Ensomhed

I denne tid sætter DR fokus på ensomhed, og det er rigtig godt! For ensomhed ser ud til at være et meget stort problem i vores samfund. Mange mennesker er ensomme. Og det gælder mennesker i alle aldre.

På en måde kan det jo godt undre. For vi lever jo i foreningsdanmark, hvor alle har adgang til at melde sig ind i eller dukke op til alt muligt mærkeligt! Tilbud er der masser af. Men hvorfor er der så alligevel mange ensomme?

Hmm ...

Måske er det sådan, fordi det opleves lidt skamfuldt at indrømme ensomhed. For så er man åbenbart ikke så vellidt. Eller også er man bare ikke så sjov at være sammen med. Eller hvad?

Måske kan ensomheden også til dels fremmes ved vores konstante digitalisering. Vi kan være "sammen" med mennesker via nettet ... uden at skulle vise nogen det triste ansigt eller de trætte øjne. Og vi kan både købe ind, gå i banken og snakke med lægen over nettet.

Eller måske skyldes ensomheden vores generelle travlhed (eller i hvert fald at mange har travlt). Når først arbejde, familie og husholdning er blevet håndteret, ja, så orker vi ikke at invitere naboen på en kop kaffe.

Uanset hvad, så skal der en bevidst indsats til for at bryde ensomheden. Og det er en indsats, som vi også virkelig må tage på vores skuldre som kristne og som kirke. Den ensomme må selv tage initiativ - så langt kræfter og muligheder rækker. Og som kirke og kristent fællesskab må vi have gode rammer, som ikke kun er fyldt med gudstjeneste og undervisning, men hvor der også er god plads til fællesskab, hygge og snak ... og dermed venskab! Og som kristne mennesker må vi i vores hverdag i nabolag og på arbejde være opmærksomme på det medmenneske, som kunne have brug for en ven. Måske den ven skulle være mig! Og måske det venskab er vigtigere end en pænt poleret bil og en nydelig forhave!

KH H