket. Jeg tror, at vi som kirke skal blive ved med at gøre det, vi gør - men vi skal selvfølgelig gøre det godt. Højmessens problem er ikke tidspunktet - det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror snarere, det kan være oplevelsen af gudstjenestens/prædikenens irrelevans, distance og manglende ægthed. Eller også manglende menneskelig varme i kirkens fællesskab.

Yes ... det var en hurtig lille morgentanke herfra!

KH H

tirsdag den 22. oktober 2013

Troværdige ledere

Den sidste uges aviser har været optaget af Lars Løkke Rasmussens overforbrug i forbindelse med rejser. Jeg har ikke gidet at sætte mig særlig meget ind i det. Men sagen er dum for en toppolitiker, som gerne vil være statsminister igen.

Igen og igen popper den slags sager op i medierne. Og medier og journalister elsker også at snuse sig frem til sådan noget - som hyæner snuser sig frem til dødt kød.

Jeg synes, det er noget møg! Nogle sager bliver helt sikkert af hyæne-journalister blæst op til mere, end de er. Men der er jo nu nok alligevel noget om snakken - i hvert fald i flere af den slags tilfælde. Og det er noget møg. Et lands politiske ledere må være troværdige. Det er bare ikke nok med kloge og gode ord. Hvis deres liv ikke svarer nogenlunde til ordene, så udhules ordgydernes troværdighed.

Sådan er det i politik. Sådan er det også for forældre i hjemmene. Sådan er det for ledere og præster i kirken. Ja, sådan er det nu nok overalt.

Ord og liv hænger sammen. For begge dele kommunikerer til omverdenen og fortæller, hvem og hvad vi er.

KH H

onsdag den 9. oktober 2013

Troende præst

Igen er der debat om sognekirkers stillingsopslag. Endnu et menighedsråd ønsker en præst, som tror på det, han prædiker.

Jeg synes, det er tankevækkende, at det er nødvendigt i et stillingsopslag at understrege, at præsten skal tro på Gud - sådan som vi bekender troen i trosbekendelsen. Det må betyde, at det bare ikke er en selvfølge med sådan en troende præst. Men det burde det jo være! Selvfølgelig skal en præst i den Danske Folkekirke da tro på det bekendelsesgrundlag, som kirken bygger på! Ja, jeg fatter faktisk ikke helt, at man overhovedet vil være præst, hvis man ikke tror på kirkens bekendelse. Jeg gad i hvert fald ikke!

Det betyder ikke, at en præst ikke kan komme i tvivl. Eller at en præst skal have let ved at tro. Eller let ved at tro på "hele pakken". Men troen på Gud, som vi møder ham i Bibelen og i Folkekirkens bekendelsesgrundlag - den tro må være præstens grundtro. Alt andet er noget pjat!

Og derfor kan jeg i hvert fald godt forstå menighedsråds behov for tydeligt at søge om en troende præst!

KH H