Konfirmation - et JA for livet!

I denne tid er det højsæson for konfirmationer. Og det er festligt og godt! Dejligt at fejre vores unge mennesker! Og dejligt at fejre deres JA til forsagelsen og troen på den Treenige Gud - og samtidig fejre Guds JA til dem!

I min tale til mine konfirmander for en god uge siden opfordrede jeg dem til at lade deres JA være et JA for livet. Et evigt JA - ligesom Guds JA er et evigt JA. Og det er en vigtig opfordring. For alt for ofte falmer det unge menneskes JA til Gud, så det med tiden bliver sådan et lidt blødt og føjeligt JA, som former sig og får mindre og mindre indflydelse på livet. Et JA, som måske nok er til stede som teori, tradition eller kultur ... men ikke et JA, som livet bøjer sig under. Og det er ikke godt. Et JA til Gud må jo netop altid være et JA til Gud som Gud, som Herre, som Konge og et JA til Guds vilje og planer - sådan som han har åbenbaret det for os i de bibelske skrifter.

Jeg mødte i weekenden et par på min egen alder (altså omkring de 40). Vi havde en god samtale, og det viste sig, at de var i fuld gang med at planlægge nogle måneder, hvor de ville bruge tid på at søge Gud og hans vilje for deres liv, og hvor de også ville bruge tid på mission og diakoni et eller andet sted i verden. De holdt altså begge fast i deres JA til Gud. Og de ønskede fortsat at leve i det JA. De ville ikke lade jobs og hus bestemme!

Jeg blev glad af at møde dem. For de levede jo netop det JA, som jeg opfordrede mine konfirmander til at leve. Og på den måde blev de et forbillede for mig og for mange andre.

Og dermed denne opfordring til alle - ikke bare konfirmanderne: Lad jeres JA til Gud være et JA for livet. Og hvis JA'et gennem årene er blevet parkeret et eller andet ligegyldigt sted, så find det frem, puds det af og lev det! Nu!

KH H