Frygt ... ikke!

I disse uger er vi gennem medierne igen vidne til forfærdelige angreb på uskyldige mennesker. Sidste uge var det et angreb på en strand i Nice. I går var det et angreb på tilfældige mennesker i et tog i Tyskland. Og i morgen ... er det måske lige her. På mit sted. I min by. På den perron, hvor jeg venter på et tog. Hvem ved?

Når den slags sker, så rammes vi nemt af frygt. Selvfølgelig gør vi det. Og så er der hver gang nogle meningsdannere, som siger, at vi ikke skal frygte. Nej, vi skal være glade, vi skal feste, vi skal smile, vi skal forsamles, vi skal færdes, vi skal leve, vi skal ikke lade os kue, vi skal ikke bukke under for terror og had, vi skal ikke frygte. For så har terroristerne jo vundet over vores frihed og demokrati og kultur.

Men virker denne formaning til ikke-frygt? Jeg tror det ikke. For hvis dette liv er det eneste, vi har, så må vi da nødvendigvis frygte døden. Og ikke mindst en død, som på et uventet sted og et uventet tidspunkt og fra en uventet person kan slynge sit grimme fjæs lige op i ansigtet på os som trold af en æske.

Det siges, at der i Bibelen står "frygt ikke" 365 gange. Én gang til hver dag i året. Jeg ved ikke, om det passer, men tanken er smuk. Hver dag opmuntres vi altså til ikke at frygte. Ikke sådan tag-dig-nu-sammen-og-frygt-ikke-de-onde-og-mørke-kræfter-i-vores-verden-agtigt. Ikke som en spark i røven, der skal få os til at bekæmpe frygten. Men som en kærlig forkyndelse af, at vi ikke behøver at frygte, når vi hører sammen med den Gud og Far, som i sin Søn Jesus Kristus har vist os, at han er stærkere end den død, der så let kan skræmme os. Hvorfor frygte terror og ondskab, når vi hører sammen med den opstandne Jesus Kristus?

Der er en verden til forskel på meningsdannernes formaning til i egen kraft ikke at frygte og så den bibelske forkyndelse af befrielse fra frygt ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Formaningen skal vi i egen kraft leve op til. Forkyndelsen har Jesus Kristus bogstaveligt talt levet op til for os!

Derfor: Frygt ikke!

KH H