I kølvandet på nogle afsløringer om imamer og deres uhyrlige udtalelser bag moskeernes lukkede døre bliver fundamentalist-kortet trukket igen og stukket op i næsen på såkaldt kristne fundamentalister. Til dels er det jo forståeligt nok. Men så alligevel ...
Problemet med denne sammenkobling er, at ordet "fundamentalist" jo i den brede befolkning betyder fanatisme, aggression og i høj grad vold. Og det passer ganske enkelt ikke på de kristne miljøer, som "bare" er fundamentalister på den måde, at Bibelen er fundament for deres tro og liv.
Jeg er selv sådan en kristen, der har Bibelen som fundament for min tro og for mit liv. Og ja, det betyder, at jeg har nogle holdninger, som ikke er main-stream i vores land. Holdninger, som præger mit liv som kristen, og som har betydning for min tjeneste som præst. Men det betyder sandelig ikke, at jeg med vold og magt vil presse min etik og mine værdier ned over hovedet på hele samfundet. Og det betyder heller ikke, at jeg vil forfølge, true eller på andre måder skade mennesker, som mener noget andet eller lever på en anden måde end mig.
Derfor, alle tolerance-fundamentalister, ateist-fundamentalister og alt-muligt-andet-fundamentalister: Vi har alle et fundament, som vi står på, bygger på og lever efter. Vi er mere eller mindre bevidste om det. Så måske skal man ikke for hurtigt bruge fundamentalist-stemplet men snarere se efter, hvordan mennesker lever i mødet med hinanden og som borgere i samfundet.
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar