Jeg læser i dag på DR's nyhedshjemmeside, at præsten, der sidste år blev kendt for at tro på reinkarnation, er tilbage på jobbet. I artiklen fremgår det ikke, om hun har skullet trække sine udtalelser tilbage. Der er bare nogle bløde og rosende ord om roskildebiskoppens rummelighed. Jeg ved ikke lige, hvad det betyder.
Men uanset hvordan ordene i den sag er faldet, så er det altså vigtigt at slå fast, at reinkarnation ikke hører til i den kristne tro. Vi tror som kristne på, at vi efter dette liv skal opstå. At vi derefter skal stå til regnskab overfor Gud. Og at enhver, som tror på Jesus Kristus derefter som frelser og herre skal få del i det evige liv på den nye jord.
Reinkarnation i vestlig forstand er (så vidt jeg husker fra min undervisning med nu afdøde Johannes Aagaard) en sær fusion mellem østlig reinkarnationstanke og så vestlig udviklingstanke, sådan at reinkarnation pludselig er noget godt. I den oprindelig østlige form er det at blive genfødt "fortabelse" og det at blive opløst "frelse". Interessant, at vi kan tro på noget, som er vores egen, vestlige fordrejning af østens oprindelige tro!
Selvfølgelig er det i orden, at mennesker, som tror på reinkarnation er medlemmer af Folkekirken. Og selvfølgelig er de mere end velkomne til at deltage i kirkens gudstjenester og aktiviteter. Og selvfølgelig skal vi som kirke efter bedste evne tale et sprog og lave arrangementer, som appellerer til netop disse. Men vi skal ikke forkynde deres tro!
Så ja - Folkekirken skal være meget rummelig på kirkebænkene! Men ikke på prædikestolen!
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar