En af mine favoritskuespillere er død. Robin Williams. Han er kendt for mange gode film - men helt særligt har det været for mig at se Døde Poeters Klub, hvor han er en lærer, som får stor indflydelse og tænder håb og lys og glæde hos en flok kostskoledrenge. Og en lignende rolle har han som psykologen, der i Good Will Hunting får hjulpet vidunderbarnet med den destruktive livsbagage.
Så lad mig da i dag anbefale de to film. Og lad mig med dem opfordre til at blive inspireret af et par filmkarakterer, som ser noget værdifuldt i det enkelte menneske, og som ønsker at gøre denne verden til et bedre sted. Og lad mig opfordre til, at man griber dagen (Carpe Diem) - hvilket er et hovedtema i Døde Poeters Klub.
Hver dag er en gave fra Gud! Og vi må gribe den som sådan. Og leve den og glæde os over den. Og fylde mening i den - både for os selv og andre.
KH H
tirsdag den 12. august 2014
onsdag den 30. juli 2014
Tillykke, Helle T
Helle Thorning-Schmidt har valgt ikke at være medunderskriver på en erklæring, som alle de andre nordiske socialdemokratiske ledere bakker op om. En erklæring, som fordømmer Israels handlinger i Gaza. Hun vil hellere bakke op om EU's mere nuancerede erklæring. Palæstinensere i Danmark er skuffede. Israelere i Danmark ønsker hende tillykke. To ret forudsigelige reaktioner.
Jeg vil ikke ønske hende tillykke men alligevel sige, at jeg har stor respekt for en leder, som tør gå imod sådan et fælles-nordisk pres. Det kræver mod.
Konflikten i Israel-Gaza er kompliceret og kræver derfor nuancerede udtalelser og erklæringer.
KH H
Jeg vil ikke ønske hende tillykke men alligevel sige, at jeg har stor respekt for en leder, som tør gå imod sådan et fælles-nordisk pres. Det kræver mod.
Konflikten i Israel-Gaza er kompliceret og kræver derfor nuancerede udtalelser og erklæringer.
KH H
tirsdag den 22. juli 2014
Israel
Nu er der igen uro i og omkring Israel. Hamas har sendt missiler ind over Israel. Og Israel svarer igen med en massiv offensiv i Gaza og nu måske også på Vestbredden. Politikere og almindelige mennesker verden over forholder sig til problematikken.
Jeg synes, det er svært at gennemskue konflikten. Og derfor også svært at finde ud af, hvad jeg skal mene. Det betyder, at jeg ikke sådan holder med nogen. Og så alligevel: Israel er omkranset af lande og terrororganisationer, som tydeligt ønsker at udslette Israel. Fjender, som ikke ønsker fred. Og som derfor ikke arbejder for fred. Så når disse fjender angriber Israel, så forstår jeg godt, at det lille jødiske land er nødt til at reagere hårdt og kontant. Jeg forstår godt, at Israel investerer stort i forsvaret. Og jeg forstår godt, at Israel i disse dage gør, hvad der er muligt for at ødelægge Hamas' infrastruktur. Jeg har altså forståelse for, at Israel har indledt en offensiv i Gaza for at lamme Hamas' aktiviteter.
Den store sorg og katastrofe er, at Hamas er en fjende, der skjuler sig blandt civile, som ikke har noget med konflikten at gøre. Befolkningen i Gaza er jo hverken kun terrorister eller kun civile men en blanding. Og derfor går krigshandlingerne, som er målrettet den ene gruppe også ud over den anden. Og det er virkelig en sorg, at Israels angreb koster mange civile menneskeliv. Jeg ville ønske, at Israel kunne lave en mere præcis offensiv, som ikke kostede så mange uskyldige menneskeliv. Og jeg synes, det er på det punkt, verdens ledere må lægge pres på landet. Israel må gøre så meget som overhovedet muligt for kun at ramme Hamas.
Offensiven i sig selv er altså forståelig og sikkert også nødvendig for livet og trygheden i Israel. Men drabene på de uskyldige er en katastrofe.
KH H
Jeg synes, det er svært at gennemskue konflikten. Og derfor også svært at finde ud af, hvad jeg skal mene. Det betyder, at jeg ikke sådan holder med nogen. Og så alligevel: Israel er omkranset af lande og terrororganisationer, som tydeligt ønsker at udslette Israel. Fjender, som ikke ønsker fred. Og som derfor ikke arbejder for fred. Så når disse fjender angriber Israel, så forstår jeg godt, at det lille jødiske land er nødt til at reagere hårdt og kontant. Jeg forstår godt, at Israel investerer stort i forsvaret. Og jeg forstår godt, at Israel i disse dage gør, hvad der er muligt for at ødelægge Hamas' infrastruktur. Jeg har altså forståelse for, at Israel har indledt en offensiv i Gaza for at lamme Hamas' aktiviteter.
Den store sorg og katastrofe er, at Hamas er en fjende, der skjuler sig blandt civile, som ikke har noget med konflikten at gøre. Befolkningen i Gaza er jo hverken kun terrorister eller kun civile men en blanding. Og derfor går krigshandlingerne, som er målrettet den ene gruppe også ud over den anden. Og det er virkelig en sorg, at Israels angreb koster mange civile menneskeliv. Jeg ville ønske, at Israel kunne lave en mere præcis offensiv, som ikke kostede så mange uskyldige menneskeliv. Og jeg synes, det er på det punkt, verdens ledere må lægge pres på landet. Israel må gøre så meget som overhovedet muligt for kun at ramme Hamas.
Offensiven i sig selv er altså forståelig og sikkert også nødvendig for livet og trygheden i Israel. Men drabene på de uskyldige er en katastrofe.
KH H
tirsdag den 17. juni 2014
Sommerferie og gudstjeneste
For mange af os nærmer sommerferien sig med raske skridt. Og det er jo ganske enkelt skønt! Vi har brug for at holde fri, finde hvile, få pulsen godt ned og alt det der. Sådan har Gud nu engang bygget os.
Men det er jo ikke alt, vi skal holde sommerferie fra. Vi skal ikke holde sommerferie fra at spise. Heller ikke fra at sove. Og heller ikke fra at holde gudstjeneste! Gud skal ikke sættes på stand-by!
Derfor denne lille opmuntring: Når du nu skal holde ferie, så brug det som en mulighed for netop at finde tid og ro til gudstjeneste. Find evt. frem til gudstjenester i det land, du måtte besøge. Eller tag i hvert fald en bibel og salmebog med på rejsen, så du sammen med dine kan læse søndagens tekster og bønner og salmer og tænke over eller snakke om, hvad Gud vil sige til os i dag. Eller vær nysgerrig og besøg spændende kirker og arrangementer dér, hvor du bor. Eller tag ud i sommerlandet, hvor forskellige organisationer holder bibelcamping med undervisning og gudstjenester.
Ligesom ugens fridag i Bibelen kaldes både hviledag og helligdag, sådan kunne vi passende kalde feriedagene for både hviledage og helligdage. Dage, hvor der jo netop er tid og ro til at søge Gud!
KH H
Men det er jo ikke alt, vi skal holde sommerferie fra. Vi skal ikke holde sommerferie fra at spise. Heller ikke fra at sove. Og heller ikke fra at holde gudstjeneste! Gud skal ikke sættes på stand-by!
Derfor denne lille opmuntring: Når du nu skal holde ferie, så brug det som en mulighed for netop at finde tid og ro til gudstjeneste. Find evt. frem til gudstjenester i det land, du måtte besøge. Eller tag i hvert fald en bibel og salmebog med på rejsen, så du sammen med dine kan læse søndagens tekster og bønner og salmer og tænke over eller snakke om, hvad Gud vil sige til os i dag. Eller vær nysgerrig og besøg spændende kirker og arrangementer dér, hvor du bor. Eller tag ud i sommerlandet, hvor forskellige organisationer holder bibelcamping med undervisning og gudstjenester.
Ligesom ugens fridag i Bibelen kaldes både hviledag og helligdag, sådan kunne vi passende kalde feriedagene for både hviledage og helligdage. Dage, hvor der jo netop er tid og ro til at søge Gud!
KH H
tirsdag den 10. juni 2014
Løkke & Co.
Nu er der gået lidt tid, siden Løkkes dokumentsjusk og overforbrug for alvor rullede i medierne. Og jeg kan ikke finde hoved og hale i den ting (det er der vist ikke så mange, der kan). Men at Løkke og andre i Venstre sikkert har dummet sig på en eller anden måde, det er der nok ikke tvivl om.
Alligevel var det ikke bare Løkke, jeg gik og irriterede mig over. Jeg irriterede mig over hele mediemaskinen og den politiske facon i det hele taget. Der er så meget fokus på sjusk og fusk. Medierne kaster sig over den slags og blæser det op. Politiske modstandere både i og udenfor pågældende parti puster til ilden ... eller gør i hvert fald ikke meget for at slukke den. Det handler åbenbart mere om at sælge nyheder eller sikre magtpositioner end om politik! Øv!
Jeg ville få så meget respekt for en politiker - særligt en politisk modstander - som trådte frem og fx i den aktuelle sag forsvarede Løkke som politiker, og som tydeligt talte for et politisk fokus og ikke et personfokus. En politiker, som påpegede, at vores politiske sympatier og antipatier bør knytte sig til politikernes dagsordner og værdier og visioner ... og ikke så meget til deres person. En politiker, som nægter at bruge beskidte tricks for at sikre sin magt.
For alle politikere fejler. Og tilsyneladende har Løkke fejlet lidt mere og lidt mere kluntet end mange andre. Og det er jo ikke så godt. Og selvfølgelig skal politikere (ligesom alle vi andre) kæmpe for høj moral og personlig integritet. Men fejl og dumhed er faktisk lettere for mig at acceptere end urene tacklinger og skumle rygtedannelser i korridorerne og beskidte personangreb.
KH H
Alligevel var det ikke bare Løkke, jeg gik og irriterede mig over. Jeg irriterede mig over hele mediemaskinen og den politiske facon i det hele taget. Der er så meget fokus på sjusk og fusk. Medierne kaster sig over den slags og blæser det op. Politiske modstandere både i og udenfor pågældende parti puster til ilden ... eller gør i hvert fald ikke meget for at slukke den. Det handler åbenbart mere om at sælge nyheder eller sikre magtpositioner end om politik! Øv!
Jeg ville få så meget respekt for en politiker - særligt en politisk modstander - som trådte frem og fx i den aktuelle sag forsvarede Løkke som politiker, og som tydeligt talte for et politisk fokus og ikke et personfokus. En politiker, som påpegede, at vores politiske sympatier og antipatier bør knytte sig til politikernes dagsordner og værdier og visioner ... og ikke så meget til deres person. En politiker, som nægter at bruge beskidte tricks for at sikre sin magt.
For alle politikere fejler. Og tilsyneladende har Løkke fejlet lidt mere og lidt mere kluntet end mange andre. Og det er jo ikke så godt. Og selvfølgelig skal politikere (ligesom alle vi andre) kæmpe for høj moral og personlig integritet. Men fejl og dumhed er faktisk lettere for mig at acceptere end urene tacklinger og skumle rygtedannelser i korridorerne og beskidte personangreb.
KH H
tirsdag den 6. maj 2014
Virkelige relationer
For et par dage siden så jeg en lille video, som var lagt ud på facebook. En video, som poetisk og tankevækkende opfordrer til at lukke øjnene op for den virkelige verden og de virkelige mennesker, der myldrer rundt omkring os - i stedet for at sidde med næsen nede i en smartphone eller en computerskærm for at pleje relationerne dér. Og selvom sådan en video jo karikerer vores virkelighed, så var den dog meget tankevækkende. Og så fik den mig til at lave en lille observation: Jeg cyklede en kort tur i lokalområdet og lagde mærke til, at ca. hver anden fodgænger på min tur gik med opmærksomheden rettet mod sin smartphone.
Nu er det jo ikke forkert at bruge smartphones og være på facebook og den slags. Og det er jo ikke forkert at glæde sig over de mange mennesker, man på forskellige måder kan holde kontakt med derude. Men videoen har dog ret i, at de sociale medier jo ikke må frarøve os de virkelige sociale fysiske relationer, hvor man besøger hinanden, ser hinanden i øjnene, rører ved hinanden, fornemmer hinanden og snakker sammen, spiser sammen, griner sammen. Ligesom de sociale medier ikke må frarøve børnene legen ude i haven, skrammer på knæene, huler i træerne, myggestik og bål i haven.
Jeg ved godt, at det kan lyde lidt romantisk. Eller gammeldags. Men det er jeg nok ligeglad med. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi lever ude i den virkelige verden, så sociale medier kun bliver et hyggeligt krydderi. Og jeg vil gerne slå et slag for, at vi som kirke er med til at sikre virkelige møder og relationer mellem mennesker, som ikke kan nøjes med at vise de pæne billeder og fortælle de gode historier på en skærm.
KH H
Nu er det jo ikke forkert at bruge smartphones og være på facebook og den slags. Og det er jo ikke forkert at glæde sig over de mange mennesker, man på forskellige måder kan holde kontakt med derude. Men videoen har dog ret i, at de sociale medier jo ikke må frarøve os de virkelige sociale fysiske relationer, hvor man besøger hinanden, ser hinanden i øjnene, rører ved hinanden, fornemmer hinanden og snakker sammen, spiser sammen, griner sammen. Ligesom de sociale medier ikke må frarøve børnene legen ude i haven, skrammer på knæene, huler i træerne, myggestik og bål i haven.
Jeg ved godt, at det kan lyde lidt romantisk. Eller gammeldags. Men det er jeg nok ligeglad med. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi lever ude i den virkelige verden, så sociale medier kun bliver et hyggeligt krydderi. Og jeg vil gerne slå et slag for, at vi som kirke er med til at sikre virkelige møder og relationer mellem mennesker, som ikke kan nøjes med at vise de pæne billeder og fortælle de gode historier på en skærm.
KH H
tirsdag den 29. april 2014
Konfirmander
På søndag skal jeg igen holde konfirmationsgudstjeneste. Det glæder jeg mig til. Det er altid noget helt særligt at få lov til at stå dér ansigt til ansigt med den enkelte konfirmand oppe ved alteret. Og det er noget særligt at høre deres JA og også at fortælle om Guds JA til dem.
I medierne er der altid på denne tid af året en del snak om konfirmandernes tro - eller mangel på samme. Og i den forbindelse har jeg lyst til at sige, at det er min fornemmelse, at langt de fleste konfirmander (dog næppe alle), som jeg har med at gøre, faktisk først og fremmest konfirmeres, fordi troen betyder noget for dem. Selvom de til tider i undervisningen er trætte og umotiverede og irriterende, så er der dog mange gode situationer, hvor de virkelig lytter eller selv siger noget, som er stærkt og personligt. Jeg håber bare, at den tro, som ofte er spinkel og skrøbelig, får lov til at leve og vokse og trives, selvom den ofte ikke støttes eller italesættes positivt i hjemmene, på skolerne og i samfundet.
Selvfølgelig er konfirmanderne teenagere og i fuld gang med den vanskelige udvikling fra barn til voksen. Og selvfølgelig betyder tøjet og gaverne og festen en masse. Men der oppe ved alteret ... dér er det konfirmandens JA til Gud og Guds JA til konfirmanden, der fylder ... uanset hvilke signaler det unge menneske har brug for at udsende.
Jeg ønsker alle konfirmander en glædelig dag!
KH H
I medierne er der altid på denne tid af året en del snak om konfirmandernes tro - eller mangel på samme. Og i den forbindelse har jeg lyst til at sige, at det er min fornemmelse, at langt de fleste konfirmander (dog næppe alle), som jeg har med at gøre, faktisk først og fremmest konfirmeres, fordi troen betyder noget for dem. Selvom de til tider i undervisningen er trætte og umotiverede og irriterende, så er der dog mange gode situationer, hvor de virkelig lytter eller selv siger noget, som er stærkt og personligt. Jeg håber bare, at den tro, som ofte er spinkel og skrøbelig, får lov til at leve og vokse og trives, selvom den ofte ikke støttes eller italesættes positivt i hjemmene, på skolerne og i samfundet.
Selvfølgelig er konfirmanderne teenagere og i fuld gang med den vanskelige udvikling fra barn til voksen. Og selvfølgelig betyder tøjet og gaverne og festen en masse. Men der oppe ved alteret ... dér er det konfirmandens JA til Gud og Guds JA til konfirmanden, der fylder ... uanset hvilke signaler det unge menneske har brug for at udsende.
Jeg ønsker alle konfirmander en glædelig dag!
KH H
mandag den 14. april 2014
Stillezoner
Jeg så i en avis, at flere kommuner vil arbejde på at lave stille områder, som skal lyddæmpes i forhold til trafikstøj, og hvor larmende arrangementer skal begrænses. Grønne områder, hvor naturen for lov til at tale sit tavse sprog. Det er en rigtig god idé.
I en tid, hvor der (i hvert fald i byerne) næsten altid er støj og musik og muzak og snak, kan det være en rigtig, rigtig god idé at søge stilhed regelmæssigt. Jeg er sikker på, at det er sundt for både krop og sjæl. Og især sundt for det travle og til tider stressede menneske, som knokler for at leve op til tidens, jobbets og familiens krav.
Og måske kan denne stilhed så bruges på at bede en bøn til Gud og lytte til hans hvisken. For han er der jo. Og måske har han noget at sige. Også til det moderne, danske bymenneske. Jeg tror det!
Shhh ...
KH H
I en tid, hvor der (i hvert fald i byerne) næsten altid er støj og musik og muzak og snak, kan det være en rigtig, rigtig god idé at søge stilhed regelmæssigt. Jeg er sikker på, at det er sundt for både krop og sjæl. Og især sundt for det travle og til tider stressede menneske, som knokler for at leve op til tidens, jobbets og familiens krav.
Og måske kan denne stilhed så bruges på at bede en bøn til Gud og lytte til hans hvisken. For han er der jo. Og måske har han noget at sige. Også til det moderne, danske bymenneske. Jeg tror det!
Shhh ...
KH H
tirsdag den 8. april 2014
Bibelselskabet 200 år!
I år fylder Det Danske Bibelselskab 200 år. Og det er en ret stor begivenhed, som er værd at fejre og markere. Først og fremmeste fordi Bibelen er det vigtigste fundament i den kristne tro. Som kristne tror vi på, at Gud åbenbarer sig gennem Bibelen. At han dér fortæller om sig selv, om os, om livet, om døden, om retfærdighed, og om en masse andet. Og det er jo faktisk ret fantastisk!
Alligevel er bibelkundskaben i den danske befolkning ringe. Det skriver i hvert fald Kristeligt Dagblads journalist. Og jeg tror, det er rigtigt. Gad vide, hvad der kunne lave om på denne manglende bibelkundskab? Gad vide, hvad der kunne motivere den almindelige dansker til at læse denne bog? Gad vide, hvad der skal til?
Skal vi slå på Bibelen som Guds åbenbaring? Skal vi slå på Bibelen som verdens mest solgte og læste bog nogensinde? Skal vi slå på Bibelen som den afgørende tros- og kulturbærer i Danmark? Skal vi slå på Bibelen som sproglig og litterær trendsætter gennem tiden? Skal vi slå på, at vi som dansk og kristeligt folk vil miste vores kerneidentitet i mødet med andre kulturer og religioner, hvis vi ikke kender vores tro og kultur? Skal vi slå på, at man som døbt menneske bør kende dåbens indhold?
Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi som kristne og som folk mister noget helt, helt fundamentalt, hvis vi løsriver os fra denne bog over alle bøger!
Tillykke til Bibelselskabet - og fortsat god kamp for bibellæsningen i Danmark!
KH H
Alligevel er bibelkundskaben i den danske befolkning ringe. Det skriver i hvert fald Kristeligt Dagblads journalist. Og jeg tror, det er rigtigt. Gad vide, hvad der kunne lave om på denne manglende bibelkundskab? Gad vide, hvad der kunne motivere den almindelige dansker til at læse denne bog? Gad vide, hvad der skal til?
Skal vi slå på Bibelen som Guds åbenbaring? Skal vi slå på Bibelen som verdens mest solgte og læste bog nogensinde? Skal vi slå på Bibelen som den afgørende tros- og kulturbærer i Danmark? Skal vi slå på Bibelen som sproglig og litterær trendsætter gennem tiden? Skal vi slå på, at vi som dansk og kristeligt folk vil miste vores kerneidentitet i mødet med andre kulturer og religioner, hvis vi ikke kender vores tro og kultur? Skal vi slå på, at man som døbt menneske bør kende dåbens indhold?
Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi som kristne og som folk mister noget helt, helt fundamentalt, hvis vi løsriver os fra denne bog over alle bøger!
Tillykke til Bibelselskabet - og fortsat god kamp for bibellæsningen i Danmark!
KH H
tirsdag den 1. april 2014
Carl Oluf og jeg
For tiden læser jeg bøger af den svenske prædikant Carl Oluf Rosenius. Prædikanten, som næsten har guru-niveau i nogle kirkelige kredse, hvor børn vokser op med daglig læsning af hans andagter. Og som er fuldstændig ukendt i andre kredse.
Selv er jeg ikke vokset op med Carl Oluf. Og jeg har gennem tiden ikke læst meget af ham. Men nu skulle det være. Og jeg er glædeligt overrasket over hans enkle og ofte enfoldige forkyndelse af Jesus Kristus som Guds vej til redning for os mennesker. Han taler karskt om synd (som vi jo ikke har så meget lyst til at snakke om i dag). Men han gør det ikke, for at få alle til at have det dårligt med sig selv. Nej, han gør det, for på den baggrund at kunne tale om den frihed, som Jesus Kristus har givet os ved sin død og sin opstandelse. Og det er stærkt. Som en læge, der har mod til at fortælle om sygdommens virkelighed og alvor for derved at kunne pege på behandlingens nødvendighed. Og for derved at glæde patienten med en behandling, der helbreder.
Carl Oluf Rosenius er et fantastisk oplæg til den kommende påske, hvor vi i kirkerne netop igen vil zoome ind på Jesu død og opstandelse og glæde os over, at den Gud, som virkelig findes også virkelig elsker os syndere meget mere, end vi kan forstå.
Glædelig for-påske!
KH H
Selv er jeg ikke vokset op med Carl Oluf. Og jeg har gennem tiden ikke læst meget af ham. Men nu skulle det være. Og jeg er glædeligt overrasket over hans enkle og ofte enfoldige forkyndelse af Jesus Kristus som Guds vej til redning for os mennesker. Han taler karskt om synd (som vi jo ikke har så meget lyst til at snakke om i dag). Men han gør det ikke, for at få alle til at have det dårligt med sig selv. Nej, han gør det, for på den baggrund at kunne tale om den frihed, som Jesus Kristus har givet os ved sin død og sin opstandelse. Og det er stærkt. Som en læge, der har mod til at fortælle om sygdommens virkelighed og alvor for derved at kunne pege på behandlingens nødvendighed. Og for derved at glæde patienten med en behandling, der helbreder.
Carl Oluf Rosenius er et fantastisk oplæg til den kommende påske, hvor vi i kirkerne netop igen vil zoome ind på Jesu død og opstandelse og glæde os over, at den Gud, som virkelig findes også virkelig elsker os syndere meget mere, end vi kan forstå.
Glædelig for-påske!
KH H
Abonner på:
Opslag (Atom)