Nu er vi midt i påskeugen, og det er godt. Påsken er den helt centrale højtid i kirkeåret. Den handler om Jesus Kristus, som på korset tager vores dom på sig. Og som i opstandelsen besejrer vores død. Og det er et godt budskab. For dommen og døden er vores to allerstørste problemer, som vi ganske enkelt ikke kan gøre noget ved selv! En dag skal vi dø - og vi kan ikke gøre noget ved det! Og en dag skal vi stå til regnskab overfor den fuldkomne Gud og hans målestok, og vi har ikke en chance! Kun i Jesus Kristus kan vi frit og trygt gå både døden og dommen i møde. Det er det, påsken handler om!
Så hvad med at dukke op til påskens gudstjenester og høre påskens budskab. Ikke bare som teologisk foredrag men som ord til lige præcis dig!
Glædelig påske!
KH H
tirsdag den 22. marts 2016
tirsdag den 1. marts 2016
God forkyndelse
En række kirkelige organisationer (i den konservative ende af den kirkelige skala) har sammen lavet en omfattende undersøgelse af, hvad god forkyndelse er. 1785 tilhørere og 406 forkyndere har bidraget til undersøgelsen. Konklusionen lyder sådan her:
God forkyndelse er: Kristus-centreret og bibelsk, frigørende og forpligtende med henblik på hverdagen og evigheden.
"Kristus-centreret" betyder, at Jesus Kristus og evangeliet om ham er i centrum.
"Bibelsk" betyder, at forkyndelsen bygger på det bibelske budskab og i tillid til Bibelens troværdighed.
"Frigørende" betyder, at evangeliet om frihed i Kristus lyder klart.
"Forpligtende" betyder, at et kristent menneske har Kristus som Herre og skal adlyde ham.
"Hverdagen" betyder, at forkyndelsen skal være og opleves relevant.
"Evigheden" betyder, at forkyndelsen skal have evighedens glæde og alvor som horisont.
Som præst tænker jeg, at denne konklusion er virkelig god! Og jeg vil bestræbe mig på, at lade disse stikord være en slags lakmus-prøve på min forkyndelse. For kristen forkyndelse er ikke at dele egne meninger og småfilosofiske tanker med mennesker. Nej, det er at forkynde Kristus ind i hjertet og livet på nutidens mennesker med evigheden for øje.
Og jeg ønsker, at den vision for god forkyndelse må blive grebet af alle kristne forkyndere i vores land, så vi må opleve et fornyet Danmark, som med glæde kan hejse det korsmærkede flag!
KH H
God forkyndelse er: Kristus-centreret og bibelsk, frigørende og forpligtende med henblik på hverdagen og evigheden.
"Kristus-centreret" betyder, at Jesus Kristus og evangeliet om ham er i centrum.
"Bibelsk" betyder, at forkyndelsen bygger på det bibelske budskab og i tillid til Bibelens troværdighed.
"Frigørende" betyder, at evangeliet om frihed i Kristus lyder klart.
"Forpligtende" betyder, at et kristent menneske har Kristus som Herre og skal adlyde ham.
"Hverdagen" betyder, at forkyndelsen skal være og opleves relevant.
"Evigheden" betyder, at forkyndelsen skal have evighedens glæde og alvor som horisont.
Som præst tænker jeg, at denne konklusion er virkelig god! Og jeg vil bestræbe mig på, at lade disse stikord være en slags lakmus-prøve på min forkyndelse. For kristen forkyndelse er ikke at dele egne meninger og småfilosofiske tanker med mennesker. Nej, det er at forkynde Kristus ind i hjertet og livet på nutidens mennesker med evigheden for øje.
Og jeg ønsker, at den vision for god forkyndelse må blive grebet af alle kristne forkyndere i vores land, så vi må opleve et fornyet Danmark, som med glæde kan hejse det korsmærkede flag!
KH H
tirsdag den 9. februar 2016
Bryllupstaler
Jeg havde i weekenden den fornøjelse at vie et dejligt ungt par. Og i den forbindelse holdt jeg jo en tale om ægteskabet - om det at ville hinanden, at ville elske og ære. Og til festen senere var der jo også en masse gode ord om ægteskabet til det skønne par. Rigtig godt!
Og så var det jo lige, jeg tænkte: Hvor mange af os, som har været gift i 5, 10, 15, 20 eller flere år lever rent faktisk efter de gode råd og vejledninger, som vi har hørt eller endda selv sat ord på gennem tiden? Hvor mange af os elsker virkelig vores ægtefælle - ikke bare med følelser men også med konkret liv i ord og handling? Hvor mange af os ærer virkelig den anden i hverdagens mange forskellige relationer og situationer? Hvor mange af os lever barmhjertigt, tålmodigt, tilgivende?
Jeg håber, at det kan siges om mange af os. Men jeg kan samtidig godt frygte, at ægtefællen i for mange tilfælde bliver en selvfølge, én man tager for givet. Og sådan må det ikke være eller blive!
Derfor: Du eller I, som har været gift i kortere eller længere tid - husk at elske og ære med følelser, med evne, med vilje med det hele og hele tiden! Husk at leve det, som vi siger til nygifte! Husk at leve det, som blev læst dengang i kirken! Husk det nu! Det er vigtigt og godt og en helt fantastisk fornuftig investering i livets vigtigste relation!
KH H
Og så var det jo lige, jeg tænkte: Hvor mange af os, som har været gift i 5, 10, 15, 20 eller flere år lever rent faktisk efter de gode råd og vejledninger, som vi har hørt eller endda selv sat ord på gennem tiden? Hvor mange af os elsker virkelig vores ægtefælle - ikke bare med følelser men også med konkret liv i ord og handling? Hvor mange af os ærer virkelig den anden i hverdagens mange forskellige relationer og situationer? Hvor mange af os lever barmhjertigt, tålmodigt, tilgivende?
Jeg håber, at det kan siges om mange af os. Men jeg kan samtidig godt frygte, at ægtefællen i for mange tilfælde bliver en selvfølge, én man tager for givet. Og sådan må det ikke være eller blive!
Derfor: Du eller I, som har været gift i kortere eller længere tid - husk at elske og ære med følelser, med evne, med vilje med det hele og hele tiden! Husk at leve det, som vi siger til nygifte! Husk at leve det, som blev læst dengang i kirken! Husk det nu! Det er vigtigt og godt og en helt fantastisk fornuftig investering i livets vigtigste relation!
KH H
tirsdag den 2. februar 2016
Reinkarnation
Jeg læser i dag på DR's nyhedshjemmeside, at præsten, der sidste år blev kendt for at tro på reinkarnation, er tilbage på jobbet. I artiklen fremgår det ikke, om hun har skullet trække sine udtalelser tilbage. Der er bare nogle bløde og rosende ord om roskildebiskoppens rummelighed. Jeg ved ikke lige, hvad det betyder.
Men uanset hvordan ordene i den sag er faldet, så er det altså vigtigt at slå fast, at reinkarnation ikke hører til i den kristne tro. Vi tror som kristne på, at vi efter dette liv skal opstå. At vi derefter skal stå til regnskab overfor Gud. Og at enhver, som tror på Jesus Kristus derefter som frelser og herre skal få del i det evige liv på den nye jord.
Reinkarnation i vestlig forstand er (så vidt jeg husker fra min undervisning med nu afdøde Johannes Aagaard) en sær fusion mellem østlig reinkarnationstanke og så vestlig udviklingstanke, sådan at reinkarnation pludselig er noget godt. I den oprindelig østlige form er det at blive genfødt "fortabelse" og det at blive opløst "frelse". Interessant, at vi kan tro på noget, som er vores egen, vestlige fordrejning af østens oprindelige tro!
Selvfølgelig er det i orden, at mennesker, som tror på reinkarnation er medlemmer af Folkekirken. Og selvfølgelig er de mere end velkomne til at deltage i kirkens gudstjenester og aktiviteter. Og selvfølgelig skal vi som kirke efter bedste evne tale et sprog og lave arrangementer, som appellerer til netop disse. Men vi skal ikke forkynde deres tro!
Så ja - Folkekirken skal være meget rummelig på kirkebænkene! Men ikke på prædikestolen!
KH H
Men uanset hvordan ordene i den sag er faldet, så er det altså vigtigt at slå fast, at reinkarnation ikke hører til i den kristne tro. Vi tror som kristne på, at vi efter dette liv skal opstå. At vi derefter skal stå til regnskab overfor Gud. Og at enhver, som tror på Jesus Kristus derefter som frelser og herre skal få del i det evige liv på den nye jord.
Reinkarnation i vestlig forstand er (så vidt jeg husker fra min undervisning med nu afdøde Johannes Aagaard) en sær fusion mellem østlig reinkarnationstanke og så vestlig udviklingstanke, sådan at reinkarnation pludselig er noget godt. I den oprindelig østlige form er det at blive genfødt "fortabelse" og det at blive opløst "frelse". Interessant, at vi kan tro på noget, som er vores egen, vestlige fordrejning af østens oprindelige tro!
Selvfølgelig er det i orden, at mennesker, som tror på reinkarnation er medlemmer af Folkekirken. Og selvfølgelig er de mere end velkomne til at deltage i kirkens gudstjenester og aktiviteter. Og selvfølgelig skal vi som kirke efter bedste evne tale et sprog og lave arrangementer, som appellerer til netop disse. Men vi skal ikke forkynde deres tro!
Så ja - Folkekirken skal være meget rummelig på kirkebænkene! Men ikke på prædikestolen!
KH H
tirsdag den 19. januar 2016
Hvem er vi selv?
Medierne flyder over med grimme historier om flygtninge og indvandrere med muslimsk baggrund, som ganske enkelt ikke ved, hvordan man skal opføre sig i vores del af verden. De kender og respekterer ikke de grænser, som for os i en kristelig-demokratisk-tolerant-vestlig kultur er selvfølgelige. Og det er et problem, som man må tage sig af. Mennesker, som af en eller anden grund kommer til vores land, skal forstå landets grundlæggende spilleregler. Og hvis ikke de vil det, ja, så må de jo finde andre græsgange!
Samtidig er der i deres anderledes kultur og ofte meget tydeligere religiøsitet en udfordring, som vi som danskere passende kunne samle op. Og det er udfordringen til at fordybe os i, hvem vi egentlig selv er - som folk, som kultur, som kristne. For selvom Danmark er et såkaldt kristent land, så er det jo ikke just fyldt med meget bevidst kristne mennesker. Den mest udbredte trosbekendelse i Danmark lyder vel nogenlunde sådan her: "Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord".
Det er absolut på tide, at denne diffuse tro bliver fyldt op med tydelig tro og bekendelse til den Treenige Gud, som de fleste af os er døbt til at tilhøre, og som er grundlaget for den kultur og det land, som vi elsker, og som vi ønsker at bevare.
Vågn op, Danmark! Genfind rødderne og stå fast!
KH H
Samtidig er der i deres anderledes kultur og ofte meget tydeligere religiøsitet en udfordring, som vi som danskere passende kunne samle op. Og det er udfordringen til at fordybe os i, hvem vi egentlig selv er - som folk, som kultur, som kristne. For selvom Danmark er et såkaldt kristent land, så er det jo ikke just fyldt med meget bevidst kristne mennesker. Den mest udbredte trosbekendelse i Danmark lyder vel nogenlunde sådan her: "Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord".
Det er absolut på tide, at denne diffuse tro bliver fyldt op med tydelig tro og bekendelse til den Treenige Gud, som de fleste af os er døbt til at tilhøre, og som er grundlaget for den kultur og det land, som vi elsker, og som vi ønsker at bevare.
Vågn op, Danmark! Genfind rødderne og stå fast!
KH H
tirsdag den 12. januar 2016
Hjerteskærende
Dette indlæg handler ikke så meget om min holdning til et eller andet politisk, og jeg har ikke et bud på konfliktløsning. Jeg konstaterer bare, at der i denne tid er så mange børn, der bliver forsømt og ladt i stikken. Vi ser billeder og hører historier om uledsagede flygtningebørn, som bare er dér midt i mylderet af flygtninge, der strømmer til Europa. Og jeg har set billeder af børn, som er radmagre af sult i Syrien. Og hvis jeg ville, kunne jeg sikkert finde en masse andre historier om børn rundt omkring i verden, som lider på grund af voksnes konflikter og uretfærdigheder.
Jeg tænker to ting:
For det første: Jeg kan mærke på mig selv, at de mange billeder og historier kan gøre mig hård. Ikke sådan, at jeg ikke har ondt af disse børn. Men sådan, at jeg (måske for at passe på mig selv) gør mit hjerte hårdt, så verdens grusomheder ikke river det i stykker. Og måske er det en helt nødvendig mekanisme, når vi møder rædselsfulde historier, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved.
Men for det andet: Jeg vil vælge ikke at lade hjertet blive pansret på alle sider. Jeg vil vælge at have sprækker i min rustning, så jeg kan blive ved med at blive ramt i hjertet, når mennesker - og især små mennesker - lider. Det skal være hjerteskærende!
Vores verden er ikke perfekt. Og den kan ikke repareres. Der er for mange modstridende interesser. For meget griskhed, ideologi, had, ondskab. Og derfor må den gå til grunde en dag. Vi skal gøre, hvad vi kan for denne verden og især for de mennesker, der er ramt af lidelser og allermest især af de lidende mennesker, som Gud sender på vores vej. Men vi må samtidig løfte blikket og stole på, at Gud en dag vil skabe en ny verden - uden lidelse og nød. Og måske kan vi få nogle af denne verdens lidende mennesker til at løfte blikket sammen med os!
KH H
Jeg tænker to ting:
For det første: Jeg kan mærke på mig selv, at de mange billeder og historier kan gøre mig hård. Ikke sådan, at jeg ikke har ondt af disse børn. Men sådan, at jeg (måske for at passe på mig selv) gør mit hjerte hårdt, så verdens grusomheder ikke river det i stykker. Og måske er det en helt nødvendig mekanisme, når vi møder rædselsfulde historier, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved.
Men for det andet: Jeg vil vælge ikke at lade hjertet blive pansret på alle sider. Jeg vil vælge at have sprækker i min rustning, så jeg kan blive ved med at blive ramt i hjertet, når mennesker - og især små mennesker - lider. Det skal være hjerteskærende!
Vores verden er ikke perfekt. Og den kan ikke repareres. Der er for mange modstridende interesser. For meget griskhed, ideologi, had, ondskab. Og derfor må den gå til grunde en dag. Vi skal gøre, hvad vi kan for denne verden og især for de mennesker, der er ramt af lidelser og allermest især af de lidende mennesker, som Gud sender på vores vej. Men vi må samtidig løfte blikket og stole på, at Gud en dag vil skabe en ny verden - uden lidelse og nød. Og måske kan vi få nogle af denne verdens lidende mennesker til at løfte blikket sammen med os!
KH H
torsdag den 3. december 2015
Ministerhetz
I de seneste uger har der i medierne været en intens hetz rettet mod forskningsminister Esben Lunde Larsen, som jo i al sin tid som minister er blevet angrebet på grund af sin tydelige kristne profil. Nu har det så vist sig, at mange af angriberne ganske enkelt har sjusket med deres journalistik og flere fejl og usandheder er ukritisk blevet blæst op. Pinligt ... når man nu netop har angrebet politikeren for dette: sjusk, fejl og usandheder. Pinligt, pinligt, pinligt!
Heldigvis har flere nu beklaget forløbet, og ministeren går vist nok nogenlunde fri. Spørgsmålet er, om der er nogle stykker i medieverdenen, som ikke helt så let skulle kunne gå fri!
Men! Uden at ville krybe ynkeligt klynkende ind i en offerrolle, så er det altså svært at ryste den tanke af sig, at Esben Lunde Larsen netop har været et nemt offer, fordi han er bekendende kristen. Hvis han havde været muslim eller jøde, så ville det muligvis bare have været tegn på tolerance, at han kunne blive minister. Eller hvis han havde været buddhist, så ville det måske bare have været sympatisk og eksotisk. Eller hvad?
Er det mig, der ser spøgelser ... eller er bekendende kristne et yndet offer i et land, som ikke længere er et bekendende kristent land men bare et land, hvor kristendommen nu engang har sat sit fingeraftryk på historie, kultur og værdier? Er bekendende kristne særligt ramte, fordi de i deres tros-bekendelse på en måde dømmer eller anklager det ikke-tros-bekendende samfund?
Jeg ved det ikke helt (og vil jo nødig anklages for sjusk, fejl og usandheder). Men fornemmelsen er der!
KH H
Heldigvis har flere nu beklaget forløbet, og ministeren går vist nok nogenlunde fri. Spørgsmålet er, om der er nogle stykker i medieverdenen, som ikke helt så let skulle kunne gå fri!
Men! Uden at ville krybe ynkeligt klynkende ind i en offerrolle, så er det altså svært at ryste den tanke af sig, at Esben Lunde Larsen netop har været et nemt offer, fordi han er bekendende kristen. Hvis han havde været muslim eller jøde, så ville det muligvis bare have været tegn på tolerance, at han kunne blive minister. Eller hvis han havde været buddhist, så ville det måske bare have været sympatisk og eksotisk. Eller hvad?
Er det mig, der ser spøgelser ... eller er bekendende kristne et yndet offer i et land, som ikke længere er et bekendende kristent land men bare et land, hvor kristendommen nu engang har sat sit fingeraftryk på historie, kultur og værdier? Er bekendende kristne særligt ramte, fordi de i deres tros-bekendelse på en måde dømmer eller anklager det ikke-tros-bekendende samfund?
Jeg ved det ikke helt (og vil jo nødig anklages for sjusk, fejl og usandheder). Men fornemmelsen er der!
KH H
tirsdag den 3. november 2015
Grænser for rummeligheden
Jeg ser i dag på dr.dk, at biskoppen i Roskilde vil tage en sag op med en præst, som offentligt har udtalt, at hun tror på reinkarnation og mener, at denne tro kan forenes med den kristne tro. Jeg kan kun glæde mig over, at biskoppen reagerer. For selvfølgelig kan man ikke være præst i Folkekirken og så tro på og måske endda forkynde reinkarnation!
Vi har en rummelig Folkekirke - og det er på mange måder godt. For hvis ikke den var rummelig, ville den nu nok være faldet fra hinanden for lang tid siden. Men rummelighed betyder ikke - og må ikke betyde - grænseløshed. Der er og skal være grænser for, hvad præster må tro og forkynde. Vi kan og vil sikkert altid kunne diskutere, hvor grænserne så går - men at der er grænser må være klart. Og Roskildebispen skal have tak for den markering.
Så vil nogle måske mene, at kirken er intolerant, eller at der er tale om heksejagt. Men det er ganske enkelt noget sludder. Der er ikke tale om en kamp mod hverken ytrings- eller religionsfrihed, nej, der er bare tale om, at Folkekirken står på et grundlag (Bibelen og bekendelserne), og hvis ikke man vil stå dér, ja, så kan man jo heller ikke være ansat dér. Og der er heller ikke tale om, at man kan blive brændt på et bål, nej, der er bare tale om, at man kan miste et job, som man jo alligevel ikke kan varetage.
Derfor: Fint med rummelighed! Men afgørende med grænser!
KH H
Vi har en rummelig Folkekirke - og det er på mange måder godt. For hvis ikke den var rummelig, ville den nu nok være faldet fra hinanden for lang tid siden. Men rummelighed betyder ikke - og må ikke betyde - grænseløshed. Der er og skal være grænser for, hvad præster må tro og forkynde. Vi kan og vil sikkert altid kunne diskutere, hvor grænserne så går - men at der er grænser må være klart. Og Roskildebispen skal have tak for den markering.
Så vil nogle måske mene, at kirken er intolerant, eller at der er tale om heksejagt. Men det er ganske enkelt noget sludder. Der er ikke tale om en kamp mod hverken ytrings- eller religionsfrihed, nej, der er bare tale om, at Folkekirken står på et grundlag (Bibelen og bekendelserne), og hvis ikke man vil stå dér, ja, så kan man jo heller ikke være ansat dér. Og der er heller ikke tale om, at man kan blive brændt på et bål, nej, der er bare tale om, at man kan miste et job, som man jo alligevel ikke kan varetage.
Derfor: Fint med rummelighed! Men afgørende med grænser!
KH H
fredag den 14. august 2015
Evangeliet er dumt!
Jeg har hen over sommeren og også de sidste par dage i flere situationer snakket med mennesker om evangeliet - kernen i vores kristne tro. Rigtig mange mennesker mener, at det vigtigste i vores kristne tro er noget med næstekærlighed og fromhed. Og det er rigtigt nok, at begge dele er vigtige ... men ikke det vigtigste. For det vigtigste er ikke, hvad vi har gjort eller gør, men hvad Jesus Kristus har gjort og gør.
Det ligger i vores natur, at vi da både kan og skal gøre noget. At vi på en eller anden måde skal vinde guddommelig gunst ved at opføre os ordentligt eller udføre bestemte ritualer og øvelser. Og det afspejler sig så vidt jeg ved i alle religioner ... altså undtagen i sand kristendom. I alle andre religioner skal man gøre noget, vide noget eller give afkald på noget for på den måde at arbejde sig op til det guddommelige.
Men i sand og sund kristendom er bevægelsen modsat. Her får vi at vide, at der ikke er noget, vi kan gøre for at arbejde os op til Gud. At vi ikke kan vinde Guds gunst ved gode gerninger eller fromhed. At vi i forhold til Gud er helt hjælpeløse og fortabte. At pladsen i Guds Rige ikke er til salg, ikke kan købes eller fortjenes. Bevægelsen er altså modsat: I stede for troen på, at vi skal arbejde os op til Gud, så må vi finde ro i troen på, at Gud har bevæget sig ned til os.
Jesus Kristus er Gud, der har bevæget sig ned til os. For at samle os op fra det dyb, vi på ingen måde selv kan komme op fra. Og det gør han ved at blive menneske og ved at ofre sig og dø på et kors i vores sted. Evangeliet er budskabet om Jesus Kristus - og det som korsfæstet.
Og se, her vil mange ryste på hovedet. Hvordan kan det være rigtigt? Hvordan kan det være rimeligt, at vores pæne liv ikke giver point? Hvordan kan man have et så svagt menneskesyn? Så lidt tro på menneskets evner og muligheder? Det er da dumt!
Og ja, det er dumt. Evangeliet er dumt! I hvert fald, hvis vi helt selv kan bestemme. For vi vil gerne kunne selv. Vi vil gerne have den stolthed. Det hovmod. Og derfor har mennesker i 2000 år ment, at evangeliet er dumt. Og af den grund har mange afvist evangeliet. De vil ikke finde sig i at få at vide, at de ikke kan arbejde sig op på et niveau, hvor Gud uddeler medaljer. De vil ikke være hjælpeløse. Ka' selv! Vil selv!
Evangeliet er dumt! En dårskab ... sagde folk i den første tid. Men det er kun en dårskab for os "kloge" og stolte mennesker. For Gud er evangeliet visdom og kærlighed og nåde og sandhed ud over alle grænser!
KH H
Det ligger i vores natur, at vi da både kan og skal gøre noget. At vi på en eller anden måde skal vinde guddommelig gunst ved at opføre os ordentligt eller udføre bestemte ritualer og øvelser. Og det afspejler sig så vidt jeg ved i alle religioner ... altså undtagen i sand kristendom. I alle andre religioner skal man gøre noget, vide noget eller give afkald på noget for på den måde at arbejde sig op til det guddommelige.
Men i sand og sund kristendom er bevægelsen modsat. Her får vi at vide, at der ikke er noget, vi kan gøre for at arbejde os op til Gud. At vi ikke kan vinde Guds gunst ved gode gerninger eller fromhed. At vi i forhold til Gud er helt hjælpeløse og fortabte. At pladsen i Guds Rige ikke er til salg, ikke kan købes eller fortjenes. Bevægelsen er altså modsat: I stede for troen på, at vi skal arbejde os op til Gud, så må vi finde ro i troen på, at Gud har bevæget sig ned til os.
Jesus Kristus er Gud, der har bevæget sig ned til os. For at samle os op fra det dyb, vi på ingen måde selv kan komme op fra. Og det gør han ved at blive menneske og ved at ofre sig og dø på et kors i vores sted. Evangeliet er budskabet om Jesus Kristus - og det som korsfæstet.
Og se, her vil mange ryste på hovedet. Hvordan kan det være rigtigt? Hvordan kan det være rimeligt, at vores pæne liv ikke giver point? Hvordan kan man have et så svagt menneskesyn? Så lidt tro på menneskets evner og muligheder? Det er da dumt!
Og ja, det er dumt. Evangeliet er dumt! I hvert fald, hvis vi helt selv kan bestemme. For vi vil gerne kunne selv. Vi vil gerne have den stolthed. Det hovmod. Og derfor har mennesker i 2000 år ment, at evangeliet er dumt. Og af den grund har mange afvist evangeliet. De vil ikke finde sig i at få at vide, at de ikke kan arbejde sig op på et niveau, hvor Gud uddeler medaljer. De vil ikke være hjælpeløse. Ka' selv! Vil selv!
Evangeliet er dumt! En dårskab ... sagde folk i den første tid. Men det er kun en dårskab for os "kloge" og stolte mennesker. For Gud er evangeliet visdom og kærlighed og nåde og sandhed ud over alle grænser!
KH H
mandag den 1. juni 2015
Retten Til Liv
Foreningen "Retten Til Liv" har med en plakatkampagne meldt sig ind i den igangværende valgkamp ... ikke som en slags parti, naturligvis, men som meddebattør. Og det er rigtig godt! Kampagnen består i plakater med udfordrende budskaber, som opfordrer vælgerne til at huske de ufødte, når krydset skal sættes.
Jeg glæder mig i den grad over foreningens arbejde! Vel kan de være provokerende ... men de er altid saglige. Oplysninger og tal er troværdige. Og måske består provokationen slet og ret i at fortælle mennesker sandheden. Sandheden om 15.000 ufødte mennesker, som hvert år i Danmark vælges fra. 15.000 mennesker, som ikke kan stemme. 15.000 mennesker, som ingen retssikkerhed har. Uanset årsagen til provokeret abort, så er det bare rystende, at så mange menneskeliv aldrig får en chance. Og vi har brug for en forening som "Retten Til Liv" til igen og igen at minde os om den grusomhed.
Vi roser os som samfund af, at vi har omsorg for vores svage medmennesker: De ældre, de handicappede, de fremmede, de arbejdsløse, de hjemløse, de syge. For også det svage medmenneske har menneskeværd og ret til samfundets støtte og hjælp! Men ... hvorfor i al videste verden gælder det ikke vores ufødte medmenneske? Hvordan i al verden kan man forsvare, at lige præcis dette eneste svage (svageste) medmenneske IKKE skal have omsorg og beskyttelse?
Abortproblematikken må aldrig få ro! For vi må da som rigt, kristeligt og intelligent samfund kunne finde på gode alternativer, som både er gode for mor OG barn! Hvor svært kan det være?
KH H
Jeg glæder mig i den grad over foreningens arbejde! Vel kan de være provokerende ... men de er altid saglige. Oplysninger og tal er troværdige. Og måske består provokationen slet og ret i at fortælle mennesker sandheden. Sandheden om 15.000 ufødte mennesker, som hvert år i Danmark vælges fra. 15.000 mennesker, som ikke kan stemme. 15.000 mennesker, som ingen retssikkerhed har. Uanset årsagen til provokeret abort, så er det bare rystende, at så mange menneskeliv aldrig får en chance. Og vi har brug for en forening som "Retten Til Liv" til igen og igen at minde os om den grusomhed.
Vi roser os som samfund af, at vi har omsorg for vores svage medmennesker: De ældre, de handicappede, de fremmede, de arbejdsløse, de hjemløse, de syge. For også det svage medmenneske har menneskeværd og ret til samfundets støtte og hjælp! Men ... hvorfor i al videste verden gælder det ikke vores ufødte medmenneske? Hvordan i al verden kan man forsvare, at lige præcis dette eneste svage (svageste) medmenneske IKKE skal have omsorg og beskyttelse?
Abortproblematikken må aldrig få ro! For vi må da som rigt, kristeligt og intelligent samfund kunne finde på gode alternativer, som både er gode for mor OG barn! Hvor svært kan det være?
KH H
Abonner på:
Opslag (Atom)