Nordkorea er igen i mediernes søgelys. Der er lavet en rapport, som beskriver nogle af de mange menneskerettighedskrænkende ting, der er sket i det lukkede land i løbet af de sidste par årtier.
Nordkorea er også år efter år i fokus, når organisationen Åbne Døre laver en liste over de lande i verden, hvor forfølgelsen af kristne er værst. Jeg tror, at Nordkorea topper listen igen og igen.
Som danskere i et trygt og godt samfund med ytringsfrihed og religionsfrihed kan det være svært at forstå og tro på, at kristne rundt omkring i verden forfølges groft ... bare fordi de er kristne. Men det sker. Og det sker i mange lande. Og det sker måske i højere grad i vores tid end nogen sinde før! Kristne isoleres, krænkes, fængsles eller dræbes på grund af deres tro!
Og det fører mig til dagens tanke: Jeg ved ikke, hvor meget vores danske politikere ved om kristenforfølgelser i andre lande. Og jeg ved heller ikke, hvor meget de gør ved det. Men jeg fornemmer, at det ikke er et tema, der fylder ret meget. Og det undrer mig så meget! Det er politisk korrekt at understrege religionsfriheden her i landet. Og det er politisk korrekt at sikre, at ingen minoriteter i Danmark krænkes. Men er det politisk tabu at påpege religions-U-frihed og krænkelse af religiøse mindretal i andre lande? Er det kun en politisk lækkerbisken, når det handler om krænkelser på grund af seksuel orientering, jf. debatten i forbindelse med vinter-OL i Rusland?
Hvor er den politiker, der tør hamre næven i bordet overfor diktaturer og stater, som forfølger kristne?
KH H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar