Lokalt ansvar

I dag skal vi vælge vores lokale politikere. Det er mennesker, som ønsker at tage ansvar for vores lokale og regionale forhold. Så det er vigtige mennesker. Og det er vigtigt, at vi stemmer. Og vigtigt, at vi stemmer på de rigtige folk. Folk, som er seriøse og dygtige, og som virkelig vil gøre alt, hvad de kan for at leve op til den tillid, vi viser dem.

Og så er det efter min mening også vigtigt, at vi ikke bare stemmer ud fra, hvad der passer bedst til vores egne, små behov. Vi skal hellere overveje, hvad der er vores grundlæggende værdier - og så stemme på folk, der bedst repræsenterer disse værdier.

Mine grundlæggende værdier er det, man kunne kalde en kristen etik. En etik, der er funderet i Bibelen og i min tro på, at Gud ved, hvad der er bedst. Og en etik med fokus på min næste - og med særligt fokus på min svage og udsatte næste.

Men mit ansvar stopper jo ikke med et kryds. Jeg skal jo selv i min hverdag og i mit lokalområde fremme de selvsamme værdier, som jeg ønsker at fremme i lokalpolitikken. For det er jo ofte dér, de vigtigste forhold afgøres: I mødet mellem mennesker i nabolag, på arbejde, i familierne. Dér afgøres den lokale trivsel og glæde.

KH H

Fængslende beretning

I søndags så jeg i nyhederne, at man i Vestre Fængsel inspireret af et svensk projekt vil tilbyde fanger en form for retræte eller klostertilværelse. Det giver en mulighed for ikke bare at være låst inde men for også at reflektere over sig selv og Gud og livet som menneske - og det sætter den straffede ind i en proces med forandring (eller forvandling) i det indre. Fængselspræst Erik Adrian leder projektet.

Jeg blev så glad for at se det indslag! Hvor er det fantastisk, at Gud eller stilhed eller beretninger fra Bibelen kan have en så forvandlende kraft, så det ligefrem kan ses og registreres i kriminalitetsstatistikkerne!

Og samtidig tænkte jeg: Ja, selvfølgelig! Hvis de hårdeste kriminelle skal have håb om virkelig forandring, så må der et under til. Og virkelige undere er nu engang Guds værk!

KH H