Hospice i livmoderen

Kristeligt Dagblad fortæller i dag om en ny tendens til, at forældre vælger at fuldføre en graviditet, selvom scanning viser, at barnet lider af en alvorlig sygdom og sandsynligvis vil dø inden eller i forbindelse med fødslen. Det kaldes "hospice i livmoderen" og giver forældre tid og ro til at komme igennem en svær tid. I Danmark er der dog kun ganske få (endnu), der vælger den vej. De fleste vælger en provokeret abort.

I en tid, hvor den provokerede abort er blevet gjort alt for selvfølgelig og normal kan jeg kun glæde mig over, at flere vælger at lade naturen (eller Gud?) råde igennem graviditeten. Gid læger og andre sundhedspersoner og -myndigheder vil støtte denne nye trend i stedet for at gøre sig til herre over et forsvarsløst menneskes liv og død.

KH H

En ny sæson ... en ny start!

I dag er min sommerferie forbi. Jeg har slappet af, dovnet og hygget mig. Og det er bare lækkert. Men nu er der damp på kedlerne igen!

Jeg tænker, at en ny sæson er en god mulighed for en ny start. Måske gik man i stå med at deltage i gudstjeneste eller andre gode ting. Måske gik man i stå med at sørge for ro, eftertanke og bøn i hverdagen. Måske gik man i stå med at pleje vigtige relationer.

En ny sæson kan være en ny start. En mulighed for igen at prioritere rigtigt og klogt på både hverdage og særdage! En mulighed for at genstarte det, gode, der gik i stå. En mulighed for at justere kursen ... måske bare en lille smule. Knække dårlige vaner.

Jeg vil i hvert fald prøve at give mig selv en ny og god start.

KH H

For 40 år siden ...

For 40 år siden sagde det danske folketing ja til fri abort. Loven er sikkert blevet justeret hist og her, men fri abort betyder vel, at man frit kan få fjernet et ufødt barn, hvis det bare er yngre end 12 uger. Og at aborten er fri betyder vel, at man ikke behøver anden grund til abort, end at barnet er uønsket.

I dag viser en undersøgelse, at 90% af befolkningen går ind for fri abort ... men at 80% af befolkningen alligevel har etiske skrupler med hensyn til abort. Altså en slags ja med dårlig samvittighed.

16.000 aborter om året i Danmark! Det er rigtig mange medmennesker, som aldrig fik lov til at give verden deres første vræl! Det er mere end 40 aborter om dagen! Altså: 40 ufødte børn, som fjernes ... hver eneste dag bare i Danmark! Det er omkring 1 barn per halve time! Hallooooo! Det kan godt være, at de børn aldrig fik lov til at vræle på jorden, men de råber bogstaveligt talt til himlen!

Jeg forstår selvfølgelig godt, at mødre og fædre kan vælge en abort. For det er jo blevet gjort normalt. En normal og anerkendt og lovlig løsning på et "problem". Og læger kan eventuelt anbefale abort eller teknificere eller dehumanisere barnet, så man kan bilde hinanden ind, at det, der fjernes jo ikke er et barn ... endnu!

Men det er det! Et menneske er et menneske ved undfangelsen. Et ufødt barn er et barn. Den afgørende forskel på et ufødt og et født barn er, at det ufødte barn (selvom det måske er vores allersvageste medmenneske) ingen rettigheder eller retssikkerhed eller magt eller stemme har!

Jeg vil ikke slynge om mig med anklager om bevidst drab eller sammenligne med ondskab og udryddelser i historien, men jeg må sige det tydeligt: JEG FATTER IKKE, AT SÅ MANGE MENNESKER I VORES CIVILISEREDE OG SÅKALDT KRISTELIGE LAND IKKE KAN FORSTÅ, AT FRI ABORT BETYDER, AT VI LEGALISERET DRAB PÅ MENNESKER, HVIS BARE DE ER MEGET SMÅ!

Vi må kunne løse problemet bedre! Hvis vi da kan se problemet gennem det svovlholdige røgslør, som får os til at knibe øjnene i!

KH H

I Søren Kierkegaards kølvand

I søndags fyldte Søren Kierkegaard 200 år. Det er alligevel noget. Det er blevet fejret og fejres hele året med foredrag og en masse andet. Og det er faktisk ret godt.

Selv er jeg ikke Kierkegaard-nørd eller sådan noget. Jeg har kun læst nogle af hans værker. Og nogle bøger om ham. Så jeg skal ikke forsøge at give en indføring i hans univers. Men jeg har dog en tanke:

For Søren Kierkegaard var det vigtigt, at troen på Kristus ikke bare var en historisk viden men en personlig - eksistentiel - tro. Han forsøgte at tale til hiin enkelte. Og hvis dette års fejring af den danske teolog og filosof kunne bevæge flere af Sørens landsmænd fra en historisk eller kulturel kristendom til en personlig eller eksistentiel kristentro, ja, så tror jeg, han vil klappe i sine små forfatterhænder.

Jeg håber derfor, at fejringen ikke bare bliver højtravende filosofisk snak, som holder både Søren og Kristus på afstand - men snak, der udfordrer hiin enkelte til et valg, et spring.

KH H

Ny pave

Katolikkerne har fået ny pave. Tillykke til dem. Det fortælles om ham, at han tordner mod homoseksuelle, at han er ret konservativ, og at han kæmper for de fattige - hvilket nok er grunden til, at han vil kalde sig Frans, opkaldt efter fattigmunken Frans af Asissi. Pave Frans den Første.

Med lynets hast markerer danske politikere som skeptiske på grund af hans umoderne og for tiden ikke-politisk-korrekte holdninger. Øv!

Hvorfor i alverden ikke bare glæde sig over, at et tilsyneladende fromt, oprigtigt troende, åndeligt menneske skal være vejleder og leder for 1.000.000.000 mennesker. Kirkens opgave er nu engang ikke først og fremmest ligestilling. Kirkens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Derfor: Hvis paven er med til at skabe og styrke troen på Jesus Kristus, så siger jeg bare: Tillykke! Hvis han så oveni købet har mod til at tale sandt - også når det er politisk ukorrekt - så siger jeg bare: Tillykke endnu engang!

KH H

En troende præst

Et menighedsråd i Viborg Stift skriver i et jobopslag, at de ønsker en troende præst. I KD citeres flere kirkelige profiler for at tage afstand fra den formulering. Det er da tankevækkende! Og det er da også tankevækkende, at et helt almindeligt menighedsråd i Den Danske Folkekirke overhovedet føler et behov for at putte et så selvfølgeligt ord i opslaget.

For selvfølgelig skal en præst være troende! Sådan! Godt gået, MR i Mejdal! Og så kan de kloge herrer himle op og ned om ordet og klangen og associationerne og retorikken alt det der.

KH H

Armstrongs bekendelse

Jeg er som mange andre i disse dage skuffet over cykelheltens bekendelse af dopingmisbrug. Men ligesom mange andre er jeg heller ikke overrasket. Men altså: Øv! Jeg ku' li' ham - og jeg holdt med ham dengang ...

I modsætning til i hvert fald en del andre, så kan jeg dog godt forstå, at han ikke har villet indrømme sin synd. Jeg kan godt forstå, at han i lang tid har benægtet sit misbrug. Og at han oveni sit misbrug har lagt løgne, angreb og arrogance. Det er nemlig sådan, syndens magt fungerer.

Synd er ikke bare en enkelt smutter hist og her. Nej, det er en magt, som vokser sig stor og stærk, når først den får lov til at spire i et menneskeliv. Det er en kræftsvulst, som breder sig og infiltrerer det sunde væv. Derfor stopper syndens vækst først, når ukrudtet er gravet op med rode eller svulsten skåret ud med kniv.

Så ja, vi kan godt være sure på Armstrong. Det er helt berettiget. Men syndens mekanismer kender vi udmærket godt. For de har været et forbandet vilkår i verden, lige siden slangen fik fristet Eva til smage på syndens sødme. Og det tror jeg egentlig godt, at vi ved ...

KH H

Ateisme er verdens tredjestørste "religion"

Overskriften for mit indlæg i dag er hugget fra DR's hjemmeside. Jeg har ikke så meget at sige til det men vil bare lige glæde mig over, at ateisme kaldes religion (anførselstegnene er derfor overflødige). Alt for ofte stilles ateisme overfor religion som noget, der står for facts og videnskabelighed. Og det passer ganske enkelt ikke.

Ateismen er en tro. Ateisten tror på, at Gud eller det guddommelige ikke findes. Det er en tro. En tro, som er lige så vanskelig at bevise som troen på, at Gud findes.

KH H

Vi er ikke opgraderede chimpanser!

Jesper Bacher (en bispekandidat, som jeg i øvrigt ikke ved meget om) har i Kristeligt Dagblad et indlæg med en kamp for troen på, at vi som mennesker har en sjæl. At vi ikke er opgraderede chimpanser.

Hvor er det godt, at nogen tør sige det højt! For vi er som mennesker noget særligt! Vi er skabt i Guds billede ... uanset, hvad det så lige præcis betyder. Gud har skabt os til at være noget særligt og noget andet end dyr!

Det giver os en særlig værdi! Det betyder, at det giver mening at tale om menneskerettigheder! Det betyder også, at vi som mennesker har et særligt ansvar! At vi skal stå til regnskab! Og en masse andet.

Men lige nu ét fokus: Vi er skabt! Ikke udviklet med chimpanser som tipoldeforældre.

KH H

Hver femte dansker læser aldrig en bog

Som bogelsker er dagens nyhed på flere nyhedshjemmesider jo ret ærgerlig. Der er så meget godt at hente i bøger (ligesom der sikkert er en masse bras). Og jeg gør jo også, hvad jeg kan, for at mine børn bliver godt til og glade for at læse ...

Nuvel! Læsning er jo ikke saliggørende i sig selv. Og så alligevel. For læsning i særligt ét bog er jo nærmest saliggørende. Nemlig Bibelen. For dér kan vi på en helt unik måde møde Gud selv. Han har åbenbaret sig dér, som det hedder. Altså gjort sig åbenbar. Tilgængelig. Forståelig.

Derfor har vi bibelgrupper i kirken. Og derfor læser vi bibeltekster til gudstjenesterne. Og derfor opmuntrer jeg igen og igen til personlig bibellæsning. Bibelen er super vigtig og afgørende, hvis vi vil lære Gud at kende.

Så vi skal læse. Og hvis vi ikke vil eller kan læse, så må vi lytte. Købe Bibelen som lydbog eller sådan noget. På en eller anden måde må vi altså være i nærkontakt med særligt denne ene bog. For den er The Lord of the Books.

KH H